For et par uger siden spurgte manager Povl Kjøller
mig - om jeg ikke havde lyst til at sige et par ord til denne
julefrokost – ligesom sidste år. ’Du kan
jo bare holde den samme tale igen – der er alligevel
ingen – der kan huske hvad der blev sagt’, sagde
Povl Reumert Kjøller. Men det er altså helt
forkert Povl – torsdags / lørdagstjønserne
husker glimrende – problemet er sådan set mere – at
der er rigtig mange – der ikke hører så godt
længere – så jeg må tale højt
og tydeligt.
Derfor har jeg forsøgt mig med nogle nye vinkler
på vores torsdags og lørdags hyggebold. Der
er jo tale om en broget flok. Nogle har engang været
rigtig gode fodboldspillere og kan stadig ramme bolden – andre
har aldrig kunnet spille foldbold – hverken som unge
eller som gamle – men der skal ikke sættes navne
på her i dag.
Problemet er imidlertid – at der hver torsdag og lørdag
skal deles to retfærdige hold – og det er ikke
let. Palle Flemming er nok den - der er bedst til at sætte
hold. Palle tager sig rigtig god tid til det. Går rundt
med de sure gule veste og tænker sig godt om – clearer
de forskellige spillere – som det hedder – mens
vi alle sammen står og dukker os – for ikke at
få den gededuftende vest på. Palle Flemming har
selv været en rigtig god fodboldspiller som ung – det
blev til flere kampe på Københavns udvalgte
ynglingehold – og Palle har stadig noget af tøjet
fra dengang og er i øvrigt stadig en meget fornuftig
spiller, der sjældent smider bolden væk. Palle
spiller i hvide fodboldstøvler, hvilket jo forpligter
lidt.
En anden spiller – som forsøger at sætte
hold – fra tid til anden er Kurt Berg – men egentlig
har Kurt ikke meget lyst til denne tjans – for så har
Kurt ikke mulighed for at brokke sig over holdene bagefter.
Kurt er AB supporter om en hals – følger med
i vores førsteholds ups and downs – og kommer
gerne med kritiske bemærkninger om spillet – men
Kurt tropper op på Gladsaxe Stadion – søndag
efter søndag – sådanne typer kunne vi
godt bruge nogle flere af – her i klubben.
Niels Torp elsker også at brokke sig over holdene – både
før og efter kampen. Det er næsten sådan
en slags ritual – for at være på den sikre
side – når kampen skal drøftes over en øl
bagefter. Niels Torp fyldte 60 år her i oktober – og
var vært ved en meget vellykket reception inde hos
James –på Vinstuen på Rolighedsvej. Det
var ellers lige ved – at reception måtte aflyses – for
ugen op til receptionen gav Niels en invitation til Palle
Flemming – og så sagde Palle Flemming – ’James – han
har solgt vinstuen for et par uger siden – så der
er en ny ejer i gang allerede’. Der så Niels
Torp godt nok lidt forkert ud i hovedet – heldigvis
var der styr på arrangementet – og der var nok
at drikke.
Verner Nielsen får aldrig lov til at sætte hold – jeg
har forhørt mig hos manager Povl Reumert – hvorfor. ’Det
er fordi Verner stadig tror, at han spiller bold sammen med
Volmer Ejernæs, Steen Blicher og ’Sure Arne’,
siger Kjøller. Så Verner skal bare have at vide
i hvilken retning hans hold spiller – så er alle
glade. Og når der er halvleg skal Verner lige vendes
180 grader – og så spilles der i modsat retning.
Jeg har i øvrigt lovet Verner at sige, at fru Nielsen
har indkøbt noget nyt meleret undertøj til
ham. Farven går Verner ikke så meget op – det
er bare vigtigt - at elastikken er smidig og kan hives helt
op under armhulerne.
Vi har to kammerater på holdet – som er vokset
helt sammen Claus Nørfeldt og Dennis Holmark – de
kommer sammen – vil helst spille på hold sammen – bader
sammen - og kører hjem sammen. Det virker rigtigt
hyggeligt. Dennis har forsøgt at benytte mig som netværk
til at få fjernet en gren på et 100 år
gammelt træ ved Sortedams Søen – der er
i vejen for Dennis udsigt. Det er ikke lykkedes endnu. Jeg
arbejder stadig på sagen – vi er jo ikke så hurtige
i Vej & Park. Dennis har temperament på banen – og
hvis der går et mål ind på hans hold – så siger
Dennis – nu må jeg hellere tage mig af målmandstjansen
og så går han surt ned og agere svingdør
i Illum.
Claus Nørfeldt har en gang forsøgt sig som
rejsearrangør for holdet – Claus gav os 7 dage
til at svare på og indbetale til en tur til Italien – hvis
ikke vi havde svaret inden 7 dage – ville han træde
tilbage som turleder. Det gjorde han så – og
så fik en helt anden type lederskab ind i turledelsen.
Nemlig stat. autoriseret revisor John Andersen. John er bare
tålmodig – der sendes e-mail på e-mail
til alle med flotte vedhæftede regneark – hvor
man kan se – hvem der er tilmeldt og har indbetalt
etc. Vi håber, at John vil være rejsearrangør
mange år endnu. Johns fodboldidol er i øvrigt
Verner Nielsen – derfor er John solidarisk med hensyn
til altid at spille bold med stramt brokbind - og bukserne
trukket helt op til hagen.
John Andersen har også taget sin gode ven Gert fra
Brasilien med i aften. Gert er hjemme i Danmark et par måneder
om året – og kommer så forbi til en gang
skideballer på vores fodboldhold. Gert spiller også fodbold
som om brokbindet sidder lidt forkert, og Gert kæmper
med Elio om at få pladsen som højre wing helt
ude i hegnet eller poplerne. Gert har tillagt sig sådan
en gang fuldskæg siden vi så ham sidst – det
er selvfølgelig også med til at tage noget af
farten – når man løber – sådan
et fuldskæg.
Det vil nok aldrig lykkedes for Bent Jacobsen at komme til
at sætte hold – for Bent kommer konsekvent et
kvarter til en halv time for sent til tjøns. Det er
sådan en livsstil – at have travlt – og
vi har snart vendet os til det. For år tilbage blev
Bent berømt på at ringe til Henning Kurland
lige før vi gik ud og trænede – for at
sige at han kom lidt for sent – ’lige nu befinder
jeg mig mellem Hamborg og Puttgarten’ oplyste Bent.
En anden travl mand på holdet – er Knud Møller-Jensen – den
venlige mand med det charmerende smil og imponerende hårvækst
alle de forkerte steder. Knud har en blomstrende konsulent
geschæft – der er leveringsdygtig i visioner,
missioner og målsætninger til det norske marked.
Knud kommer altid for sent – som regel med en mobiltelefon
ved øret. Knud er med på vores ture til Italien – men
foretrækker at rejse alene derned. Det er i hvert fald
ikke lykkedes Knud at komme med samme fly som os andre på 2
ture nu. Godt gået. Knud – vi glæder os
til fotoaftenen i januar 2006.
Tommy Andersen kommer helt fra Amager – ligesom jeg
selv – hver torsdag. Tommy er normalt en besindig mand – tror
man – men her forleden da vi spiste dagens ret efter
torsdagstræningen i AB’s restaurant – var
der gået ged i bestillingen – og Tommy fik ikke
sin mad – så faldt der brænde ned. Hold
kæft han kan blive sur Tommy. Restauratør Inger
har sat et foto op ude i køkkenet af Tommy – i
røde farver – ’denne mand skal have sin
mad til tiden’ – står der nedenunder.
Vi har i vores flok også en klub i klubben – nemlig
cykelklubben. Henning, Laust, Søren Hansen og Vester
er her i aften. Disse 4 venner har netop været på cykeltur
i det sydfranske – uden konerne. Jeg har læst
Hennings referat fra turen - og jeg har set foto af de 4
drenge i cykeltøj. Og jeg kan berolige cykelholdets
koner – ’I kan rolig sende dem af sted alene’ – skæve
hvide ben i cykelshort og tætsiddende trikot trøjer
hen over små topmaver – med mindre de franske
kvinder har bind for øjnene – så er der
ingen fare på fære. Men cykelklubben hygger sig – og
det er det vigtigste.
Henning Kurland og Laust har i øvrigt udnævnt
sig selv til sådan nogle – der har forstand på fodbold.
Læg mærke til, hvordan de samler deres hold i
pausen mellem 1. og 2. halvleg om torsdagen og lørdagen – og
kloger sig på spillet. Fodboldanalytikere. Fx har Henning
opfundet en ny angrebsteori – hvor det gælder
om at komme ned bag modstandernes mål – helst
helt ned i buskene – og så kan man stå og
hælde bolden planløst ind foran mål – i
skrivende stund har taktikken givet et mål i 20 kampe – jeg
gentager 1 mål.
Søren Hansen er desværre lidt småskadet
i øjeblikket. Lige når den ene skade er ved
at være lægt – så er der kommet en
ny til. Da Søren sendte os indbydelsen til sin aldeles
hyggelige 60 års fødselsdag – så vi – at
Søren allerede spillede med knæbind som 10 årig – så det
er ikke mærkeligt at bentøjet stadig værker
her 50 år efter. Det er synd for Søren – der
gør en stor indsats for at holde sammen på vores
young mastershold – der spiller i vinterturneringen.
Jeg kan ikke undgå at nævne det - jeg var en
meget populær mand hos Søren i går aftes – vi
vandt 4-0 over Fremad Valby i young masters rækken.
3 mål på 4 forsøg blev det til – skøn
aften på AB – synd at Susanne sov – da
jeg kom hjem – ellers skulle der være pralet.
Vester – som var på mål i går aftes
mod Fremad Valby og havde en fantomredning i 1. halvleg ved
stillingen 1-0 - har som målmand været danmarksmester
med Hvidovre i 1974. Til vores tjøns har det vist
sig, at Vester også er ganske ferm til at spille i
marken. Stort løbepensum og godt hovedspil. Nu mangler
det bare – at Vester er lidt kvikkere til at få solgt
de gamle udraderede Ford biler hos Jacobil – så han
kan nå at komme til fodbold.
Jørgen Frost er begyndt at komme og spille med os
igen. Det har været nødvendigt med en lille
pause. Jørgens kone Ulla har simpelthen haft så mange
opgaver til Jørgen i haven – at der ikke har
været tid til bold med os. Men nu har vinteren meldt
sin ankomst og haven skal ligge brak – og så er
Jørgen klar igen. Jørgens søn Martin – som
spiller på AB’s 2 hold har en lidt anden version
af situationen – Martin har luftet teorien om, at
Jørgen lige skal vende sig til ikke at være
den dygtigste målscorer om lørdagen længere.
Der kommer jo indimellem yngre kræfter til. Men Jørgen – det
er jo ikke rigtigt vel?
H.C. har også holdt en lille pause fra fodbolden.
Det er hårdt at gå på efterløn – der
er pludselig ikke meget tid til fodbold – det har H.C.
måtte sande – sjovt nok har H.C. ofte tid til
at komme efter fodbolden og drikke øl og ryge omklædningsrummet
til. Det skal nævnes – at H.C. holdt en dejlig
60 års fødselsdagsfrokost for os her i AB’s
restaurant – vistnok i januar eller februar – mange
tak for det, H.C. – flot arrangement.
Som tidligere nævnt er der kommet yngre kræfter
til undervejs. Niels Lindgaard – som er i en slags
familie med Elio – kommer ofte om lørdagen og
får luftet sine tømmermænd. Niels har
lige så meget fodboldstøj – som alle os
andre tilsammen. Hver lørdag viser Niels en ny grim
supportertrøje fra en storklub frem. Niels har en
god teknik og et godt venstreben – som er bedst i medgang.
En rigtig AB’er. Niels gode ven Hans kommer også om
lørdagen og spiller med os. Hans kører S-tog
ved siden af at være fodboldspiller – og så har
Hans været oppe at flyve for første gang, da
vi var på Sicilien sidst i september. En stor oplevelse
for Hans – og de omkringsiddende – og Niels Lindgaard
har undersøgt på kommunen om vi kunne opnå noget
tilskud til Hans’ tur til Italien. Det er jo vigtigt – at
yngre singlemænd kommer ud i den store verden og prøver
sig selv af. Men desværre er ordningen ’ung og
tung i Europa’ bortfaldet.
Der er et udtryk i fodbold – der hedder at spille
som en brækket arm – dette har Ole Gunnar taget
meget bogstaveligt. 2 gange i år har OG brækket
armen. Den ene gang var benknuseren Povl Kjøller involveret – anden
gang var der tale om en soloulykke. Det er synd for OG’s
kone – der nu skal have OG rendende hjemme hele ugen.
Heldigvis kommer OG ud og spiser med os om torsdagen – så fru
OG kan få lidt tid til sig selv. Og vi glæder
os til - at du er på banen igen med dit sublime hovedspil – og
i badet igen med din altid solbrune krop.
Hvis Lauge skulle sætte hold til vores tjønser – så skulle
vi give ham opgaven / beskeden torsdag – og med lidt
held - så ville holdene være klar om lørdagen.
Der ville bare blive tænkt over tingene der. Men det
kan jo ikke nytte noget – vi spiller på dagen.
Lauge er omhyggelig med alt hvad han laver – når
taler, når han bevæger sig, når han bader
og pakker taske. Der er ikke noget overladt til tilfældighederne.
Lauge har også været lidt småskadet her
på det sidste – men er vist ved at være
klar igen.
Jan Iver har overtaget John Pouls rolle som mystikeren på vores
hold. Der bliver snakket lidt sort indimellem og grinet af
egne vittigheder. Jan Iver er altid solbrændt og lækker
i tøjet – både fodboldstøjet og
det civile. En rigtig Østerbro dreng.
John Nilsson har haft nok at gøre med at stille masterhold
til sommerturneringen og har ikke været så flittig
om torsdagen og lørdagen -som han plejer. John har
haft brug for alt sin diplomatiske snilde i denne sæson.
Masterholdet - som har vundet turneringen i et par sæsoner
- løb ind i et par nederlag og endte vist på en
3 plads. Især nederlaget nede på bane 1 til HIK
krævede en del af John. Dommeren fløjtede kampen
af – fordi AB’s centerforward ikke ville oplyse
sit navn – det minder betænkeligt om en kamp
i AB’s mesterskabssæson i 1967, hvor AB’s
centerforward heller ikke ville oplyse sit navn i forbindelse
med en advarsel – men blot sagde ’nummer 9’ på vendelbomål.
Ja – I har gættet rigtigt – det er Finn
Villumsen – som det lykkedes at udføre en reprise
mod HIK 28 år efter – at han blev vist ud mod
Hvidovre på Hvidovre Stadion. Finn ligner en i princippet
en helt almindelig fuldmægtig i halvoffentlig dansk
virksomhed – men Villum har en sjælden evne til
at bringe sig i centrum af begivenhederne – og det
er der selvfølgelig en årsag til. Finn er sød,
sjov, småfornæret, målfarlig, doven på en
fodboldbane, og så er han min værelseskammerat
på vores Italiensture. Hvem udover Finns kone Annie
kan prale af at have set Finn i slåbrok af nervøst
kinesisk silke og natsokker.
En ung læge ved navn Claus Berner Møller er
ved at etablere sig på holdet. Claus har været
på sin første tur med drengene – til
Sicilien – og hyggede sig tilsyneladende gevaldigt.
Claus er ikke nogen stor fodboldspiller, men han er særdeles
ivrig. Og så har han sin ungdom. Claus har ben som
bundgarnspæle – og det gør ondt at løbe
ind i ham. Bare spørg Steen Lawetz – der ikke
er meget for de hårde tacklinger. Steen Lawenten er
nemlig en af vores kunstner på banen – fin teknik
og et knaldhårdt venstrebensspark – men ikke
for mange tacklinger. Steen skifter jobs – som Verner
skifter undertøj – dvs. ca. en gang om året.
Det er ikke til at hitte rede i – hvor denne ungdommelige
57 årige mand er ansat. Selv i AB har Steen været
ansat – dengang der blev brændt 90 mio. kr. af
på 5 sæsoner.
Claus Berners genbo Henrik Duun er så småt gået
på pension efter 48 år i Texaco – de 46 år
som ansvarlig for smøreolieprodukter. Henrik er altid
god for et par langskudsmål til tjøns, og så hjælpe
Henrik Søren Hansen med at holde styr på young
masterholdet. Henrik er rigtig god til at organisere og have
styr på økonomien – så det vil
være oplagt – at Henrik går med ind i turudvalget
igen.
Svend Olhoff – kaldet Saksen – spiller fodbold
på samme måde – som når han som advokat
rydder i et konkursbo. Ingen kan føle sig sikker – Saksen
er frygtløs i enhver situation - og ingen bliver skånet
- der bliver svedt og sparket igennem - det gælder
om at vinde. Sådan er livet som topadvokat.
Til sidst – vil jeg lige benytte lejligheden til at
takke vores manager Povl Kjøller – fordi han
har fået givet lov til - at os yngre kræfter
har fået lov til at spille med så erfarende spillere
Povl har jo mange kælenavne – Silden – Kølle – blot
for at nævne nogle få men for mig vil – Povl
altid være Reumert – ham der holder det danske
i ave og sørger for at der siges ’vi taler sammen’ og
ikke ’vi snakker sammen’
Tak for opmærksomheden.