2009

ab-fodbold

Vagn Ludvigsen: Min rolle som Tjønser-indpisker

Min rolle som Tjønser-indpisker
Ludvig Ludvigsen
Hej Venner.
Om aftenen efter torsdagstjønsen d.9/7 modtog jeg en mail med forespørgelse om jeg ikke kunne skrive over temaet : Min rolle som Tjønser-indpisker – stor succes og mange sejre.

Det var på en torsdag, hvor min indsats var på niveau med Ole Gs. ,når han er allerværst. Mente Søren at jeg trængte til lidt moralsk støtte eller var han bare beruset over at have vundet i tjøns (det sker vist meget sjældent).
Det var en tjøns, hvor Palle startede i angrebet og jeg fulgte trop. Holdkammeraterne spillede kun Palle, så vi kom hurtigt under pres, hvor Dennis uden at skubbe modstanderne væk med hænderne scorede med hovedet(hvorfor var det vores mindste mand Søren, der dækkede Dennis?).
Palle og jeg vendte tilbage til forsvaret, og mens vi snakkede om, hvordan vi skulle piske de andre til at lave noget, scorede de 4 mål. Desværre så vi ikke hvem, der scorede, men det har nok været brøderne Allan. Neej selvfølgelig Søren må havde scoret, ellers havde han da ikke bedt om dette indlæg (Efter en forespørgelse fik jeg følgende forklaring: Søren kiksede med tåen og bolden ramte på hans yderside og trillede direkte i mål. Godt lavet Søren).
I slutningen af anden halvleg fik modstanderne reduceret til 3-4 på nogle flotte langskud og det var godt(vi var så fri for at høre at holdene var ulige). Nu var det at jeg trådte i karakter. Jeg undlod at drible,spille Palle og fortalte at de andre ikke måtte score mere. Mine holdkammerater hørte efter og sejren var hjemme.
På gensyn på torsdag.
Vagn
PS.1 Hvem vil på det vindende hold med Vagn og Palle?
PS.2 Skulle mailen ikke have været sendt til Torp?