Vores manager Poul Kjøller har spurgt mig, om jeg
kunne holde talen for damerne. Nå ja, lidt kan man
vel altid finde på, tænkte jeg og slog til. Men
så sad jeg så der i søndags og fik skriveblokkering.
Hvilken vinkel kunne sådan en damernes tale have? Selvom
jeg sniger mig til at kigge lidt i Susannes Alt for Damerne,
så er det en verden, man skal være lidt forsigtig
med at rode sig ind i.
Derfor har jeg valgt at vende emnet lidt om og vil forsøge
at fortælle de tilstedeværende damer lidt om,
hvordan vores hyggelige torsdag / lørdags tjønsehold
hænger sammen. Nogle vil sikkert sige, at jeg endnu
en gang gør det jeg er bedst til, nemlig en kærlig
tilsvining af alt og alle.
Allerførst bør jeg måske lige fortælle
de damer, at ordet at tjønse er et AB slang ord for
at spille fodbold til små mål på en bane,
der er mindre end en normal fodboldbane. Ideen er, at folk
møder op, klæder om og går på banen.
Og så deler enten Palle Flemming, Vagn Ludvigsen eller
manager Kjøller nogle retfærdige hold ud af
de fremmødte. Selve seancen forgår på den
måde, at spillerne på det ene hold – en
efter en - får tildelt en sur gul overtræksvest,
som kun bliver vasket 2 gange om året, uanset om den
trænger eller ej. Ellers bliver de dejlige gule vest
blot tørret lidt i AB’s ældgamle tørreskab,
mens Kjøller er i bad og så ind i skabet igen.
Det betyder, at man står der og gemmer sig lidt, mens
holdene bliver delt. I perioder er det ligesom at gå ind
i en gedestald at få trykket en af de gule Texaco veste
over hovedet. Nå, men bare man løber hele tiden,
så mærker man ikke lugten så meget.
Når holdene så er delt, og vi er klar til at
gå i gang, så er der sådan lidt forskellige
ritualer, der skal overstås. De notorisk dårlige
tabere Steen Lawetz og Niels Torp brokker sig over, at holdene
er uretfærdige. Og det er sjovt nok altid det hold,
som de er på, der bør forstærkes. Meget
typisk præstationsangst, at man lige sikrer sig en
undskyldning på forhånd. ’Jeg sagde jo,
at holdene var uretfærdige’, kan man så sige,
når nederlaget er en kendsgerning.
Andre ritualer, der lige skal overstås, inden spillet
kan gå i gang, er, at de prostataramte lige skal en
tur i ud i buskadset. Det er et flot syn, når sådan
3-4 mænd i deres bedste alder står på rad
og række ud mod motorvejen og malker ud. Men med 5
minutters forsinkelse er spillet i gang. Der er ikke meget
snak om, hvem der spiller hvor på banen. Der er sådan
en naturlig fordeling alt efter alder og evner.
Verner Nielsen, der har spillet 25 landskampe i træk
i slutningen af 50’erne, starter som regel som målmand
på sit hold. Til damernes orientering må målmanden
ikke tage med hænder. Der må til gengæld
reddes bolde med alle andre dele af kroppen. Det passer Verner
fint. Han er simpelthen frygtløs - hoved og røv
kommer i vejen for virkelig meget. Det værste er egentlig,
hvis der kommer et skud i knæhøjde til Verner – Verner
er nemlig så hjulbenet af de hundredvis af fodboldkampe
gennem tiderne, at selvom han samler fødderne, så kan
bolden stadig lige smutte imellem ved knæene. Nå,
men bortset fra hjulbenene, så holder Verner sig bare
godt. Masser af flot sort hår, der bliver plejet med
Brylcreme. AB’s svar på Preben Mart. Og så bliver
Verners fine skindjakke hængt sirligt på bøjle
i omklædningsrummet og de nu nypudsede træsko
står parallelt nedenunder. Og det uldne undertøj,
hvor underbukser trækkes helt op under armhuler, hænges
også pænt på krogen. De kunne bare lave
tøj den gang.
I det andet mål står som regel Kurt Berg. Kurt
har haft problemer med ryggen, men er heldigvis kommet i
gang igen med at spille. Kurt var i tidernes morgen håndboldspiller
på HG’s førstehold, og det kan ses, selvom
der er blevet til sådan en lidt krabbende løbestil
med årene. Kurt mange år på stregen i håndbold
betyder, at han er virkelig god til at placere sig i målet.
Efter kampen taler Kurt gerne længe om, hvor dårligt
AB’s førstehold spiller for tiden. Men han er
nu meget trofast Kurt. Han kommer hver og hver anden søndag
på Gladsaxe Stadion og støtter drengene.
En anden målmand, som fører sig frem især
om torsdagen, er tidligere professionel fodboldspiller i
Schweiz. Tommy Andersen starter som regel som målmand,
men i løbet af kampen mener Tommy, at der er brug
for ham som tankcenterforward. Og så forlader han sit
mål og alt kan ske. Tommy er en af holdets virksomhedsejere.
Der køres Mercedes, ryges cigar og de små jazzsteder
i byen frekventes, og så er medarbejdere nogle dovne
slamberter, der alt for ofte er syge.
Foran målmændene – kære damer – har
man noget, der hedder forsvarsspillere. En af vores førende
forsvarsspillere til tjøns er Bent Jacobsen. Bent
kommer som regel lidt for sent til træning. Vi skal
jo nødigt tro, at Bent ikke har travlt i sin virksomhed
og faktisk slet ikke har tid til at spille med os. Når
Bent giver øl, så er det almindelig Tuborg eller
Carlsberg, så er det sådan en tysk øltønde
med noget dejligt mørkt øl, som skal drikkes
samme dag som det åbnes. Og det gør vi så – uden
at brokke os.
En anden forsvarsspiller er Jan Iver, som godt kan være
lidt hård at løbe ind i. Ben som bundgarnspæle
og tørre bemærkninger efter kampen, det er Jan
Iver. Jan Iver spillede for år tilbage på førsteholdet
i Hvidovre, men som motionist kom Jan Iver tilbage til AB,
fordi vi er så hyggelige. Jan Iver har en tendens
til at snakke lidt sort, men vi griner alligevel, selvom
vi ikke forstår en skid.
Mens vi er ved det tunge skyts, så skal Niels Remmer
lige nævnes. Stor mand, stor stemme og stor i slaget.
Niels er lige blevet far til Philip for et par måneder
siden i en alder af 52, så der er nok at se til for
far Niels for tiden. Niels kan godt lide kontakten mand til
mand. Det kan Niels Lindgaard gode ven Hans tale med om.
Hans har været oppe at hænge på Niels Remmer
bredde bringe et par gange. Heldigvis ligger man dejligt
blødt på det ’væg til væg
tæppe’, som Niels render rundt med på brystkassen.
Niels er for nylig kommet hjem fra det store udland og har
fået et fint job i Statens Luftfartsvæsen, så nu
er Niels en af de flittigste torsdags / lørdagstjønsere.
En anden flittig spiller er Henrik Duun. Duun spiller i
forsvaret, når vi spiller masterskampe med 11 mand.
Til tjøns er Duun en af de dominere spillere over
hele banen – med sit gode skud og præcise indgreb.
Henrik Duun er slank som en 20 årig – en mand
der passer godt på sig selv. Den får heller ikke
for lidt med bananer og sundt rugbrød både før
og efter træning. Holdets sundhedsapostel og Mr. Perfekt.
Også Niels Torp er en god forsvarsspiller. Niels er
suverænt holdets mest temperamentsfulde. Der bliver
bare delt nogle skideballer ud undervejs i sådan en
tjøns. Det skal siges, at Niels Torp er blandt de
dominerende spillere i vores kampe og kan tillade sig at
have en holdning til de øvrige præstationer
på banen.
En af Niels Torp ynglings ofre er Ole Gunnar. Ole Gunnar
er verdens venligste mand – skolelærer og det
hele - og så ind imellem får han bare så mange
skældud. Det skal siges, at Ole Gunnar ikke er noget
gazelle på en fodboldbane, men jeg kender altså heller
ikke noget, der kan løbe hurtigt, når man er
iklædt et par lange underhylere, to par træningsbukser
og et par regnvejrsbukser på samme tid. Ole Gunnar
er klædt varmt på. Men til gengæld kender
jeg ikke nogen som er så god til at heade til en bold,
som Ole Gunnar. Til damernes orientering så er ’heade’,
når man sætter panden på en høj
bold. Gang på gang overrasker Ole Gunnar med et af
de sjældne hovedstødsmål i vores kampe.
Palle Flemming er en af holdets stamspillere. Der går
mange historier om håbefulde spillere, der troede,
at de kunne komme til at spille med i det eksklusive selskab
af torsdags og lørdags møvere, og så er
blevet spurgt af Palle Flemming – hvad skal du her?
Og så var de vejet og fundet for let. Det siges, at
Egon Friis stadig sidder og drukner sorgen i store fadøl
i baren, fordi Palle Flemming smed ham ind for 5 år
siden. Palle Flemming er en typisk AB’er med en god
teknik og et godt overblik, som man siger. Skudstyrken er
ikke, hvad den har været, men mundtøjet er intakt
heldigvis.
H.C. Laurberg er ofte skadet. Men sjovt nok er han der altid,
når der skal festes og drikke øl. Faktisk kommer
H.C. mest for 3. halvlegs skyld. Det står lidt i kontrast
til holdets hurtigløber John Andersen. Han er den
rene fitness fanatiker. Åleslank og i topform og kommer
så vidt jeg kan fornemme i højere grad for
motionens skyld end for øllernes. John er en fighter.
Selvom John er blevet snydt af en dribling, kommer han altid
igen. Meget atypisk for en AB spiller. Det må du holde
op med John. Se på Dennis Holmark, det er en mand,
der forstår at være opgivende på en fodboldbane.
Jeg kan også fortælle damerne, at vi har en
psykolog på holdet. Lauge er holdets mest forstående
og lyttende spiller. Intet problem er for stort eller for
lille til, at man kan tage en snak med Lauge. Det er bare
dejligt. På banen er Lauge også overordentlig
fornuftig og velovervejet. Nogle gange lidt for velovervejet,
så kan man som angriber lige nå at snuppe bolden
og sparke den i kassen.
Jeg er efterhånden nået op på midtbanen,
hvor vi finder en anden af holdets krumtapper – nemlig
John Nilsson. John er holdleder for supermasterholdet om
sommeren, dvs. kampene mod andre klubber til damernes orientering.
John er sådan en Mr. Perfekt, der spiller en flot gang
klassisk fodbold med pæn boldbehandling og præcise
afleveringer. Men John er lidt svær at få karakteriseret
og få skovlen under. Men John - jeg skal nok finde
på noget til næste år.
På midtbanen har vi også en tilløbende
nordjyde Knud Møller. Knud er også en af vores
virksomhedsejere. Konsulentvirksomhed og leveringsdygtig
i masser af varm luft præsenteret i power point. Når
Knud ikke ryger eller spiller fodbold, så snakker han
i mobiltelefon. Jeg har i øvrigt længe gået
og funderet over, hvem det er Knud forsøger at ligne
med sit tyske midtbanespiller hår, og så her
forleden dag kom det til mig, da netop Tyskland og Cameroun
mødte hinanden i en venskabskamp. Camerouns tyske
træner Winfried Schäffer. 52 år og fuld
mellemblond manke.
Claus Nørfeldt huserer også på midtbanen.
På et tidspunkt var Claus faktisk med i arrangementskomiteen
til turen til Umbrien. Det foregik på den måde,
at Claus om torsdagen gav os alle et brev med hjem, hvor
der stod, at hvis der ikke lørdag 8 dage var mindst
15 tilmeldte til turen, så trak Claus sig ud af arrangementet.
Det var et ultimatum, der ville noget. Så hurtigt kan
vi ikke tage stilling Claus. Nå, men det er historie,
og Claus straffer os nu med sit kanonskud og hårde
tacklinger på banen.
På midtbanen finder vi også multiboldtalentet
Vagn Ludvigsen. Vagn kan alt med en bold. Det er en ren fornøjelse
at se på, og man kan sagens følge med. Det hele
foregår i slowmotion. Om det er cricket, tennis eller
fodbold så er det slowbowling, slowtennis og slowfodbold.
Igen har vi at gøre med en temmelig kuldskær
person, som er pakket ind i flere lag tøj. Ofte er
det tøj, som Vagn har ’lånt’ i glemmekassen
nede hos Vagten. Et fodboldspillende kludetæpper kan
man kalde den altid solbrændte Vagn. Man er vel skolelærer.
Nu er vi nået frem til holdets målscorere piger.
Vores angribere hænger ikke på træerne.
Ligesom i superligaen er spillere med mål i støvlerne
en mangelvare hos torsdags / lørdagstjønserne.
Men vi har heldigvis Steen Lawetz. Lawetten som Palle Flemming
kalder ham. Steen Lawetz har sammen med Torben Mærsk
holdet hårdeste og bedste skud. Når Verner Nielsen
har sat Brylcremen på et af Stens skud, så ved
han ikke hvad vej hans hold angriber i de næste 5 minutter.
Steen scorer mange mål, men har også sådan
lidt primadonna tendenser. Forleden torsdag blev han pludselig
skadet og haltede rundt, da hans hold blev indhentet, og
det var ved at hobe sig op til et nederlag. Men så pludselig
scorede hans hold og han fejlede ikke skid og fes rundt i
resten af kampen. En ren Elkjær.
Vi har et rent paradoks på holdet. Vi taler om holdets
suverænt bedste forsvarsspiller. Problemet er bare,
at manden helst vil være angriber og målscorer.
Ja, Søren Hansen det er dig, jeg taler om. Søren
har spillet på skolelandsholdet og har spillet 200
kampe på Lyngbys førstehold og 200 kampe på AB’s
førstehold som en suveræn sweeper og forsvarsspiller,
men drømmen har altid været at score mange mål
og lægge lange flotte afleveringer. Den drøm
lever Søren så ud nu og her på torsdag
/ lørdagsholdet. Og det går jo egentlig meget
godt, bortset fra den forbandede fibersprængning, der
bliver ved med at drille. Søren er en dygtig spiller,
og holdet mest velklædte. Holdets svar på Günther
Sachs.