2009

ab-fodbold

Henning Kurland: Tjønser-numerologer

AB-tjønsere valfarter til numerolog
Det er jo blevet så moderne at gå til numerolog, og AB-tjønserne er ingen undtagelse. De er, som altid, med på moden hvad enten det gælder tøjstil eller hårmode (her er Elios usympatiske svoger, Niels Lindgaard, dog en undtagelse), og nu er turen altså kommet til numerolog-trenden. Her må det dog lige indskydes, at Jørgen Collaitz allerede for mange år siden opsøgte en numerolog og fik ændret sit efternavn fra Hestbæk til Collaitz, og hans yndige kone, Eva, venter stadig på, at der sker noget – bare en lille smule!
Her er et lille udpluk af AB-tjønsere, der har konsulteret Gøritze Hanagumma Stegepande i hendes klinik på Hvidovrevej 122.:
Kurt Berg: Jeg er meget tilfred med mit nye navn Kürt Amrit Sürt. Jeg synes allerede mit livssyn er blevet meget lysere, og så er jeg også blevet lidt mere solbrændt. Det har været alle pengene værd!
Niels Torp: Jeg har fået meget mere energi efter at have skiftet navn til Nubis Tervana. Det lyder sådan lidt spansk, og når jeg hænger ud på Palæ Bar, er der gevist hver gang.
Verner Nielsen: Der er ingen, der får mig med på den galej. Jeg har godt set, at Dr. Spin kalder mig Smørhår. Det må være rigeligt.
Thomas Kentorp: Jeg kunne vælge mellem Flueben og Papjakke. Ærlig talt! Kan du se mig stå i baren på et hotel i Sydafrika og spille smart over for nogle indfødte modeller og skulle forklare, hvad jeg hedder? Det går simpelhen ikke. Og hvad med at sende noget  internt post rundt på Rådhuset underskrevet Flueben. Hvad tror du Ritt vil sige?
John Andersen: Normalt indlader jeg mig ikke på sådan noget uden at have mit regneark med, så jeg hurtigt er i stand til at regne mulighederne ud, men denne gang lod jeg mig overtale til bare at møde som Gud har skabt migt, men uden regneark.
Det var nu ganske spændende at møde Gørtize, for lige da jeg trådte ind af døren, råbte hun:”Excell!” ……og det syntes, jeg lød rigtig godt. De 4.000 kr. er givet ganske godt ud – statistsk set.
Lauge Nilsson: Øhh…hmm…Jeg er ikke sikker på, jeg har hørt om det der nummeri. Nu er det jo sådan, at når jeg ikke er i Sverige……(forkortet af red.).
Søren Knæbiind: Det var en stor skuffelse. Jeg havde jo hørt fra Nibus Tervana (tidligere Niels Torp red.), at man kunne være heldig og få sig et spændende, nyt navn, hvis man har den rigtige fødselsdato. Det er vist noget med, hvordan planterne står i forhold til hinanden og den energi man udsendte, da man blev født……tror jeg nok. Det var i hvert fald noget med nogle planter……..eller var det planeter? Jeg er ikke helt sikker, men jeg kunne vælge mellem Tcony Rottenweiler eller Günthel Scheissenwasser, da hun var løbet tør for danske navn, men jeg var ikke interesseret. Det hele virkede noget lummert.
Finn Villum: Jeg bad om at få et nyt navn til vores sommerhus, som hed ”Knaldperlen”.  Min kone har aldrig været vild med det navn. Nu hedder det”Kig ind”. Det er jeg til gengæld stærkt utilfreds med.