2009

ab-fodbold

Johnny Petersen: Pro-referat

I anledning  af Årets Tjønserfest:
Da jeg  plejer mit luksuslegeme i de østrigske alper den 4/2 og ikke kan deltage i  Tjønserfesten – ja derfor disse linier.En  kommentar i forkøb må være på sin plads, så her følger totalt usaglige  begrundelser til de priser, der uddeles:
1: Årets  torsdagstjønser er jo desværre regneark, men en retfærdig måde at gøre det på. Imponerende er prisen, for det  viser virkelig, at den pågældende brænder for det – eller også vil han  bare slippe væk hjemmefra – og så er det endnu mere imponerende. Der er jo  eksempler nok på, at nogle har       endog meget svært ved at overbevise konen  om, at det er sjovere at spille gammelmandsfodbold på AB end at være sammen  med hende. Der er så meget kvinder ikke forstår! Jeg har ikke noget bud på det, men mon ikke  en rigtig AB’er løber med titlen.
2: Årets  Vandreugle uddeles af sidste års vinder Verner Nielsen. Øvrige nominerede var Laust og Torp. De er sikkert med  i opløbet også i år, så en kort gennemgang af deres kandidatur er påkrævet.  Laust er jo sjov med altid friske bemærkninger. Han løber utrolig  meget på banen – i hvert fald i fohold  til udbyttet. Venstrebenet bliver af og til hevet op af dybfryseren med meget svingende resultater. Sidste mand der  ankommer til tjøns er Laust. Han træder ind i omklædningsrummet på  verdensmandsmaner med mobilen klistret til øret, højt talende (onde  tunger påstår, at ofte er der ikke nogen i røret) men imaget bliver plejet ned til  mindste detalje.) Ingen skal være i tvivl om, at her kommer en direktør/rektor  i toppen af dansk erhvervsliv. Det er simpelthen så gennemført, at alene  telefonstuntet må være nok til at blive Årets Vandreugle. Torp kunne også sagtens tildeles prisen.  Ingen mestrer samtlige beskidte fodboldgloser som Niels. Han kender dem, og  han bruger dem. Ingen på hold med ham, er i tvivl om dette  sproggenis evner på en tjønsebane. I bund og grund handler det om, at Torp  hellere vil vinde end tabe. Eller som Torp selv siger: ”Kan de ikke tåle mosten –  så skrid!” Jeg elsker den sætning, og alene den gør ham til en af  favoritterne til titlen. I omklædningsrummet er Torp stille, rolig  og meget hyggelig. Mærkeligt ikke?
3: Årets  tjønser. Den banker jo de 2 andre, så derfor er det nærmest skandaløst, når nogle seriøst foreslår Dr. Spin.  Dels er han for lille, dels er han for humoristisk – og så løber han for lidt!!  Man kan squ ikke vælge en, der i ramme alvor kalder sig Terruzzi. Der står  jeg af! Nej, det skal være en, der tager sport alvorligt. Det skal vel være  en, der i forhold til evner og niveau udi  fodboldspillet og humør i omklædningsrummet bidrager til, at det bliver rigtig gode dage på AB. Min favoritkandidat  er Søren Hansen. Han er altid velklædt,  altid velfriseret, altid smilende, altid velindbundet, altid velindsmurt,       altid  velformuleret – en værdig repræsentant for tjønsen, der jo har fået prædikatet: En  livsstil – en livskvalitet.
Sluttelig  ikke noget, der som sådan kommer festen ved, men alligevel skal have et par ord  med på vejen. Nøglen er Cykel-quattrofonien: I min erindring træder et  billede på tjønsersiden frem af 4 pedalere i en enormt spraglet ”cy- keltrøje”  Jeg troede ikke Mirakelpriser solgte den slags mere! Det ligner fire engelske  kostskoledrenge i uniform. Det kræver godt nok en hel del retouchringsarbejde,  men en rigtig professionel burde kunne klare det. Og så tror jeg slet ikke  på den med La Gazette delle Sport – for så burde det have stået i B.T. Nej – I  praler som sædvanlig. Til resultatet kan jeg tilføje, at det ikke undrer mig,  at Indurain vandt, for på hans tid var det vel kun Riss, der kunne slå ham i hæmatokritværdi. Til Kurland: Jeg forstår ikke, at du kalder dig Terruzzi, for  han var ikke hjulbenet!
Selvfølgelig  skal alt ovenstående læses med nøjagtig den alvor, det er skrevet i.
Med  sportslig hilsen – og rigtig god tjønserfest.
Johnny P.