2025

ab-fodbold

Christian Eriksen bliver alligevel ikke tjønser

Efter længere tids venten lykkedes det endelig for Christian Eriksen at finde en ny klub, da han 10. september skrev under på en aftale med Wolfsburg.
Inden da gik der flere måneder, hvor den danske stjerne var uden klub, og så begyndte spekulationerne.
Blandt fans og eksperter blev der nu diskuteret, om Eriksen var på vej mod et karrierestop efter tiden i Manchester United.
I et interview med Viaplay fortæller Eriksen dog, at det ikke havde noget på sig.
Ingen overvejelser angående, at jeg skulle stoppe, overhovedet. Jeg har stadig en masse fodbold at give. Jeg elsker at spille fodbold. Mit fodboldeventyr er ikke i nærheden af at slutte nu, siger Christian Eriksen til Viaplay.
Rygterne havde ellers sat Christian Eriksen i forbindelse med Akademisk Boldklubs talentfulde tjønserhold, som lige nu ruster sig til den kommende vintersæson.
I den forbindelse udtaler holdets anfører, Bjørn Larsen, at der har været en føler ude fra Christian Eriksens agent om et muligt skifte.
Bjørn Larsen: “Jeg måtte skuffe hans agent og meddelte ham, at der pt. ikke er plads i truppen, men at han skulle holde sig klar, hvis der f.eks. skulle opstå en skade.”

Dr. Spin