2019

ab-fodbold

Dr. Spin: Tjønsernes sommeraktiviteter

Tjønserne nyder ferien – nogle mere end andre 

Årets ferievejr har været en blandet fornøjelse. Blæsende, og moderate temperaturer, men her på det sidste med temperaturer helt oppe i det røde felt krydret med varmerekorder rundt om i landet.

Men Tjønserne er gjort af et helt særligt stof. Intet kan holde dem tilbage. Adskillige, som vi har talt med, beretter om et aktivitetsniveau på øverste hylde. Hør bare: 

Svend Saksen Olhoff: – Jeg har jo som bekendt atter inviteret til festivitas i vores næsten nye hus med noget godt til ganen og musik i haven. Jeg har forgæves forsøgt at få fat i en dansetrup, som skulle optræde med noget mavedans, men det er svært at konkurrere i en tid med mange byfester rundt omkring i landet. Derfor har min hustru og nogle nabokoner trænet hele juli måned med mig selv som instruktør. Jeg synes selv, vi er nået langt og fået stablet et spændende program på benene – og jeg kan godt love nogle spektakulære højdepunkter. Så det er bare om at have mobilerne klar undervejs. Jeg er i hvert fald klar. 

Finn Villum Villumsen:- Vi har jo solgt vores sommerhus i Odsherred, men det har vi fortrudt. Derfor har vi langtidslejet vores gamle sommerhus i foreløbig 10 år, godt nok til en voldsom overpris i betragtning af, at det ligger på en giftgrund, men vi er meget glade for at komme tilbage i de vante rammer. Vi prøvede at videreudleje det til en endnu højere pris for at score lidt på det, men det ville den nye ejer ikke høre tale om. Den idiot. 

Lauge Nilsson (som i parentes bemærket IKKE er er i familie med Pipi Langstrømpes abe, Hr.Nilsson): – I Sverige…..(forkortet af red.) 

Niels Remmer: – Som I måske kan forstå, har jeg kørt Sverige tyndt for at nå til Tjøns adskillige gange. Den ene gang var det kun O.G. og jeg, der var mødt frem, men vi besluttede at spille alligevel. Kampen varede dog kun 5 minutter, da O.G. prøvede at runde mig ude ved hegnet. Sådan leger vi trods alt ikke. Jeg måtte støtte O.G. helt ind i omklædningsrummet, hvor vi delte den kasse øl, jeg havde medbragt.  

Thomas Kentorp: – Jeg tilbringer det meste af min sommerferie i Neston tæt ved Liverpool i England, inden det formentlig bliver forbudt at rejse frem og tilbage efter Brexit. Jeg skal dømme nogle Old Girls cricketlkampe, og mon ikke jeg får driblet en enkelt “oversidder” med hjem? Liverpool er jo berømt for deres smukke kvinder. De fleste iført forklæde, ankelsokker i sandaler og tørklæde om håret. Vokset op under trange kår i overfyldte rækkehuse uden varmt vand, og hvor der er Fish´n Chips på bordet hver eneste dag. Og godt med remoulade. Jeg glæder mig.  

Søren Knæbind: – I år står den atter på havearbejde, og småreparationer på sommerhuset. Jeg er jo en handyman om nogen. Og jeg elsker det. En tur i Silvan kan godt trække ud, for jeg skal jo lige se, om de har noget nyt værkstøj, som jeg ikke allerede har. I år har jeg været på jagt efter en boltsaks med kontraudveksling. Jeg aner ikke, hvad det betyder, eller hvad den skal bruges til, men det lyder godt. Det kribler allerede i fingrene…. 

Bent Jacobsen: – Jeg skal som sædvanlig race frem og tilbage på de tyske motorveje, men det er blevet problematisk de senere år. Alt for mange turister har fundet på den samme ide, så nu er vejene fuldstændig proppet hele sommeren. Stau, som tyskerne kalder det. De sidste par gange har jeg forgæves søgt efter en bestemt by at overnatte i. Omleitung, hedder den, og der er en masse skilte med dens navn, så jeg tænker, at den by må være noget helt særlig. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde den endnu, og min GPS kan heller ikke finde den. Mærkeligt… 

Laust Indurain Jakobsen: – Jeg er på golfferie i Frankrig og for at følge Tour de France så tæt som muligt. Det der med golf er begyndt at kede mig og gå mig på. Først skal man have det rigtige tøj på: ternede knickers, kortærmet skjorte (endelig ikke for farverig) med krave samt sixpence og golfsko. Når man så har fået det rigtige tøj på, skal man deponere sit Dankort, som man først får tilbage, når det er lænset for et par tusinde kroner. Dernæst skal man slå nogle ligegyldige prøveslag, mens man venter en krig, til det bliver ens tur. Imens står der en hel kødrand og venter på, at man slået bolden ad helvede til, så de selv kan komme til. Som regel slår jeg bolden langt ud af syne, så jeg får en ommer (en Mulligan). Nu er stemningen så dårlig blandt de bagfra kommende spillere, der kun venter på at overhale mig, og tydeligvis er meget bedre end mig. Slår længere og mere præcist, mens jeg bliver mere og mere stresset og kikser det ene slag efter det andet. Dét, der skulle være afslappende og sjovt, har udviklet sig til et mareridt for mig, og jeg overvejer seriøst, at sælge mit udstyr, eller at forære det til én i familien, jeg ikke kan lide. Så vil jeg meget hellere sidde foran skærmen og følge Tour de France og drikke vin fra de forskellige vindistrikter, rytterne kører igennem sammen med min hustru, Annette, som også er blevet træt af golf, og er begyndt at strikke vanter til børnebørnene.

 Fortsat god sommer til alle

Dr. Spin