2025

ab-fodbold

Tour de France

SKANDALE!!!

Tjønserne forbigået til årets Tour de France

Lige nu køres der Tour de France, og som alle ved, blev tjønsernes hold “Team TJØNSERNE” , som er sponseret af – JØRGENS BODEGA – INGES KATTEHJEM – BØRGES SLAMSUGNING – GUNVERS STRIKKEFORRETNING – SPØG OG SKÆMT I RUDKØBING – LIDT MEN GODT HOS LIDERLIGE ANJA og KNUDS RULLEFORRETNING vraget til årets løb.
Forklaringen var dels, at “ø” ikke eksisterer i det fisefornemme franske alfabet, så man havde ikke mulighed for at trykke hverken startlister eller andet relevant materiale (påstod man), men løbsledelsen hævder også, at der ikke var plads på holdets trøjer til sponsornes logoer. “Det er lige til at brække sig over!” eller på fransk “C`est toutsimplement trop difficile á gérer!”, udtaler tjønsernes pressechef, massør og læge, Doctor Schruppellos von Kwacksalver.

Alligevel følger Dr. Spin løbet på sin gamle Battaclin racer med påmonteret bagagebærer, skærme, ringeklokke, 3 indvendige gear og dynamolygte, og han har fået tilladelse til at følge rytterne på nærmeste hold – altså som en del af feltet, hvilket ikke er faldet i alles rytteres smag, f.eks. har Pogacar henvendt sig til regeringen i Slovenien og krævet, at Dr. Spin skal stilles for en domstol og have landets næsthårdeste straf: 100 piskeslag og offentlig hængning på torvet i hovedstaden, Ljubljana. Byen, der med sine 293.215 indbyggere, primært er hjemsted for skilærere og smuglere, mens resten er fåreklippere (her var det oplagt med en lettere omskrivning, men af etiske grunde er den blevet udeladt).

Ved nationaldagen den 30. august fejrer man, at ærkebiskop Adrian ifølge sagnet fik en åbenbaring på en vandretur i bjergene i 1215, da han mødte en ung pige, der sad og græd og ikke kunne finde hjem. Adrian tilbød at hjælpe hende ned fra bjerget, men da det var sent på aftenen måtte de overnatte i en tom hytte, som de helt tilfældigt kom forbi. Resten er gætterier.

Dr. Spin