15: Tjønser-fødselsdage

ab-fodbold

SH: Finn Villumsen – 75, 23. juni 2016

I dag, 23. juni 2016, fylder Finn Villumsen 75 år – stort tillykke.

Villum er også rekrutteret fra det nord jyske, cricket og fodbold bragte ham til AB, hvor han har spillet mange kampe. I fodbold-regi var han en meget scorende og kropsstærk centre forward af den gamle box-spiller-type – det er han stadigvæk, kropsstærk altså….!

Villum er meget omhyggelig med at bevare sin ’verdensrekord’ som den spiller i hele verden, der færrest gange har været på egen banehalvdel – det er kun sket 8 gange siden han startede sin fodboldkarriere som lilleput som 10-årig. Som Villum siger: ”Forsvarsspil – det har jeg folk til!”

Til gengæld er Villum stadigvæk meget højt talende på tjønse-banen – ofte med kritiske kommentarer. Sidst Villum roste en medspiller var i foråret 1969….. Han kræver altid, matematiker som han er, afleveringer med millimeters nøjagtighed!

Villum er ærke-Tjønser.  Flittig til torsdags- og lørdagstjøns og altid med til fester og arrangementer, hvor han også bidrager med ‘præcise’ kommentarer. Du har i mange år sat sit personlige og stærke præg på udviklingen af Tjønser-miljøet, og det skal du blive ved med…..

Rigtig god dag, Villum – vi ses.

Søren