17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Thomas Kentorp: Niels Helveg – 75 år, 2014

Niels Helveg Petersen – 75 års fødselsdag 

Af Thomas Kentorp den 6. februar 2014   

Kære Niels

Tænk at du scorede et mål i dag i en 2-2 kamp med 15 mand på det ene hold og 14 på det andet. Du styrede bolden i mål med brystkassen uden chance for Verner Nielsen. Sikken fødselsdagsgave at få.

Jeg har lovet vores holdleder Henrik Duun at være en af to tjønsere, der lige siger tillykke med din 75 år fødselsdagen, og tak fordi du inviterer os på gammeldags oksesteg her i AB’s Restaurant. Det er høj klasse, at du inviterer os tjønserne på en bid mad og et par øl.

Jeg skal gøre det kort, for jeg kender dig jo ikke så godt. Du er mest aktiv om lørdagen, hvor du møder op i din blå træningsdragt af model Parcelhus Habit / Camping Habitog deltager med stor entusiasme. Man kan umiddelbart godt fornemme, at du ikke er gammel landsholdsspiller, men du har en god placeringsevne og forståelse for spillet. Og så er du meget højere og bredere end man tror, når man har set dig på TV. Det kan godt snyde lidt. Man er nødt til at tage et ordentligt prærietræk for at komme udenom dig til tjøns.

Du har jo haft en helt fantastisk politisk karriere. Du blev valgt ind i Folketinget i 1966 første gang, smuttede ned til EF, som det hed på det tidspunkt i Bruxelles, i 70’erne under oliekrisen, og vendte tilbage til Borgen igen i 1977. Du har været formand for De Radikale, du har været økonomiminister og ikke mindst udenrigsminister i næsten 8 år. Sikken et C.V. du har. Min ynglingsjournalist Thomas Larsen fra Den Berlingske Avis har skrevet en hel bog om dig sammen med Michael Kristiansen – ’Manden og magten’. Den er i øvrigt på udsalg til en halvtredser nede hos Arnold Busck på Købmagergade i øjeblikket, men den er også fra 1997, så bliv nu ikke ked af det.

Nå, men i hvert fald har du forladt Folketinget nu og dine sønner har taget over. Og de kører derudaf – Rasmus er lige gået fra at være udviklingsminister til at blive klima- og energiminister – og din anden søn Morten har været lidt inde og ude af Tinget, men så har han også haft Line Baun Danielsen som kæreste, og det er da bare helt i orden. Utrolig sød og dygtig pige og journalist Line Baun, som slår sine folder i kanal Københavns Kommune Nyt også kaldet TV Lorry.

Ingen dumsmarte kommentar om din gode kollega Marianne Jelved, som er super driftssikker og p.t. sportens minister. Stor respekt for hende og hendes hverv.

Så blot et tillykke herfra og 3 korte og et langt hurra til dig fra dine tjønservenner.