Rift om Rasmus Højlund

ab-fodbold

Rift om Rasmus Højlund

Der er rift om Rasmus Højlund for tiden.

“Milan vil virkelig gerne have ham. Problemet er bare, at de aldrig vil acceptere et lån med en købsoption til den pris, United kræver. Milan er parat til at tilbyde 35 mio. euro for en lejeaftale med købsoption. Så vidt jeg er informeret, vil United have ti mio. euro mere”, fortæller Marco Pasotto, der dækker AC Milan for Gazzetta dello Sport til hverdag. “Milan har brug for en angriber nu! “

På landsholdet er det foreløbig blevet til 26 kampe og otte mål siden debuten mod Kroatien i Nations League 1. september 2022. Han har dog kun scoret et enkelt mål i de seneste 16 landskampe.

Spørger man Rasmus Højlund selv, er han ikke meget for at svare midt i forhandlingerne, men han løfter sløret lidt ved at sige, at der er andre interessante muligheder for ham – også i Danamark.
AB-tjønsere.dk har erfaret, at Rasmus er meget imponeret over det høje niveau AB´s tjønsere befinder sig på, og en plads her vil helt sikkert kunne lokke ham til Danmark.
“Jeg er virkelig imponeret over det høje niveau AB´s tjønsere befinder sig på, og det vil helt klart være et stort skridt mod verdenstoppen, hvis det falder i hak. Mere vil jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, men jeg kan da sige så meget, at min kone har været i Bagsværd for at se på lejlihged i Værebroparken”.

Reaktionerne hos tjønserne har været få, men det er alligevel lykkedes Dr. Spin at lokke nogle af de mere uerfarne tjønsere til at udtale sig.
Povl Kjøller – Jeg aner ikke, hvem han er. Er han bornholmer?
Bent Jacobsen: – Mon ik` jeg kan køre ham ind i hegnet, hvis han forsøger at gå uden om?
Thomas Kentorp: – Jeg vil lære ham rullefinten – og hvordan man scorer damer på Disco 69, Nevada, Søborg Bodega eller Flintstone. Du ved……man står i baren og ser interessant ud i gabardinebukser med svaj, slimlineskjorte med store flipper, ruskindsvest med frynser og plateausko – og så hugge man til, når chansen er der!
Under alle omstændigheder er Rasmus Højlund mere end velkommen hos tjønserne, og mon ikke han har råd til at give en øl inden badet?


Dr. Spin