2024

ab-fodbold

Ingen tjønsere til OL

Hvorfor er ingen tjønserne med til OL?

Umiddelbart skulle man tro, at OL i Paris er et lukket land for tjønserne, da tjøns ikke er med som en sportsgren….mærkeligt nok! Men i sidste sekund er der dukket en mulighed op for at flere alligevel får mulighed for at deltage i legene (selvom konkurrencerne allerede er påbegyndt) – dog ikke i fodbold, men i andre sportsgrene. Lyder det kryptisk? Så læs her….

John Andersen: – Jeg spiller jo både fodbold, golf, bridge, dart og skak, så jeg havde set frem til at blive udtaget i mindst én af sportsgrenene, men da jeg ikke har hørt noget fra DOC (Danish Olympic Commitee), må jeg nøjes med at følge med foran skærmen og på mobilen. Jeg havde ellers glædet mig sådan. Om ikke andet så bare at være fanebærer til indmarchen….. nåh, nu hører jeg, at man sejler i stedet for. Jamen, det forklarer jo alt.

Bent Jacobsen: – I månedsvis har jeg drønet op og ned ad villavejene i Herlev for at kvalificere mig til OL i race for standardvogne, men nu hører jeg, at motorsport ikke er en olympisk sportsgren. Hvorfor har ingen sagt noget til mig? Jeg har brugt tusindvis af kroner til benzin og nye dæk, og er blevet uvenner med alle beboerne i nabolaget. Det er en noget flad fornemmelse at stå tilbage med udsigten til at skulle nøjes med at ligge i lædersofaen og glo fjernsyn de næste mange dage.

Povl Kjøller: – I min barndom på Bornholm lærte vi alle at gå på stylter, og det var altid en stor begivenhed i Rønne, når der blev afholdt konkurrencer. Jeg vandt jeg bl.a. en 1. præmie ved byfesten i 1962. Kravet var, at man selv skulle have lavet stylterne, men jeg snød lidt, da min far skruede fodstøtterne i for mig.
Selve konkurrencen husker jeg som noget af det største, jeg nogensinde har været med til. Folk var ellevilde og min mor besvimede, da jeg blev udråbt som vinder.
Jeg har stadig mine gamle stylter og er klar, hvis der bliver brug for mig.

Thomas Kentorp: – Jeg er ærgerlig over, at Danmarks crikethold ikke kvalificerede sig til OL. Jeg ville helt sikkert have været udtaget! Men nej, sådan skulle det ikke gå, og da “Rullefinten” heller ikke en olympisk disciplin – endnu, må jeg tage til takke med at krølle nogle stivbenede tjønsere, som gang på gang ryger i fælden. Synd for OL!

Dr. Spin