Taler: Jan Ivar og Henning K. – 2 x 70 – feb. 2018

ab-fodbold

Jan Ivar

Jan Ivar`s Velkomst tale den 21. februar 2019.

Mine herrer, og hvad der deraf følger…

Jeg har i dagens anledning, clipset siderne sammen på min tale, så de 2 sider kommer i den rigtige rækkefølge, et tricks jeg har lært af Dronning Margrethe den 2 i forbindelse med Nytårstalen.

Jeg – har fået lov af Kurland til at byde Jer Hjertelig velkommen, da jeg er ældst, højst, tykkest, smukkest, mm, men også fordi min makker har lidt tynd mave.

Vi, er glade for den store tilslutning til at fejre vores 2 x 70 års fødselsdage – jo flere jo dyrere – og vi håber selvfølgelig, at vi kan få en sjov og hyggelig aften.

Vi – Henning og jeg – kan se, at der er mange gengangere fra fejrede vores 2 x 60 års fødselsdags arrangement, blandt andet:

Dejligt at gense Jer:

Denis Talblind – Willum Nordenfjords – Niels Beton Engell Remmer – kunne desværre ikke deltage, puha ærgerligt – Claus Rygerhud – Claus Dyrlæge Berner – Søren Knæbind – Henrik Playboy Duun – AB´S svar på Kai Dige Bach, 2730 Herlev – Henrik Kat – Ole Gunner fra Hvide Sande – og mange flere.

Bent Smeèn – som har fødselsdag i dag og fylder 76 år, STORT tillykke til Bent. Hurra.

Men nu til det I er kommet for – lidt at spise og meget at drikke.

Vi, Doktor Spin og Benknuseren har valgt noget at spise, som vi selv kan lide, ud fra mottoet: Hvis alle tænker på sig selv – så bliver der tænkt på alle !

Belinda og kokken og det øvrige personale, har lovet at gøre sig STOR umage for at vi skal få en glad aften.

Hovedretten er:            Stegt fild og sisse med piv stik og spejlæg.

Den varme dessert er: Koldskål og sylte.

HOVSA!! Hvad siger du Henning?

Der er netop indløbet en ændring ude fra køkkenet, på grund af manglende sylte og vi må desværre ændre menuen, som følger:

Hovedretten bliver nu: Kalvefilet med månedens rodfrugter og flødekartofler.

Desserten bliver nu :     Pandekager med is.

Dette skylles ned med masser, jeg gentager masser af postevand, og lidt rødvin.

Hvis nogle ikke drikker vin, er der fadøl i Baren – og det er en selvhenter.

Hvis der er nogle tjønsere, som har lyst til at sige nogle ”pæne” ord til fødselsdagsdrengene, eller har en god vittighed – gerne vovet, eller vil synge en sang, mm, skal I kontakte vores fantastiske Præsident Henrik Duun, som er ansat – gratis – til at være aftenens Toastmaster.

Der er også en tradition for, at vi skal synge en sang, og i dag bliver det ” AB er den bedste klub vi kender”. Sangen ligger bordet.

Sangen er skrevet af Laust, som desværre er lang bort i stan, men håber det opvejes med, at vi har arrangeret med den verdensberømte klaverbokser Povl Valentino Liberace, som i dagens anledning kun vil spille på de sorte tangenter.

Povl/Liberace, du må gerne gå op skafottet og varme op, og råbe nu du er klar.

Afslutningsvis vil vi bede forsamlingen, at rejse sig op, Doktor Spin og Benknuseren vil blive siddende, fordi der skal råbes 3 gange laaaangt hurra og derefter råbes 3 gange kooooote hurra og derefter råbes 1 gang ”70 år”.

Vil Henrik Duun og alias toastmester være så venlig at råbe for. Mange tak !!

Skål for en hyggelig aften, og så venter vi bare på hovedretten. SLUT m/hånden.