2010

ab-fodbold

SH: Tjønser-julefest

Jule-tjønser-festen blev igen i år en stor succes under ledelse af Povl Kjøller og Ludvig ’Krølle’ Ludvigsen. Først den obligatoriske tjøns på en mere end almindelig vanskelig snedækket og glat bane (2-1 til de ’gule’). Derefter øl i omklædningsrummet med mange (løgne)historier og Thomas Krølben i godt humør, hvor han også nåede at svine Palle Flemings taske til (”Bruger du også tasken, når du sælger Hus Forbi?”).Inge og Allan havde (igen!!!) sørget for super julemad med alle juledelikatesser incl. ris a’la mande, og formand Kjøller bød velkommen primært til de mange damer, der glædeligt deltager i denne årlige traditionelle julefest. Vi sang Claus Nørfelts Juletjønsersang (og der var både tenorer og barytoner), hvorefter Ludvig med klar røst instruerede i åres Quizz. Igen i år var der en lille smule forvirring, O.G. hjalp til som praktisk assistent, og Christian Andersen blev igen bekræftet: ”Når der er én skolelærer, der har kommandoen, så går det altid galt – når der er to, så er der altid total kaos!”

Nå – den spændende Quizz blev gennemført, og holdene scorede selv egne point og kun nogle ganske få grupper snød. Den i år rigtige vindergruppe med kaptajn Villum i spidsen blev hyldet (begrænsede klapsalver), og Ludvig blev igen i år med rette rost for sin julequizz: Gæt noget svært.

Spisningen fortsatte og nu gik juleduoen Kjøller & Ludvig i gang med de mange meget flotte sponsorgaver fra Amagerbanken (Allen M.) og Carlsberg (Frank N.) – stor tak til sponsorerne.

En dejlig tjønser-jule-tradition nærmede sig sin afslutning – mange jule-kram og GO’ JUL til alle.

Se flere billeder på: Tjønser-billeder > Fester og fødselsdage > Jule-tjønser-fest 2. dec. 2010