22: Tjønser-ture

ab-fodbold

Niels Torp: Tjønser-tur til Aalborg Chang 2019

Aalborg Chang turen 2014

Kære fodbold-venner! 

For en halv snes dage siden havde New York Times en stor opsat artikel om byer, som absolut er værd at besøge i 2019. Her var Aalborg højt placeret – og nu får Du mulighed for at besøge den nordjyske hovedstad en weekend i begyndelse af maj.

Vi er inviteret af Aalborg Chang og Frederikshavn til en sportslig udfordring i weekenden den 3.-5.maj (flyttet fra den 10.-12. maj på grund af et ungdomsstævne). Det er planen, at afrejsen sker fra KBH fredag den 3. maj ved middagstid og ankomst i Aalborg sidst på eftermiddag til hotel Radisson Blu Limfjorden. Fredag aften hyggelig samvær og fælles spisning. Lørdag formiddag afgang til Frederikshavn (bus med Aalborg Chang) . Om eftermiddagen fodboldturnering mellem Frederikshavn, Aalborg Chang, Aalborg Freja/B 52 (fælleshold) og AB. Det bliver på otte-mandsbane, som der åbenbart spilles på disse kanter og over 60 år! Fællesspisning i klubhuset efter kampene. Derefter afgang til Aalborg, hvor lørdag aften er fri til socialt samvær i Aalborgs pulserende natteliv!

Afrejse søndag formiddag til hovedstaden efter nogle indholdsrige og hyggelige dage! 

Bindende tilsagn senest den 1. marts 2019! 

Med sportslig hilsen

Niels Torp