10: Tjønser-nyheder

ab-fodbold

HK: 455 – Nyt lys på Lille Kunst

NU LYSNER DET I EN MØRK CORONA-TID

Tænk at vi midt i en corona-tid skulle få råd til mere lys på Lille Kunst.
For år tilbage fik bestyrelsen fremtryllet penge til anlæggelse af en kunststofbane på lille grus. Lige siden har vi tjønsere været glade for at vise vort sublime fodboldspil på dette fantastiske underlag, hvor det er svært at give underlaget skyld for dårlig boldbehandling. I tillæg til dette er der også blevet plads til et net i begge ender, så enkelte utrænede tjønseres vildfarne bolde er blevet fanget, før de røg mod motorvejen eller hallen.

Derimod har det knebet for de svagtseende tjønsere at se mand og bold på visse dele af banen i vinterhalvåret som følge af for lidt lys.
Men med tid kommer råd!
Igen har bestyrelsen tryllet, og en stor TAK til fodboldfolket med formand Ulrik og kassemester Torben Lubber i spidsen for at have handlet her ved starten af den mørke tid. Nu kan vi med egne tjønserøjne se klart overalt på lille kunst. Supplerende LED projektører er installeret i uge 44. SUPER!
Ikke nok med at vi har Danmarks smukkeste anlæg. Nu har vi også Danmarks
bedste lille kunst. Det må stå lysende klart.

Hilsen
Henrik