17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Henning Kurland: Fødselsdagsfest feb. 2018

 

2 x 70 års fødselsdag

  • Først ville jeg sige noget om min start i AB som 2. års dreng på 4.-5. holdet med Alf Kern Rasmussen som træner på Vadgård skole. Han så hurtigt mit åbenlyse talent og flyttede mig op på 1. holdet…. Så ville jeg sige noget om min start som Tjønser på Lille Grus, hvor jeg med største selvfølgelig scorede 5 mål, o siden har fortsat i samme spor.   Jeg vil ikke se bagud. Jeg vil se fremad mod nye horisonter…….
  • Men det vil jeg ikke…
  • Jeg vil i stedet tale om niveauet hos Tjønserne. Ikke kun det, der foregår på banen. For det er virkelig lavt. Meget lavt endda. Jeg tænker på tonen i omklædningsrummet, i saunaen, og blandt tjønserne i almindelighed. Men først og fremmest tænker jeg på niveauet på Tjønsernes hjemmeside. Det er – med en enkelt undtagelse – under al kritik. Overalt er det laveste fællesnævner, der gælder.
  • Tænk, hvad der er af unyttig læsning: Jeg nævner i flæng: Redaktørens klumme – Tjønser-taler –   Tjønser-Kultur (hvad det så ellers er) – Tjønser-ture – Tjønser-sygdomme…..ja, jeg kunne blive ved.
  • Der er måske nogle, der sidder og tænker: Jamen, hvad mener han? Hvad bilder han sig ind? Det skal jeg sige jer. Der er for lidt poesi blandt tjønserne. Nuvel, der er skrevet nogle ganske gode, men banale sange, men ingen egentlig poesi – altså, digte. Masser af digte kan løfte niveauet betragteligt – specielt på hjemmesiden.
  • Så for nogen tid siden ringede jeg til min gode ven, Jørgen Leth, for at høre, om han ville skrive et digt om Tjøns. Og det resulterede i dette:

Tjøn – et digt af Jørgen Leth.

For nogen tid siden blev jeg ringet op af min gode ven, Henning Kurland. Han bad mig skrive et digt om tjøns.

Tjøns? Tjøns….Jeg måtte ind på Tjønsernes hjemmeside for at blive klogere på, hvad tjøns er.

Historien om tjøns er interessant. Meget interessant. Men ordet TJØNS er uinteressant.

Det virker meget udansk. Mere som norsk. Meget mere som norsk. Det må være norsk i sin oprindelse.

Lyt til ordet: TJØNS

Det er i familie med tjans. Altså en arbejdsopgave. Noget at rive i. Snitte en figur i træ. Strikke en uldtrøje.

Det er mere norsk. Meget mere.

Tjøns hører til i fjeldene. I sneen. Ja, sne og tjøns hører sammen. Det er det det gør.

Når man udtaler det, er det er som at få et fremmedlegeme i munden.

Det passer ligesom ikke rigtigt til det danske sprog.

Tjøns – nej, jeg har svært ved det.

Hvem har dog fundet på det?

Det findes ikke i den danske ordbog. Altså findes det ikke. Og godt for det.

Det hører ikke hjemme i det danske sprog. Det er et faktum. Det er en realitet.

Det er for provinsielt. For langt ude. Langt ude og kønsløst.

Tjøns står alene. Alene i sneen. Alene i kulden.

Jeg tror nordmændene vil være lykkelige for at få foræret ordet Tjøns.

Vi kunne give det som en folkegave. Fra folk til folk. Ja, en gave fra Danmark til Norge.

Og så vil vi blive befriet for det. Det vil være en lettelse at sige til nordmændene: – Her! Værs´go. Det er jeres ord fra nu af.

Farvel Tjøns.