Tjønser-portrætter

ab-fodbold

SH: Erik Hagensen

Hagensen – Mr. AB
Søren Hansen
Erik Hagensen startede i AB i 40’erne og spillede i efteråret 2005 – i   en alder af 85 år – sin seneste (ikke sidste!) kamp på Grand Old Master, da holdet vandt fodboldhistoriens første mesterskab for spillere over 60. Da Hagensen kom på banen i starten af 2. halvleg, var han ikke til at  ’hive’ ud igen: “Jeg skal ha’ det hele med!!”
Hagensen – hvordan startede din AB-karriere?
Jeg meldte mig i AB først i fyrrene, da jeg gik på seminarium (Blaagaard) med bl.a.  Karl Aage, Ivan og Dan Ohland – de  ville have mig med i AB, og det har jeg aldrig fortrudt.  Jeg spillede en del kampe – også  på 2. holdet – men det var tidligt undervisningen og træningen    af ungdomsspillerne, jeg var mest tiltrukket af. I en kort periode i begyndelsen af tresserne var jeg træner for 1.-holdet i 1. division, da Arne Sørensen blev landstræner – det var bl.a. med Knud Lundberg. Det gik ikke så  godt – vi fik kun sølv!!!!!  Jeg sad i AB’s bestyrelse i 17 år, de 2 år som formand.
Da jeg kom i AB i 1971 var Hans Frost formand, du var næstformand og Karl Aage Hansen var træner – det    var en fantastisk klub at komme til.
Ja, vi kendte hinanden ’til hudløshed’ og  havde de samme holdninger, både fra Nørre Allé, men også tilpasset de nye tider i Bagsværd.
Hvornår startede du i DBU?
Det år Hyldstrup blev generalsekretær midt i 50’erne hev han mig ind i DBU’s Trænerudvalg. Her arbejdede jeg til 1980 med uddannelse af trænere i hele Danmark. Samtidig fortsatte jeg med at være ungdomstræner i AB. Jeg sad også i DIF’s Trænerudvalg.
Hagensen – du har ydet en kæmpeindsats i  mange år i AB, DBU og DIF. Hvordan har du haft det i alle de år?
Jeg har altid været utroligt glad for at arbejde i sportens verden, og lige indtil for et par år siden arbejdede jeg stadigvæk for DBU. Jeg var guide for vore landsholdsmodstandere i Idrætsparken og nu PARKEN. Jeg har gennem årene mødt så  fantastisk mange personligheder – det har været sjovt.
Du har fået æresbevisninger.
Ja, jeg er  æresmedlem i AB med AB’s guldnål. Jeg har også modtaget DBU’s guldnål og DIF’s  æresnål.
Hvornår blev du tjønser?
Ja, det må være midt i 50’erne. Lundberg løb altid rundt på anlægget og nogle af spillerne arbejdede derude. Så var det naturligt, at spille ’små-bold’ til to små mål – det blev så  til tjøns. Vi spillede om torsdagen kl. 16.00 – det blev så senere kl. 16.30. Vi var mange lærere, og vi havde jo alle fri om eftermiddagen. Tiderne er så hængt ved. Senere blev det D.O.F.’erne (Dem Over Fyrre) med bl.a. Nellemose. Nu kan jeg jo lave DOFI’erne (Dem Over Firs), men det kan måske blive svært at stille et 11-mandshold og en bruttotrup på 16-17 mand…….! AB-tjønsen er jo noget specielt for AB’ere. Det er en forløber for de mange, mange lukkede hold, men det har også været med til at udvikle mange AB’ere rent fodboldteknisk – og så har vi jo altid haft det sjovt. Tjønsen er så indgroet i AB, at det aldrig må forsvinde.