2025

ab-fodbold

Ingen tjønsere på landsholdet

Igen ingen tjønsere i landsholdstruppen

Den danske landstræner, Brian Rimer, så ingen grund til at ændre landsholdstruppen til kampen mod Portugal i søndags, selvom det var tydeligt, at Danmark mangler noget i hovedspillet. Ikke i forsvaret hvor Jannik Vestergaard rager godt op sammen med Joachim Andersen, men i angrebet kom vi alt for ofte til kort overfor de portugisiske forsvarsspillere.

Landstræneren satte overfor AB-tjønsernes udsendte reporter ord på, hvordan han vurderer landsholdstruppen efter opgøret i Portugal:

Jeg så ingen grund til at ændre i landsholdstruppen til kampen mod Portugal, selvom det var tydeligt, at Danmark mangler noget i hovedspillet. Ikke mindste i angrebet. Jeg vil ikke nævne navne, men Christian Eriksen fylder ikke meget på det plan. Det kan enhver jo se. Her ville det have været godt med en spiller fra AB´s tjønsere, nemlig Ole Gunner Nielsen, som desværre var forhindret, da han havde lovet hustruen at lave aftensmad lige den aften. Det er en fast tradition, som O.G. viderefører, og som går flere slægtsled tilbage, har han fortalt mig.

Ud over tjønsen er O.G. stærkt optaget slægtsforskning, især hans egen slægt, som daterer sig tilbage til før reformationen, hvor Martin Luther som bekendt i 1517 fremførte en voldsom kritik af den katolske kirke med sine 95 teser.
O.G. har fundet mange oplysninger om sin families historie. Bl.a. er der oplysninger om en skolelærer med det pudsige navn, Ollie Gunge, også kaldet “Olietønden” blandt eleverne. Han skulle angiveligt have uddelt så mange lussinger, at en hel generation af børn i landsbyen led af nedsat hørelse på det højre øre, da læreren var venstrehåndet, eller kejtet, som man sagde på den tid.

Da jeg var lærer, uddelte jeg aldrig lussinger. Jeg forsøgte altid at få elevernes respekt på en mere pædagogisk måde ved at komme med opbyggelige eksempler fra mit eget liv og ikke mindst fra tjønsen. Utallige er de gange hvor jeg har fortalt om mine hovedstødsmål, og selvom eleverne som oftest protesterede, fandt jeg hele tiden nye måder at illustrere hovedstødende på. Nogle gange stillede jeg mig op på katetret og sprang ud i luften for at anskueliggøre, hvordan jeg med stor kraft scorede det ene mål efter det andet, men med alderen blev det gradvis sværere, så jeg nøjedes med at tegne hele opspillet på tavlen, og hvis der var nogle elever, der faldt i søvn, kradsede jeg bare med neglene på tavlen. Det var noget, vi havde lært på seminaret.
Copyright © ab-tjønsere.dk/sh.