26: MASTER-turneringer

ab-fodbold

GRAND OLD MASTER/60+ sommer 2008

GRAND OLD MASTER/60+ sommer 2008 Et ’anstændigt’ nederlag.KB – AB: 1-0 Aftenens kamp på KBs baner – idylliske Pile Allé – blev gennemført som forventet. Et stærkt KB-hold mod et knapt så stærkt AB-hold, der dog ydede, hvad man både kunne forvente og forlange. AB – med en markant højere gennemsnitalder og markant lavere antal divisionskampe i ’rygsækken’ – spillede op til niveau, hvilket blot ikke var godt nok i forhold til KBs niveau. Flemming Fyrværker ’oversatte’ desværre dette åbenbare forhold kampen igennem til en manglende lyst til at gøre sit yderste, hvilket, som så ofte før, resulterede i en generel tilsvining af flere AB-spillere. Hvornår finder Flemming ud af, at aldrig i fodboldens mangeårige historie, er fodboldspillere blevet bedre af at blive nedgjort???? Claus Nørfelt spillede en fremragende kamp som målmand og redde reelt AB fra et støre nederlag. Fremme gjorde John N. og Frost hvad de kunne, men havde store odds imod sig, da midtbanen aldrig kom frem og støttede, da de havde nok at se mht. at forsvare sammen med bagkæden, hvor både Ole Gunner og Vagn Ludvig kæmpede fint. SH ——————————————————————————–

GRAND OLD MASTER/60+ imponerede i vigtig kamp! AB – ØB: 3-0 Efter en katastrofal ringe premierekamp uden mod HIK/Skovshoved (0-4) – og efter at Manager Flemming Fyrværker endnu engang havde truet med at trække holdet – var det tid til effektivt at vise, at GRAND OLD MASTER/60+ ikke kun har en fortid, men også en fremtid!!!!!! Bane 1 på AB bød forårsgrønt velkommen til en samling ældre gentlemen, hvor AB-spillerne hurtigt demonstrerede, at nu ville de vise, hvor ’skabet skulle stå’ – og denne manifestation fortsatte resten af kampen. Allan ’Dingeling’ havde et godt spillende come back med sikre indgreb både med hænderne og fødderne. Ole Jørgensen viste mandsmod med hårde tacklinger og godt hovedspil i midterforsvaret, og midtbanen blev domineret af 2xVagn (Ludvig og Ekstra-Nielsen), der i et sandt arbejdsraseri udraderede samtlige ØB-spillere (og nogle få AB-spillere). De 2 af de 3 mål var spektakulære med John As signatur. Først erobrer John A. bolden på midtbanen, afleverer til venstre kanten og modtager en fornem pasning midt for mål – 1-0 (med indersiden!!!!). Midt i 2. halvleg erobrer John A. igen bolden på midtbanen og igen (med ¾ inderside!!!!) afleveres bolden smukt til Duun-Beckham, der ligeså smukt knalder den i mål. Stemningen i omklædningsrummet var noget mere munter end efter den første kamp i Taarbæk – brede smil og høj cigarføring. Næste kamp ude den 5. maj mod KB. SH