Kære Kim, du skal selvfølgelig have et par
ord med på vejen på din 50 års fødselsdag.
Du har samlet dine gamle fodboldkammerater til en hyggelig
dag her på AB. Det er en rigtig god ide. Og vi har
glædet os.
I indbydelsen er vi blevet opdelt i forskellige kategorier:
ungdomsspillere, serie 5 spillere, gamle AB’ere, æresmedlemmer
og ansatte. Personligt er jeg rigtig glad for at være
med i kategorien serie 5 spillere, mens jeg med glæde
har kunnet konstatere, at de evigunge Laust Jacobsen, Henning
Kurland og Søren Hansen er med i kategorien gamle
AB’ere. De sidder der og smiler med de kunstigt tilrettede
kroppe og kosmetisk opererede øjenlåg, og jeg
ved, at det gør lidt ondt at være blandt de
gamle. Derimod er det en gåde, hvordan Bent Jacobsen
og Egon Friis med deres åreknude broderede ben har
fået lusket sig med over på serie 5 siden.
Nå, men Kim det er et rigtigt interessant hold, du
har fået samlet i dag. Der er også sådan
et helt lille hold af forsmåede AB’ere. Du ved
dem, der blev sure over ikke at være fast mænd
i førsteholds truppen i AB og så tog videre
ud til HIK, hvor den lokale ungdom mest er til golf og tennis.
En fornøjelse at se Bo Frimann og Michael Hansen igen.
Kim, du har været AB’er lige siden juniortiden,
hvor du blev hentet herud fra Kirsebærhavens skole,
tror jeg nok det var. Du var blevet opdaget i Ekstra Bladet
Skoleturnering. Og AB var hurtigt ude med snøren.
En løbestærk midtbaneslider med et vinderinstinkt.
Det kunne vi bruge. Og på et tidspunkt kunne du også score
mål. I starten blev du kørt til fodbold af din
far – gammel Ras - som siden i mange år fulgte
dig i tykt og tyndt på fodboldbanerne. Du blev fast
mand på førsteholdet i AB i den periode, hvor
vi mest lå i 2. division. Senere er det blevet til
et utal af kampe på diverse AB hold. Som os andre,
er du i årevis blevet svinet til på banen af
Flemming Nielsen, og senere af Aage Hansen og Niels Torp,
som stille og roligt tog over, hvor Flemming slap. Efter
kampen er alt heldigvis glemt, næsten.
Kim, du er blevet fast inventar på AB, hvor du træner
ungdomshold, tager vagten ind imellem, samtidig med at du
vasker dit private tøj og holder omsætningen
i gang i AB’s restaurant. Du er med i hardcore sjakket
på anlægget med Don Helmer, Søren, Kenneth,
Jørgen og Bent Rossen. Du er en del af AB’s
tænketank, der sidder nede i hullet og styrer AB. Det
er egentlig kun proforma, at klubben forsøger at få en
forretningsfører til at sidde oppe på kontoret.
Anlægget køres fra frokoststuen, så bestyrelsen
kan blot tage sig god tid mht. at finde en ny forretningsfører.
Det er i øvrigt flot, at Kenneth er kommet med i
det selskab. Jeg kan fx huske en gang for 15 år siden,
hvor vi med cricketholdet skulle hjem med flyveren fra Aalborg
en søndag aften. Vi havde underligt nok vundet en
kamp og havde fejret det med en masse bajere. Også Kenneth,
der tog sin cricket hjelm omvendt på op i flyet. Og
samtidig kan Kenneth jo godt stamme sådan en lille
smule, når han bliver ivrig og småstiv. Stewardessen
kiggede kærligt på Kenneth, der kom forbi og
lignede en kraftidiot, og gik så hen til mig, som
stod med billetterne og lignede en rigtig turleder, og sagde
så til mig: Nej, hvor er det altså sødt
af jer, at I tager ham med på sådan en tur.
Nå, det er jo Kim vi skal fejre. Kim det er jo ikke
nogen hemmelighed, at du hellere vil drikke øl end
at gå med damer. Vi andre har jo forsøgt at
kombinere de to ting, med vekslende held vil nogen måske
sige. Vi ved jo godt, at det vil være svært for
en kvinde at komme efter din ex kone Birgitte, hun er både
sød og smuk, men ambitionsniveauet kunne jo sænkes
lidt. Jeg ved fra Henning Kurland og Laust, at der har været
sat flere fælder op til skolefesterne i Gentofte, hvor
det var meningen, at du skulle parres med en venstreorienteret
skolefrøken med skovturstrusser, tunge bryster og
hjemmestrikket sweaters. Men uden held.
Jeg kan også huske en nytårsaften hos Stig Pylle
Herlet på Hultbergs Alle. Pylles kone Helen havde slæbt
en singlesculler veninde til huse med sjov hat og det hele
med. Helens veninde var simpelthen lige til at plukke, selv
Kim Ras kunne ikke misse den. Hun var helt vild med Kim.
Men hvad skete der? Der kom en ekstra kasse øl på bordet
- så Kim overvejede hurtigt situationen og gik planken
ud med øllet. Og veninden måske tage skuffet
hjem med.
Kim – du ved det – det var en enestående
chance den nytårsaften. Men måske var der alligevel
en årsag. Vi må jo sige, at du virkelig har taget
et nap med dine børn Troels og Line. Du har været
en rigtig god far, og det er der kommet nogle søde
børn ud af det. Ikke et ondt ord om Birgitte, der
var ude og realisere sig selv sammen med en flok politimænd
på et tidspunkt. Kim havde nogle hårde år
som alenefar. Og du klarede det flot. Men børnene
er godt i vej nu, så det er tid til, at vi skal have
lagt en taktik for, hvordan vi får gang i butikken
igen, Kim.
Vi har lagt følgende plan:
Første lektion
er med Henning Kurland og Rafai, som vil undervise
i, hvordan man sagtens kan score damer, selvom man
kun er halvanden meter høj og er af
udenlandsk afstamning.
Anden lektion er med Laust Jacobsen og Søren Hansen,
som vil give en instruktion i, hvordan man sagtens kan
køre flere damer samtidigt, uden ret mange opdager
noget.
Tredje lektion er med
John Poul og Egon Friis, som vil undervise i, hvordan
man sagtens kan have et forhold til kvinder selvom,
man er en mystiker og tyller en masse øl
i sig.
Fjerde lektion er med Niels Torp og Aage Hansen, som
vil fortælle dig om, hvordan man afreagerer på fodboldbanen
for efterfølgende at tage hjem og være venlig
og social med veninden og konen.
Femte lektion er med
Bo Jacobsen, Poul Kvist og Søren
Brandt, som vil fortælle dig, hvor nemt det er
at styre omgivelserne og damerne, bare man har udseendet
med sig.
Sjette lektion er med Bjørn Larsen og Vester,
der vil fortælle dig lidt om, hvordan det er at være
gift med den samme kvinde i 40 år og komme hjem til
kakkelbordet og få kaffe og vanillekradse efter
hver fodboldkamp.
Syvende lektion er med Mogens Fog og Thomas Kentorp,
som vil fortælle dig om, hvordan man sagtens kan
styre damer, selvom man har Beatles hår, skæve
ben og en overkrop som en lørdagskylling - bare
man er en sex maskine, der leverer varen.
Til sidst vil jeg blot sige til Bent Jacobsen, at du sagtens
komme med på kursus sammen med Kim. Så laver
vi sådan en slags hjælpeklasse, hvor alt bliver
skåret lidt mere ud i pap.
Kim – jeg vil stoppe her, mens legen
er god. Du er og har altid været en rigtig AB’er
og en kanon kammerat. Tak for invitationen. Skal vi ikke
råbe et
hurra for Kim.