Statistikker-John fylder 65 den 18. nov. 2008

Søren Hansen

John – du er kommet lidt sent i gang med din fodboldkarriere. Hvorfor blev det fodbold, og hvorfor blev det AB?

Som elev på Falkonergården fra 1955 til 1963 var jeg med til at spille i den nystartede basketball klub Falcon, og dyrkede atletik (mest højde- og længdespring), mens jeg allerede dengang var en klovn på en fodboldbane. Men min fodboldkarriere startede nu (ligesom min erhvervskarriere) hos Arthur Andersen, hvor vi spillede firmafodbold med andre revisionsfirmaer. Og dengang fik jeg købt mine første fodboldstøvler, hvilket havde en forbavsende effekt på i hvert fald min evne til ikke hele tiden at glide i bolden. Men jeg nåede i min firmafodboldkarriere at spille indendørs fodbold i en AA turnering, hvor vi spillede finale på Arsenals bane (dog indendørs på et ejendommeligt filtunderlag) og hvor vores danske hold (forstærket med mine 3 sønner) vandt europamesterskabet. Og da revisionsfirmaerne var fusioneret så meget, at der ikke kunne stilles nok hold, så kom AA ind i 3. division, med min klare målsætning om, at så passede det lige med, at vi kunne avancere til 1. division når jeg blev 50 år. Så det gjorde vi ved at blive nr 1 og 2 de næste 2 år. Og vi spillede i 1. division i resten af min tid hos AA – og nåede at blive pokalmestre ved at slå SAS i finalen.

Kontakten til AB startede med en annonce, hvor AB søgte sponsorer, så jeg spurgte min mangeårige medarbejder og partner (nu revisor for AB A/S) om det var noget for os at ofre 15.000 på et års sponsorat for en 1. divisionsklub. Han var vildt med på ideen, så vi tegnede sponsoratet – ret billigt, da de samme år rykkede op i superligaen. Og jeg deltog derfor i 1996 i en del arbejde for AB med at skaffe yderligere sponsorer, og sad bl a i et sponsorudvalg med Chr. Andersen, Poul Hansen, Torben Ploug og Niels Torp, ligesom jeg kendte Torben Mærsk, da vi var revisorer for Carli Gry.

Men tjønsen startede først da vi i AA holdt vores sædvanlige møde (hvert andet år) for tidligere medarbejdere i den nybyggede sponsorlounge i Gladsaxe – absolut det første arrangement, der blev holdt – byggeriet var langt fra færdigt. Men vi syntes at det var relevant så også at spille fodbold – de nuværende mod de tidligere - og på modstanderholdet var min gamle medarbejder Ejner Søndberg, som derefter inviterede mig til lørdagstjøns (kl 15), hvilket jeg så startede på – og det medførte at jeg indmeldte mig i AB. Så AB blev dermed min 1. fodboldklub – i en alder af 57 år.

Kontakten til torsdagsholdet kom via Niels Torp, der inviterede mig med på turen til Milano (og siden Rom mfl), og derefter til at deltage i torsdagstjønsen, hvilket jeg med glæde accepterede – og aldrig har fortrudt.

Du er jo statistikkens mester, hvordan fandt du på at føre statistik over Torsdags-tjøns?

Jeg fik godt nok UG i statistik til 1. del af HD, men det skyldtes udelukkende manuduktion fra tidligere overforligskvinde Mette Kofoed Bjørnsen, der i løbet af 3 dages effektiv undervisning i påsken 1968 var i stand til at lære os, hvilken type opgave, der skulle løses - og hvordan. Nogen dybere forståelse af faget fik jeg aldrig – især ikke i det års undervisning, der gik forud for manuduktionen. Men jeg har altid været nødt til arbejdsmæssigt at følge med i alle nye tekniske udviklinger på EDB området – og nåede, inden jeg blev pensioneret fra AA 30/6 2000, at stifte bekendtskab med Excel regneark, som jeg blev meget begejstret for.

Så starten på regnearket i 2005 var min frustration over ikke at kunne huske navne. Ikke et demenssymptom, sådan har jeg altid haft det! Men når jeg spillede såvel lørdag kl 15 med de unge – og torsdag 1630 med de gamle, så var der alt for mange navne at holde styr på. Så jeg gik hjem efter hver kamp og prøvede at sætte navne på de mærkelige mennesker, der løb rundt på banen. Og så er det jo nemmere at indsætte dem i et regneark, så man måske kunne genkende dem næste gang. Det er snart ved at lykkes – nu er det kun Jan Ivar jeg kalder Lauge, hvorimod jeg er ved at være klar over, at John hedder Nille.

At regnearket så blev udvidet med resultaterne af kampene, skyldes kun mit konkurrencegen – og så at jeg derved også kunne se/huske, hvem jeg var sammen med – og imod.

Du er jo nok Nordeuropas hurtigste GRAND OLD MASTER – hvordan vedligeholder du dine sprinterevner?

Tak for spørgsmålet, som korrekt konstaterer, at jeg er sprinter, ikke løber. Jeg ville ikke kunne følge med Smeen på blot ½ km. Men har nok blot bevaret mit hurtige afsæt/antrit fra atletikdagene, selv om mine 2 år som soldat med lange løbeture næsten ødelagde det. Men vedligeholdelsen sidenhen – og nu –er udelukkende tjøns – så stor tak for det.

Du er meget engageret i de årlige Tjønser-ture – har du en særlig god oplevelse?

Her er jeg meget ked af spørgsmålet, for jeg kunne tale i timevis om alle de oplevelser ikke mindst JanElio har givet os i samlet flok. Så at nævne en særlig god kunne jo risikere at miskreditere andre af alle de fantastiske oplevelser, vi får på tjønseturene. Men en af de første store oplevelser var den smukke togtur på 1. klasse fra Milano til Luzern, og især da vi fik løbende informationer om at AB i pokalfinalen kom foran 1-0. Resten er tavshed.

Hvad vil du mene er dine stærkeste fodboldkompetencer – og hvor har du de største udviklingsmuligheder?

Mit store idol er René Henriksen, og jeg nyder stadigt hans old boys kampe. Og mener i al beskedenhed, at grunden til at nogen tror, jeg er så hurtig, nok primært skyldes at jeg starter lidt før – ren tyvstart.
Så da jeg absolut ikke kan sammenlignes med mit idol på andre områder, så må jeg jo sige, at jeg længes efter, at der en dag er en, der vil lære mig at sparke til en bold. Jeg har lige fået lært, at der er noget, der hedder en inderside – og hvor på foden, den sidder. Men alle andre ser ud til at kunne noget med ydersiden, eller blot et vristspark. Jo, der er særdeles mange udviklingsmuligheder.

Fortæl om dit bedste mål?

Ud over at jeg chokerede alle ved at komme til at sætte en inderside på et flot indlæg i en turneringskamp, så var mit bedste mål nok et fladt skud på lille grus en juleaftensdag med ca 25 på banen, hvor bolden passerede ca 10 med- og modspiller langs jorden og bragte os foran 1-0. Vi sørgede dog for at de senere fik et mål, så julen ikke blev ødelagt for nogen.

Hvad betyder Tjøns for dig?

Utroligt afstressende – uanset, om man er det eller ej. Samværet, før, under og efter kampen er fremragende og ubetaleligt og noget, man ser frem til hele ugen.

Hvad mener du om Tjønser-jargonen?

Jeg har været så heldig, at jeg igennem livet er stødt på dansk humor i mange sammenhænge. Dels hjemmefra, og så i Radiodrengekoret, hvor tonen var mindst lige så barsk som hos ”os” og selv Arthur Andersen havde en omgangstone, der var (er – vi var 56 samlet forleden – og genoplivede den) ironisk, grænsende til det satiriske. Så tjønser-jargonen er toppen på en lang rejse mod den ultimative tilsvining. Dejligt.

Hvad bringer Tjønser-fremtiden?

Hvis blot den kan leve op til fortiden, så skal jeg ikke ønske mig mere.