26: MASTER-turneringer

ab-fodbold

GRAND VETERAN MASTER/70+ forår 2015

 

GRAND VETERAN MASTER/70+

Forårssæsonen 2015 startede og sluttede helt efter planen: 

Sejre i alle 6 kampe og målscore 39-9. 

I de 6 kampe blev der benyttet 13 spillere, herunder 2 under 70, men ikke samtidigt, så Torp måtte vige målet de 2 sidste kampe, hvor Tim debuterede. 

Duun, Nille og Collaitz spillede alle 6 kampe, mens øvrige 10 spiller deltes om 34 pladser i de 6 kampe, dvs i snit 3,4 kampe. 

Vi er måske allerede sommerverdensmestre, idet DBU København har vedtaget, at 5- og 7-mandshold kun spiller 1 sæson, så alle resultater er pt nulstillet. 

Vi har igen i år forsøgt at få dem til at forstå, at vi spiller 2 sæsoner om sommeren (og om vinteren, men det er jo ikke DBU, så der virker alt), men fik først sidste uge forklaringen på nulstillingen. 

Som vel så også er forklaringen på den meget sene kampsætning for efteråret. KBU begrunder det med, at der jo kunne komme nye hold til om sommeren. Hvilket desværre ikke er set endnu:-( 

KBU gik så langt, at de onsdag 15/7 sendte mig en mail med følgende indhold: “Hvis du kan få de øvrige hold til at sende os en tilkendegivelse af, at de også er interesseret i en helårsturnering i 2015, så ændre vi det gerne. Vi skal have deres svar senest fredag klokken 12.00, da vi går på ferie. Turneringen vil fremover stadig blive udlagt som en halvårsturnering, hvilket er i overensstemmelse med turneringsudvalgets principper på området.” 

Med det varsel var det imponerende, at der kom svar fra 2 klubber, der begge bakkede op – og undrede sig over, at der ikke blot blev ændret – allerede sidste år. 

Men pt er der ikke ændret på 0-stillingen, så KBU er nok gået på ferie – og så bliver det jo spændende at se, om de kommer tilbage inden turneringen starter med en udekamp mod Rødovre 24/8 kl 11. 

Hvis resultaterne tæller videre (som de gjorde sidste år trods en underlig resultattavle), så er det bund mod top, da Rødovre efter 6 kampe var uden points og med en målscore på 6-58. 

Men endnu vigtigere er det måske, at nr 2 i foråret blev Viktoria med 11 points, så vi burde have gode chancer for at vinde det samlede mesterskab i sommer 2015. 

Og vi skulle helst ikke at gentage sidste års nedtur, hvor vi tabte 3 sidste kampe og endte som nr. 3. 

Med venlig hilsen

GVM70+ 2015 004

John

—-ooo0ooo—-

GRAND VETERAN MASTER/70+

Som altid var der store forventninger til kampen mod sidste års sommermestre, der stillede op med et hold med alle over 70.Der var meget spil begge veje og mange skud, som Tim og deres Troels tog sig kærligt af. 

Vi havde Nille med kun i 1. halvleg så Collaitz, Flemming og jeg startede ude, men da Collaitz så kom ind, så kvitterede han med et flot mål helt nede ved stolpen og uden chance for Troels. 

Efter pausen syntes Yde, det kunne være nok med de mange brændte chancer, så han scorede flot til 0-2 – og så troede vi på det. 

Indtil Tim syntes, at de også skulle med, så han prøvede at gribe et hårdt skud isf at bokse – og så trillede den fra ham i mål til 1-2. 

Collaitz syntes dog ikke, vi skulle have så meget spændning, så han lavede et energimål, hvor han fik bolden frem alene med Troels og scorede sikkert på tunnel. 

Yde, Duun og Villum spillede også flot, men på en ripost fik deres store Jesper chancen alene i højre side – og han scorede sikkert uden chance for Tim.  

Og sp syntes Villum, at han også skulle med, så på en dårlig tilbagelægning fik han fat i bolden og driblede forbi Troels og scorede i det tomme mål til slutresultatet 2-4. 

Så et flot forår uden pointtab. 

Vi har ikke fået efterårsprogrammet, men jeg skal nok sende ud, så snart det er der. 

Med venlig hilsen og god sommer

John  

—-ooo0ooo—-

Førstepladsen i foråret sikret efter sejr over ØIF

På en vindblæst og kold kunststofbane i Fællesparken forsvarede ABs hold i GVM turneringen for spillere over 70 år, deres førsteplads med en sejr på 1-3 over hjemmeholdet ØIF (tidl. ØB).

Det var dog en lidt skuffende indsats, spillerne i de grønne trøjer leverede, og trods overvægt i spil og chancer var de bagud 1-0 ved pausen.

Hjemmeholdet startede bedst og scorede på et kontraangreb, hvor Duun blev efterladt alene mod 2 modstandere, der spillede godt sammen og afsluttede med et flot skud uden chance for ”debutanten” Tim Rishøj i målet.

Så overtog Yde, Villum, Collaitz og Duun hele spillet og det resulterede i masser af skud på mål, hvor enten en velspillende målmand reddede – eller bolden ramte stolper eller ved siden af målet. Og det hjalp ikke at Nille og Strøh kom på banen.

ØIF havde kun yderligere 2 angreb, som blev afværget af forsvaret og Tim, så AB fastholdt presset og sidst i halvlegen fik vi et straffespark, som Jørgen Collaitz skød, men desværre lige på hjemmeholdets velspillende målmand – og riposten blev sparket ved siden af det tomme mål.

Anden halvleg startede med endnu mere pres fra AB og det gav bonus, da Yde spillede Duun på fløjen – og han serverede en lækker bold ind mod midten, hvor holdleder John Andersen med et fladt skud sendte bolden i nettet til 1-1.

Derefter blev overlegenheden endnu mere udbredt og det var tydeligt at hjemmeholdets spillere blev trætte. Finn Villumsen fulgte op på en forsvarsfejl, da målmanden ikke afleverede bolden hurtigt nok til en medspiller, og så kunne Villum prikke bolden i mål til 2-1.

Senere fulgte Henrik Duun op med endnu en scoring på et sololøb fra midten af banen – afsluttet med et flot langskud – og dermed troede AB, at nu var opgøret lukket og slukket.

Men på et angreb, hvor de igen var 2 mod 1, var Tim nødt til at gå uden for feltet (som ikke er afmærket) og blokere en bold med brystet. Men dommeren mente, der var hånd på, så Tim måtte ud resten af kampen (5 minutter) med gult kort. Det gav naturligvis ØIF blod på tanden, selv om de ikke fik noget ud af frisparket eller af deres ekstra spiller.

Hvilket forresten ikke varede længe, for på et af ABs angreb parerede en forsvarer med hånden, og så røg han ud med rødt kort, som kampens ivrige, men også lidt pedantiske dommer, dømte straffe på. Henrik Duun tog straffesparket, men sparkede bolden hårdt og fladt ved siden af målet.

I øvrigt var det en lidt hårdt spillet kamp, hvor der blev gået til den – og i visse tilfælde også lidt over stregen.

Der var fornem support på ”sidelinjen” af Denis Holmark (som trods opfordringer fra vennerne i ØIF ikke ønskede at komme på banen), Niels Olhoff (på banen i et par minutter) og undertegnede, der alle kunne glæde sig over tre point og senere nogle dejlige håndmadder og en kølig øl.

Næste kamp er mod forårets eneste andet ubesejrede hold, Skovshoved/HIK, som dog har spillet 3 uafgjorte, så de kan ikke nå os i foråret. Til gengæld spilles kampen allerede på mandag (vi troede, det var tirsdag).

Og de har skrevet til os, at DR3 har meldt deres ankomst for at opleve livet og stemningen hos de gamle. De vil gerne være med før, under og efter kampen.

Så for dem, der ikke hart id til at være tilskuere på mandag, der bliver der måske så mulighed for at se den I DR3 – dog nok ikke direkte

Niels Torp

—-ooo0ooo—-

Duuns flotte referat fra sidste kamp må have haft en afsmittende effekt på starten af denne kamp, hvor vi stillede med 9 spillere i stærkeste opstilling.

Vi startede stille, og B 93 havde Palle Banks på mål, og han tog som altid alt, hvad der blev skudt hårdt udefra – og det var meget.

Men Yde fandt ved højre hjørneflag flot Villum inde foran venstre målstolpe og den placerede Villum koldt nede i målet – uden chance for Banks, der stod i Ydes side. 1-0.

Men de ville også være med, så efter et boldtab midt på vores banehalvdel sparkede deres gode nr 26 bolden flot i mål, uden at jeg opdagede andet, end at den var inde til 1-1.

Så bølgede spillet igen, men Søren mente, at Ydes eksempel burde følges, så han lavede en tilsvarende flot aflevering, denne gang til Yde, der flot scorede til 2-1.

Endnu en gang slap de fri og en hård bold snittede på vejen en forsvarsspiller, og røg derefter i mål, mens Duun minde mig om, at jeg godt måtte tage med hænder!

Vi fortsatte dog med mange gode skud fra Collaitz, Nille og andre, men så syntes Duun, det var på tide med endnu et mål, så fra højre banemidte serverede han en høj bold til venstre målfelt, hvor Nille headede den præcist ned i hjørnet uden chance for Banks.

Vi gik derefter til pause foran 3-2 – og manglede så blot at lave 6 mål i anden halvleg, for at kunne gentage sidste uges 9-2 sejr.

For at sikre forsvaret gik Collaitz på mål og Niels Olhoff og Strøh skiftede ind i begge halvlege – og på et af angrebene reddede Banks flot – liggende, men bolden røg ud til venstre hjørne, hvor Yde med en følt bold fik den over ham så den dalede ned i målet til 4-2.

Helt efter planen. Og Collaitz stod suverænt – og var faktisk med i angreb, bl a med et flot langskud uden om mål – og hurtigt tilbageløb.

Men så var nr 26 igen på spil – opsnappede bolden midt på banen – og passerede flot den fremstormende Collaitz til 4-3.

Fornyet spænding og pres fra vores side, og efter et skud ramte riposten Strøh – og røg derfra videre til Villum, der flot sendte den ind i venstre nederste hjørne – hvor Banks ikke kunne nå hen efter sin første redning.

Så vi fik en flot kamp i sol og kun enkelte regndryp – og en fin 5-3 sejr, der bragte os tilbage på den 1. plads, som Tårnby med 5 kampe og 10 p havde lånt siden i går.

Og der var 17 til frokost bagefter, hvor også Tommy deltog – dejligt.

De sidste 2 forårskampe er på udebane 1/6 og 9/6, og der er fin tilmelding, som det fremgår af vedlagte regneark – og som altid også mulighed for at andre kan tilmelde sig kamp eller spisning.

Det lykkedes i dag at få alle 9 på banen, dog ikke samtidigt. Og på trods af, at B 93 mente, vi maks måtte have 8 med, hvilket er
korrekt

Men når de og dommeren godkender, så kan vi have alle med – og det gjorde de så.

Med venlig hilsen

John Andersen

GVM AB

Tlf 44 98 91 11

mobil 2220 2507

—-ooo0ooo—-

Viktoria – AB 2 – 9

Luften var 14 og pigeholdene på banen ved siden af det samme.

Banen var bevidst lavet meget lille, men stemningen blandt de fremmødte tilskuere var forventningsfuld.

Og de skulle ikke blive skuffet, da undertegnede i kampens start lavede et boldtab, som efter lidt kluddermor endte med et føringsmål til Viktoria. De målløse tilskuere fandt hurtigt ud af, at det både var første og sidste gang Viktoria var foran. Det varede kun kort, før vi udlignede og kom foran 2 -1.

Efterfølgende fik Viktoria det første

Straffespark i turneringens levetid, dømt af hjemmedommeren som ikke flyttede sig fra sin plads midt på sidelinien.2 – 2 Herefter var vi blevet varme, og så os siden hen ikke tilbage. Det var slut med gaverne, og resten af kampen var et sandt bombardement af Viktoria’s mål. Vi gjorde blot, hvad vi fik fortalt af vore to medbragte vejledere på sidelinien, Flemming og Claus Nørfelt.

Viktoria er kendt som et fysisk betonet hold, men fysik gør det ikke alene, og til sidst blev de helt rundbarberet og kampen endte 9 – 2 til de 70 årige tjønsere fra verdensholdet.

Målscorer: Yde 3

Søren 3

Duun 3

Næste kamp er TIRSDAG den 19/5 kl 11 på AB mod B93, med frokost bagefter, hvor B93 har tilmeldt 7.

Vi ses

Henrik

—-ooo0ooo—-

GVM storsejr 16-0 mod Rødovre

Trods afbud fra Flemming og Torp lykkedes det os at både score og holde nullet.

 

Vi vandt 1. halvleg 11-0 og blev enige om at benytte lilleputtereglen, så Rødovre spillede med 6 mand efter pausen, så den vandt vi kun 5-0.

Selv om jeg stod på mål og havde god tid (mest travlt med at hente bolde til indkast), så lykkedes det mig ikke at tælle de enkelte målscorere, men Søren lavede mange før han frøs og gik ind før tid.

Og han præsterede et fikst hælsparksmål, hvilket Yde så også senere syntes, at han ville eftergøre. Og han lavede desuden et flot hovedstødsmål.

Duun var manden for 2. halvlegs første par mål, og jeg mener at såvel Nille, som Strøh også scorede – og Collaitz lavede mange.

Med dejligt mange uafgjorte er vi nu alene i spidsen med kun 2 kampe – og jeg håber, at stimen kan fortsætte på mandag mod Viktoria.

Med venlig hilsen

John

—-ooo0ooo—-

Og faktisk også med samme resultat, som AB i går klarede mod Skive, selv om vi der var foran 2-0 – men de sidste 10 minutter var lige så spændende.

Og for nu at trække flere paralleller til i går, så var Sørens kanonskud til 1-0 lige så flot som Rasmus Hansens i går – og mit til 2-1 lige så stille som det, Linus lavede.

Men kampen startede efter opstilling af banen på langs – og langt væk fra de arbejdende maskiner på grusbunkebanen – og det lykkedes faktisk trods den stærke og kolde blæst at holde bolden inden for hegnet i alle 60 minutter – det er vist ikke set til tjøns!

Men vi spillede roligt og kom til en del flotte chancer, men deres målmand var helt suveræn, så han tog såvel langskud, som lumske skud fra tæt hold.

Indtil altså at Søren mente, at nu kunne det være nok med alle de høje langskud, så han sparkede hårdt og sikkert bolden ind helt nede ved det ene målhjørne.

Målmanden forklarede efter kampen, at hans støvle hang fast i kunstgræsset – rart med gode forklaringer, men jeg kunne nu ikke se, at den kunne være nået.

Det gav lidt ro – og lidt udskiftninger så Strøh og jeg også fik lidt spilletid, så vi kunne afløse Nille og Collaitz, mens Duun og Torp spillede hele kampen.

Efter pausen fik vi medvind og fortsatte med mange 100 % chancer, som målmanden og rækværket dog tog sig kærligt af.

Og så fik deres høje nr 4 pludseligt bolden med sig og efter en enkelt kombination blev den braget i mål til 1-1.

Totalt ufortjent, men de havde dog haft skud på vores målstolpe – og stod godt i forsvaret, så der skulle kæmpes – og det blev der så.

Vores mål til 2-1 kom efter godt spil i højre side, hvor deres målmand og 2 forsvarere løb hen, da Nille modtog bolden i klumpspil og fik den løftet over til venstre side, hvor jeg tilfældigvis stod og kunne sparke den ind.

Og så var resten af kampen spændende, men uden de store chancer til dem. Men Flemming i badekåbe og Helveg som trofast tilskuer kunne overvære, at vi holdt hjem.

3. Halvleg var god med 16 spisende spillere mfl – og god snak.

Så nu er der oversidning i næste runde – og så igen hjemmekamp mod Rødovre 4/5 kl 11, hvor vi må se, om vi kan gøre det bedre end B93, der slog dem 9-2 i dag.

Med venlig hilsen

John Andersen

GVM AB