Du fyldte 50 år i januar måned i år -
og har valgt at holde en fødselsdagsfest her i Danmark
for din familie, dine venner og så os fra AB. Tak for
invitationen - Hulerød Kro ligger jo lige om hjørnet
- altså hvis man som Bent J. har sommerhus i Gilleleje.
Ingen problemer - alle er mødt frem.
Vi har analyseret os sådan lidt frem til, at det må være
AB holdet fra den succesfulde USA tur i 1993, som du har
inviteret. Du havde sammen med Laust og Henning arrangeret,
at vi kom til Houston og New Orleans. En dejlig tur - vi
spillede fodboldkampe, hyggede os, fik købt nogle
håbløse country CD’ere med hjem og fandt
ud af, at det med damerne alligevel er lidt nemmere i Danmark.
For et års tid siden var det godt nok lidt underligt
at se oversvømmelserne i New Orleans under Katarina
katastrofen - og tænke på - at her havde vi AB’ere
rendt rundt og drukket bajere i Bourbon Street om aftenen
- og om dagen havde vi forsøgt at få Per Hervig
til at købe et par nye sko - i stedet for de skæve
udtrådte ruskindssko - som Hærværk havde
på alle 10 dage.
Vi boede 4 mand på hvert dobbeltværelse i New
Orleans for at spare penge - og Jan P. ringede hjem til mor
Karen og spurgte om det var OK - at han købte et par
cowboystøvler, en cowboyvest og cowboyskjorte - selvom
det var dyre sager. Aftalen blev - at såfremt Jan P.
også ønskede de dyre støvler - så ville
Mor Karens gryder stå på øllebrød
- de første 14 dage efter hjemkomsten. Behøver
jeg fortælle, at Jan P. lod være at købe
støvlerne. Men resten af turen lignede Jan P. en ren
rodeohelt i sin karrygule cowboyvest.
Søren Hansen - som vi havde store forventninger til
i forbindelse med aftenarrangementerne i USA - løb
desværre ind i det længste jetlag - som endnu
er registreret. Sørens krop sov den første
uge i Houston. Det blev efter vores hjemkomst konstateret
på DBU’s idrætsklinik - at det var en kombination
af hjemve og forventningspres - der havde udløst denne
zombie agtige tilstand hos Søren. Lidt ligesom den
gang Jesper Grønkjær efter 10 sekunders spil
forsøgte sig med en tilbagelægning mod Italien
for et par år siden i Parken - og afleveringen blev
lige kort nok til Thomas Sørensen og Chr. Vieri smuttede
imellem. Søren har siden turen til USA sørget
for udelukkende at lægge sine ferier hen over en enkelt
eller to tidszoner.
Vores USA tur huskes også for en Bent Jacobsen i sin
absolutte storhedstid. Det var Smeden fra Herlev - der styrede
hele turen. Bent startede flyrejsen med at sidde på business
- mens vi andre fattigrøve sad ned på monkey.
Men vi havde alligevel Bent rendende nede hos os hele tiden
- og blære sig med - hvor mange gratis gin tonic og
bloody mary - han havde konsumeret. Det havde han såmænd
ikke behøvet at fortælle - det kunne vi sagtens
se selv. Bent blev simpelthen hamrende stegt. Og vi var flere
- der frygtede - at der var en ny Ole Testrup sag på vej
- I ved - med en mellemlanding i Reykjavik på Island
- og en afsætning af en enkelt passager til en gang
udpumpning. Heldigvis fald Bent i søvn med åben
mund, hængemule og polypper på et tidspunkt -
og vi slap med skrækken. Det skal også lige nævnes,
at Bent var sponsor for den ene minibus - vi havde i Houston
- og det fungerede på den måde - at alle turdeltagerne
gjorde alt for at komme til at køre med den anden
minibus. Vi har flere fotos - der viser en totalt proppet
bus med Laust ved rattet - og så Bents bus med de 4
slukørede passagerer, som kom for sent ned om morgenen.
Men det blev aldrig kedeligt for os i Bents bus - vi blev
blandt andet stoppet af politiet for at køre for stærkt
- Bent var totalt stolt - husk lige at tage en masse billeder
- sagde Bent - da jeg gik ud for at tale med den lokale sherif.
Passagererne i Bents bus blev også pålagt at
skulle drikke vodka og øl kl. 11.00 om formiddagen
- hvis man ikke gjorde det - blev der uddelt nakkedrag af
Bent J.
Ja - det var muntre dage - turen huskes også for -
at Stig Herlet - mellem venner bare Pylle - mødte
op i Lufthavnen i en 3 nummer for stor turkis Van Gils vinterfrakke
- indkøbt af Helen på udsalg hos Møgeksperten.
For en sikkerheds skyld lod Stig prismærket sidde på manchetten
- så vi kunne se - at det var kvalitet - der var blevet
investeret i. Det skal siges - at der var 30 grader i skyggen
på hele turen. Så Stig havde sit hyr med at fragte
denne mega frakke rundt i USA i 10 dage. I dag fungerer frakken
som indianertelt i baghaven på Hultbergs Allé -
alt for børnene.
Nå - Torben Hald var også med på turen.
Torben og jeg blev glemt efter en baseballkamp i Houston
- der var i hvert fald ingen minibusser tilbage på parkeringspladsen
- da Torben og jeg nåede frem. Nå - men det tog
Torben med sit sædvanlige gode humør - sådan
25 års arbejdsliv som ingeniør i Københavns
Energi - så har man bare konstant et smil på læben
uanset - hvad der sker. Nu vi er ved Torben Hald - så vil
jeg blot lige fortælle jer - at Torben er begyndt at
spille med på vores mastershold - og Torben er helt
uovertruffen - i de fire kampe som Torben har været
med i - har holdet vundet alle fire kampe og vi har i alt
scoret 13 mål og Torben har lavet de 11 - hvad siger
I så? He’s a sensation.
Henning Kurland var også med til at kitte en god tur
sammen til USA. På det tidspunkt var Henning vist nok
midt imellem sit første og andet ægteskab -
jeg kan ikke lige holde rede på det. Henning havde
gået til ’two step’ dans hele vinteren
på Buddinge Skole - for at være klar til at gå i
kødet på de amerikanske damer via dansen. Der
var også rigtig mange gode forsøg og tiltag
fra AB’s svar på Dustin Hoffmann - men ’at
the end of the day’ syntes - de velvoksne Houston ladies
alligevel - at søde Henning havde lidt for korte ben.
Tilbage til Kelds og hans fine fødselsdagsfest. Keld
- vi ser dig jo ikke så ofte på AB - desværre.
Derfor har vi ikke så meget på dig. Du ved -
det er sådan en AB specialitet - at blive hånet
og drillet - og så alligevel kunne tåle mosten.
Det er jo kærligt ment. Dem der ikke kan det - altså tåle
mosten - de er ofte stoppet i vores gamle klub. Nogle har
meldt sig ind hos snobber ude i HIK og andre er bare stoppet.
Den er sådan lidt slidt vores valgsprog - men til ære
for dem - der ikke kender AB - så er parolen ’hellere
miste en god ven end at brænde inde med en god bemærkning’.
Men Keld vi husker dit fodboldspil som altid velovervejet
og fornuftigt. Ikke for mange unødvendige løbeture
- men en snu og vaks spiller - der pludselig dukker op og
scorer et vigtigt mål. Disse egenskaber har givet dig
flere kampe på AB’s førstehold i 2. division
- og der var vist også noget med et halvprofessionelt
fodboldeventyr på New Zealand - hvor konkurrencen fra
de lokale Rugby knuder ikke var så stor.
Men det viste sig, at du alligevel ikke kunne leve af fodbolden
- så heldigvis havde du andre talenter. Du har opbygget
en blomstrende shipping forretning i Houston med forretningsforbindelser
i hele verden. Det er bare fantastisk - at den pæne,
vakse lyshårede knægt - der voksede op i nøjsomme
kår i Bagsværdhus overfor Søndergårdsparken
- skulle blive en verdensborger, der jonglerer rundt med
millionerne. Gaver vil du helst ikke have i dag - så Laust
vores førende skolelærer har oprettet en konto
i Nordea Bank - hvor vi gæster har indbetalt eller
forventes at indbetale et beløb til. Det kan være
- at Laust senere vil fortælle lidt nærmere om
dette.
Det skal nævnes, at det altid er meget trygt at lægge
sådanne pengesager i hænderne på Laust.
Laust er nemlig også kassemester for Quatro drengene.
For de nye lyttere består Quatro drengene af Henning
Kurland, Vester, Søren Jetlag Hansen og så Laust.
Quatro drengene er sådan en slags klub i klubben -
måske er betegnelsen en loge mere sigende. Der er opstillet
regler for, hvordan man skal coache hinanden i forbindelse
med arbejdsløshed, skilsmisser og fodboldskader. Der
er regler for, hvordan ferier både skal kunne holdes
med ens familier men også bare cykelferier - kun med
de fire modne drenge som deltagere. Helt igennem en meget
spændende forening, hvor deres opsparede kapital i
foreningen går til - at dække uforudsete udgifter
- når logen fx mister sit fly på de forskellige
destinationer.
Keld - det går jo ikke med alt det AB snak. Jeg kunne
jo blive ved - det er alt sammen kendt stof - men vi elsker
gentagelserne i vores klub. Du skal have mange tak fordi
du ville se os i dag - vi skal gøre vores bedste for
- at du må få en munter aften.
Skal vi ikke rejse os og sige tillykke med de 50 år
med 3 korte og 3 lange hurraer.