Johnny Petersen

Naturligvis er det svært at finde ting op fra rodekassen,  for der er sørme mange minder, der trænger sig på. Pele, Maradona, Gordon  Banks, Eusebio – ja, man kunne blive ved at remse dem op. Det skal gå hurtigt,  for jeg har næsten det ene ben i flyveren på vej til ferie i det græske ø-hav.

Vi skal tilbage til VM i 1970 i Mexico. Dels var kampene  dengang af megen høj teknisk og taktisk flot fodbold. Samtidig var fjernsynet  og transmissionerne blevet enormt teknisk dygtige. Flotte farver og for første  gang viste de gentagelser i slow-motion. Så ofte dukkede det lille ord op i  højre hjørne af skærmen: Repetione.                     Fantastisk oplevelse.

Der var bare det, at jeg var på ferie. Jeg var nærmest  desperat for at se semifinalen mellem Vesttyskland og Italien. Vi kom kørende  omkring kamptidspunktet forbi et Gasthaus, hvor vi kunne høre, at der var  kampstemning. Vi prøvede at få plads derinde, men det var helt umuligt. Som  sild i en for lille tønde. Vi gik slukørede ud, men så fik fatter en lys ide’.  Om bag huset. Her fandt vi 2 havestole og kunne så stå op på dem og kigge med  ind gennem de åbne vinduer. Værten var ikke helt glad, men da vi købte 4 fadøl,  tøede han op. Således fyrstelig bænket var der squ fodbold på 1. klasse. Kampen  var hamrende god. Karl Heinz Schnellinger udlignede til 1-1 i det 90. minut.  Omkamp med en masse mål og gentagelse. Det skal her nævnes, at Gerd Müller  udlignede i det 110. minut, men Rivera scorede sejrmålet for Italien i der 111.  minut. Det var for meget for en af de mange tyskere, der rejste sig op og  brølede foran TVet: ”Hvorfor fanden er der ikke nogen, der mandsopdækker ham  der Repetione.”