26: MASTER-turneringer
GRAND OLD MASTER/60+ sommer 2012
GRAND OLD MASTER/60+ sommer 2012
|
John Andersen.
Jeg er blevet bedt om en rapport om GOM forårssæsonen, og et ønske fra Søren kan man jo ikke sidde overhørigt. Slet ikke, når jeg er i den priviligerede position at kunne vise en stilling, som AB absolut kan være bekendt. En forrygende start med vore 2 suveræne målmænd, Vester og Steen, som i de første 7 kampe ikke slap nogen bolde ind, hvilket naturligt medførte en 1. plads på det tidspunkt. At vi så ikke var i stand til at score i en enkelt hjemmekamp mod HB blev rigeligt opvejet af vores 1-0 sejr mod KB. Så vi var flyvende indtil 8. kamp, hvor vi kom ned på jorden mod det godt spillende Tårnby hold, der fortjent vandt 0-2 og dermed generobrede 1. pladsen efter 8 kampe. Skandalekampen mod B 93 er omtalt i andre sammenhænge, men også her gik 2 mål ind (og det ene var faktisk reelt nok), så vi blev igen forvist til 2. pladsen, da KB slog Tårnby 2-5 i Tårnby. Men det er stadigt den suverænt bedste stilling, vi har haft i mange år – og den lover godt for efterårssæsonen, hvor målet jo stadigt er at ende som nr. 1. Især fordi jeg jo stadigt nyder godt af, at der er særdeles mange villige spillere, så det har været nemt for Johnny at sætte hold til hver kamp, selv om det i nogle tilfælde har betydet, at ikke alle kunne spille med. Vi har endnu ikke fået mulighed for at sætte korrekte datoer på efterårets kampe, men jeg går ud fra, at vi fortsætter med at lægge hjemmekampe på mandage, så vi ikke konflikter med 50+, der primært spiller onsdage. Hele kampprogrammet kommer snart på Tjønser-sidens kalender. Men første kamp er ude mod HIK i ugen, der starter den 20/8, så der er jo tid til en god lang sommerferie med masser af tjøns. Lad mig slutte med en smule statistik – taget fra holdkortene Vi har i alle kampe stillet med fuldt hold, 1*11, 4*12 og 4*13 i de 9 kampe. Vi har brugt 26 spillere, og Kurland er den eneste, der har været med i alle 9 kampe, mens Duun og jeg nåede 8. Jeg har ikke regnet på gennemsnitsalderen, da jeg ikke har fødeår for alle spillere, men bedste gæt er, at den er ca 65, da vi har enkelte over 70 (Strøh og Nille) og kun har brugt boblere 9 gange (altså i snit 1 i hver kamp). Og som det fremgår af stillingen, så har vi seriens suverænt bedste forsvar, mens vi efter antal scorede mål kun ligger som nr 6. Som den sidste og positive talmæssige oplysning, så kan jeg røbe, at indsamlingen af 20 kr fra efteråret 2011 og til nu har medført en kassebeholdning hos mig på over 1.000 kr. Det skyldes primært, at øl til hjemmekampe og til enkelte udekampe har kunnet købes for 10 kr – så med tøjvask til 60 kr. pr gang har der normalt været et overskud på ca 60 kr. pr kamp. Så uden at spørge Allan, Elio, Kurt eller andre, så har jeg på GOM holdets vegne tegnet et sponsorat i 100 mands klubben – hvor jeg kan se at nr. 60 meget passende er ledigt. Lad os håbe, at næste år vil medføre lige så stort et overskud, så vi kan forny det til den tid – og at det også vil gå godt for AB A/S – såvel de unge, som de ældre. Med venlig hilsen John Andersen AB GOM Uafgjort – 2-2 i sidste kamp i foråret. Vi slutter foråret på 2. pladsen Knud måtte melde afbud, så vi var 12 friske spillere op kunstgræs og med sol og skyer, men ingen regn. Kampen startede fredeligt og bølgede lidt frem og tilbage, men på et tidspunkt fik Yde bolden midt på vores banehalvdel, og da der ikke var nogen i venstre side, råbte han: “Er du med John?” Det var jeg, så jeg fik en dejlig aflevering, som var lige til at løbe med – og da de efterhånden nærmede sig, så sparkede jeg den hen mod Yde, der var løbet med frem, og som fik bolden mellem 2 modspillere. Han aflevere et forkølet skud og vendte om for at komme hjem og forsvare. Og mens han løb hjem, så trillede bolden hen til målmanden, der løftede foden, så den trillede i mål. Så man kan vel sige, at Yde scorede med ryggen til målet – da den gik ind! Jeg gik ud lidt efter, og Erik kom ind på backpladsen – og 0-1 føringen holdt halvlegen ud. Vi fortsatte det gode spil i 2. halvleg – solide angreb og godt forsvarsspil. Desværre var dommeren en katastrofe. Der kom ikke nogen dommer, så vi accepterede at en af deres dømte – det gjorde han blot ikke. Han stod stort set kun i midtercirklen – og fløjtede sjældent. Det fik vi at føle, da en klokkeklar off-side ikke blev dømt – og mens 4 forsvarsspillere løb rundt og råbte op, så spillede de stille og roligt forbi en sagesløs Steen og udlignede. Voldsomme protester mod den stakkels dommer, som blot dømte mål. Det lettede ikke på stemningen, men det skulle blive værre. Vores gamle ven Jørgen Jensen havde en dag, hvor ikke meget lykkedes for ham – altså undtagen at han råbte og skabte sig. Konstant. Og på et tidspunkt, hvor Søren i forsvaret gik lidt tæt på ham og nok havde albuen en smule oppe, så vi fik bolden – så lå Søren pludseligt ned i græsset slået ud med et præcist kæbestød. Dommeren og mange andre var på vej den modsatte vej, da vi jo havde bolden – så kun få så, hvad der skete, men alle så Søren ligge i græsset – og Jørgen Jensen bekendtgjorde frejdigt, at han da slog Søren ud, fordi Søren havde slået ham!! Den meget svage dommer (som ikke var dommer) mistede fuldstændigt kontrollen over kampen, og det bølgede mellem krav om udvisning, udvandring eller uafgjort 2-2 og afbrydelse af kampen. Men Carlo (kan I huske, vi lånte ham i sidste vinterturneringskamp, da vi kun var 10 – og så vandt vi 0-1 og de mistede 3. pladsen) manede til besindighed hos dem – og mente, det var helt uantageligt, at 1 mand skulle ødelægge kampen for alle de andre. Så efter et langt kvarter blev vi enige om at spille videre – de med 10 mand og vi med Søren udskiftet, men jeg kom ind i stedet, så vi var 11. Alt uden at dommeren blandede sig – han lyttede blot – og fløjtede kampen i gang. Og vi var næsten ikke kommet i gang, før de spillede et fikst angreb igennem og fik scoret til 2-1. Vi kom dog igen og havde flere gode angreb – herunder en situation foran deres mål, hvor der nok var ca 10 mand på målstregen – og der blev råbt straffe og frispark og alt muligt andet, før det lykkedes Collaitz at få skubbet bolden over stregen til 2-2. Desværre nok et fortjent resultat, da vi trods et godt hold ikke helt levede op til vor sædvanlige standard, mens de kæmpede godt, og faktisk havde en del misbrugte chancer. Så pt er vi på 1. pladsen og slutter foråret som nr 2, uafhængigt af resultatet af kampen tirsdag mellem KB og Tårnby, idet alle resultater betyder, at 1 af dem passerer os. Så lad os håbe på uafgjort Men vi slutter foråret som det bedste forsvarshold – og meget solidarisk af Steen og Vester, at de delte det mellem sig med 2 til hver. Men det havde nu været bedre at undvære de 2 sidste kampe. Med venlig hilsen John Så gik den ikke mere 0-2 og igen nr 2 Inden kampe3n spurgte vi lige, om deres seneste 0-3 nederlag var tabt uden kamp, men fik at vide, at den var god nok. De havde reelt tabt 0-3. Så måske var det derfor, vi syntes, at vi så hellere måtte følge deres eksempel – end Danmarks ved EM eller ABs flotte udesejr i går. 2 hurtige angreb i 1. halvleg med lange bolde frem til hurtigløbere, der så kunne score uden de store problemer – den ene gang dog først efter at der var reddet på stregen – men lige ud til ny angriber, der koldt scorede. Vi havde også chancer – bl a skud på stolpen og på overliggeren – og enkelte skud midt for mål, men over. Forårets sidste kamp giver os mulighed for at genvinde 1. pladsen, hvis vi slår B 93 på udebane, idet KB spiller hjemme mod Tårnby, så lad os håbe, at angrebet kan score mange mål på mandag. Der er pt 15 tilmeldte, så hvis der er ændringer/tilføjelser, så skynd jer inden Johnny sætter hold til næste kamp på mandag kl 1815. Med venlig hilsen John Endnu en sejr: Udebane i Sundby 0-1- så vores nul holder stadig. Når man ikke kan score på godt spil – så må det klares direkte på frispark lige uden for feltet. Sundby har ikke haft et godt forår, men de stillede et godt hold, der holdt Kurland og Collaitz væk fra at score – og gav vores forsvar nok at bestille. Men Kaysen spillede endnu en fremragende kamp mod deres hurtige angriber, der blev pakket lige så godt ind, som KBs bedste angriber blev i sidste uge. Og Henrik, Torp og Søren lukkede resten af, så vi kunne give lidt luft til midtbanen, hvor Allan og Johnny havde fået hjælp af Nille, der fik løbet meget også i angrebet. Og slap deres angreb igennem – bl a ved et par nærgående hjørnespark – så klarede Vester alt i fin boksestil. Men 0-0 ved pausen – og medvind derefter gav os en del angreb, men ikke mange skud. Først ved et klart frispark syntes Johnny at der skulle ske noget, så han kanonerede bolden over i det modsatte målhjørne, hvor deres højeste forsvarer var ved at få hovedet skudt af, men både han og bolden fortsatte blot ind i målet. Superflot mål – og fortjent sejr, selv om de mente, at 0-0 havde været mere tilfredsstillende – for dem. Så nu venter årets næste topkamp når AB Tårnby på mandag kl 1900 møder os på Skovdiget. Jeg håber Laust og andre skadede snart er klare – og ser frem til tilmeldinger, så vi kan stille hold efter tjøns i morgen. Stor tak til holdet – jeg tror, vi alle trængte til at vise noget AB fightervilje ovenpå skuffelsen i går. Og tak til Johnny for ekstraøllen, som også hjalp til at få lidt af humøret tilbage. Jeg håber, AB søndag klarer forårets anden sejr, og så må resten være op til Brønshøj og Blokhus Med venlig hilsen John
Vi holder stadigt nullet – og fik flot sejr over KB med 1-0 Vi var ramt af skader, så kl 1850 var vi kun 11 mand, men fik Bjørn revet væk fra middagen lige før rødvinen, og han nåede flot frem og startede inde i 2. halvleg, hvor jeg kunne se, at det skulle til at regne, så jeg krøb ud under taget på bane 1. og beundrede spillet og en flot regnbue. Så heldigvis startede Kaysen inde – og han spillede en fantastik flot kamp, hvor han effektivt fik dækket KBs farligste angriber. KB´eren var faktisk så farlig, at det en gang imellem lykkedes ham at komme til baglinien, men så stod Søren klar og blokerede ham fuldstændigt, idet Johnny havde lavet et taktisk oplæg, hvor Søren kom i bagkæden – genialt set. Så efter lidt venten på at dommeren ikke kom – men heldigvis fik vi Kim til at dømme, så startede vi de første 5 minutters med lidt febrilske spil, indtil vi fandt ud af, at vi faktisk godt kunne matche dem og komme lidt frem på banen. Så Torp fik stoppet meget og spillet frem til Lavetten, Johnny, Yde og Allan, så de kunne fodre Kurland og Eibye med lidt spidse afleveringer. Og efter et KB angreb blev bolden spillet hurtigt frem til Lavetten, der elegant fandt Kurland, der kom stormende bagfra, og alene med målmanden koldt udplacerede ham til 1-0. En mægtig forløsning og en kold skulder til KB, der havde svært ved at komme til chancer, og de få skud, der kom, tog fødselaren Vester sig sikkert af. 2. Halvleg kom til at ligne 1. idet der blev kæmpet godt på alle pladser – og Kurland prøvede faktisk med en god aflevering at få Lavetten på tavlen, men hans gode skud strøg lige forbi målet. Så vi fik sluttet i flot stil og fejrede bagefter Vesters 63 år – og den første sejr over KB i flere år. Som det fremgår nedenfor vandt Tårnby også 1-0, så de ligger stadigt svagt bedre end os, hvilket jo lægger op til en spændende hjemmekamp mod dem den 11/6. Men forinden skulle vi gerne besejre Sundby ude på onsdag kl 1815. Jeg vedlægger regnearket, hvor der er indsat enkelte, der endnu ikke har meldt sig klare, men jeg håber at høre fra alle – gerne også med tilmeldinger til næste topkamp den 11/6, så vi måske kan udsende holdopstilling til 6/6 efter torsdagstjønsen. Med venlig hilsen og på gensyn John Smuk sommeraften i Fælledparken med mange letpåklædte kvinder dannede rammen om aftenens GOM opgør mellem HB/ØB og AB. Men banens beskaffenhed var noget af en katastrofe, ikke mindst for er kunstgr æsvant AB hold. Det var nærmest umuligt at få etableret sammenhængende spil mod det relativt ordinære HB/ØB mandskab. Spillet er der derfor ikke meget at skrive om, men især i første halvleg burde AB have sikret sig alle 3 point, da Lavetten kunne have scoret 2 mål, først fri for mål (skød over), dernæst et fint forsøg på en glimrende aflevering fra Johnny, som ramte stolpen og gik i spil igen. Henning fik en gylden mulighed på et hjørnespark, som han dog kun fik snittet. I anden halvleg var chancerne få, kulminere de med et fint forsøg fra Johnny direkte mod trekanten, men en vågen målmand fik netop vippet bolden uden om stolpen. Og derved blev det. Vi holdt nullet, men i begge ender. 0 – 0. Trist forestilling, men stadig ubesejret. Og de letpåklædte piger var gået hjem, da vi gik den lange vej mod HB/ØBs nye klubhus. God indsats af Allan Møller og Birger. Laust 3-0 til kvartetten AB GOM fortsætter sejrsstimen, denne gang over et godt spillende AB 2000/Rødovre hold, der pressede os kampen igennem og som trods vores flotte spil i medvind i 1. halvleg klarede 0-0 ved pausen. 1. halvleg bød på et flot indlæg til Kurland, som helt ovre ved venstre målstolpe nåede frem og fik den headet – på stolpen og ud. Men de havde også enkelte chancer, som et godt spillende forsvar dog fik klaret. Bortset fra en flot skud, der snød os, men heldigvis ramte den stolpen og gik ud. Spillet blev lidt hårdere i 2. halvleg, hvor Birger spillede en meget flot kamp med god indgriben i mange situationer, men også med enkelte frispark til dem. På et tidspunkt i starten af sidste halvleg, hvor det stadigt stod 0-0, så stoppede Søren stille og roligt bolden midt på banen, stillede foden på den, og manede med- og modspillere til ro. Dommeren reagerede natturligvis ikke, og modspillerne lyttede også blot – flot Søren Især da han så satte spillet i gang igen og Kurland fik bolden med frem til baglinien, hvorfra han elegant spillede Laust, der sikkert scorede til 0-1. Det gav lidt mere ro hos os, men med den kraftige vind var de stadigt farlige, så Lavetten, Søren, Yde og Allan havde travlt med at prøve at stoppe dem på midtbanen, mens Kaysen, Collaitz, Birger og Duun måtte løbe meget for at stoppe de godt spillende modstandere. Som faktisk også nåede frem til et flot skud, hvor Vester i bedste Gordon Banks stil fik fingrene på, så den røg til hjørne. Men så syntes Laust at det var på tide med lidt modangreb, så efter en god løbetur nåede han i den kraftige modvind helt ned på baglinien, hvorfra han spillede skråt bagud, hvor Kurland elegant snød en forsvarsspiller – og kold satte bolden ind uden chance for en ellers flot spillende målmand. 0-2. Nu sprudlede vi – angreb højt oppe og spillede godt sammen, så med indskiftede Frost i forsvaret og Vester suveræn i målet, så syntes kvartetten, at det var Sørens tur. Så Laust og Henning spillede lidt rundt – og trillede så bolden retur til midten lidt uden for målfeltet, hvor Søren kom løbende og flot satte bolden op i nettaget, uden at nogen kunne gøre noget ved det. Det tog modet fra modstanderne, og legelysten tog lidt overhånd hos os, da vi fik 4-5 chancer inde i det lille felt, men blev ved at aflevere isf at få bolden ind til 0-4. Men som Collaitz bagefter sagde, så var det nok for at kunne vise en stilling på 12-0 med 12 p – som oplæg til næste kamp den 21/5, hvor det så skulle blive 15-0 med 15 p – osv Som det fremgår af listen er der allerede mange tilmeldte, men jeg håber på flere når vi ses på torsdag, og der er jo længe til næste kamp. Og i spillepausen kan vi så glæde os over en helt suveræn stilling – og over at der heller ikke på Frederiksberg blev bedt om eller udfyldt holdkort Med venlig hilsen John Andersen AB GOM Tlf 44 98 91 11 mobil 2220 2507 Så er vi alene på førstepladsen – lad os blive der. Det er jo pt en fornøjelse at sætte hold, så selv et afbud fra Yde, der missede sit fly i Malaga kunne ikke ødelægge holdopstillingen. Og med en 12. mand klar på sidelinjen – og 2 tilskuere (tilskuerrekord i år), så var vi klar til at tørne ud mod turneringens eneste andet hold med maksimumspoint. Det viste sig dog hurtigt, at modstanderne led hårdt under at mangle 3 af deres hurtige angribere. Så med de resterende 12 mand var de meget tøvende og nåede sjældent over midterlinien. Vi havde derimod mange gode angreb og mange brændte chancer, men på et tidspunkt syntes Collaitz, at der skulle ske noget, så han fodrede Kurland med en lang aflevering, som hurtigt blev sendt videre til Laust, der trak sig fri – og scorede. Det gav lidt ro, og med et sikkert forsvar, fortsatte vi med at spille alt fremad. Birger vente tilbage efter en lang pause – og spillede solidt – uden at lave et eneste frispark hele kampen. Og Steen i målet havde hverken hjørne eller målspark, men måtte da en gang imellem bevæge sig for at sparke vore tilbagelægninger ud igen. Lavetten og Duun tog sig som vanligt af flotte lange indlæg og forsøgte også selv at få skud på mål. Så da Duun fik en flot frispilning i højre side – lidt spids vinkel, så tordnede han den flot op i nettaget uden chance for en ellers velspillende målmand. 2-0 ved pausen, og ikke de store ændringer til det taktiske oplæg. Frost var kommet ind tidligt i 1. halvleg og gjorde det igen solidt, og midtbanen med Søren, Erik og Allan klarede alt forsvar og fik også sat en del angreb i gang. Men 3. mål blev en kopi af 1. – og Laust sluttede sit flotte hattrick med endnu et flot mål til 4-0. Det hjælper åbenbart med en fødselsdagsfest – lad os snart se en gentagelse På næste tirsdag gælder det FA 2000/Rødovre, som vi tit har haft problemer med, men som det fremgår af tilmeldingsfanen, så er der allerede 15, der kan spille – og flere, som vi ikke har hørt fra. Så lad os se, om vi kan fortsætte den fantastiske start. Med venlig hilsen John GOM: Hvidovre – AB blev 0-4 – og topkamp venter på mandag En flot holdindsats i god stemning, selv om vi ved pausen måtte drøfte hvordan 3-5 kæmpechancer ikke havde resulteret i mål, så stillingen stadigt var 0-0. Men Claus Nørfeldt fik hul på bylden med et flot hovedstød på et flot indlæg – uden chance for målmanden, der ellers havde stået alle de steder, hvor der blev skudt. Og da der først var hul, så gik det stærkt, så vi heldigvis fik scoret på ca halvdelen af kæmpechancerne i 2. halvleg til i alt 4 mål. Der blev kæmpet flot i alle kæder – og da forsvaret ikke havde meget at lave, så var også det med fremme mod et hold, der ikke havde meget at byde på. Så nu må vi se frem til mandagens topkamp hjemme mod KFUM, der vandt 2-1 over FA 2000, som ellers var tophold efter 1. runde (7-1 over Hvidovre). Men mere bemærkelsesværdigt er det, at HIK (som vi vandt 1-0 over i mandags) slog KB med 3-2 i dag. Så glæd jer over stillingen – og lad os se, om den kan blive bedre på mandag. Holdet dertil udtages efter torsdagstræningen – inkl 3. halvleg som jo nok sætter mange under pres. Jeg glæder mig Med venlig hilsen John
1 chance, 1 mål, 3 point Laust mente, at længere behøvede kampreferatet ikke være, så måske skulle jeg stoppe der. Men det skal måske tilføjes at vi havde en god kamp mod HIK, som spurgte lidt til, hvor alle de unge var henne, som slog dem 6-1 sidst i vinterturneringen:-) Men vi havde samlet et godt hold på 13, som kæmpede godt i 1. halvleg uden dog at kunne få mål, selv om Kaust og Kurland havde chancer nok, og Erik, Knud, Søren og Lavetten på midten fodrede dem med bolde. HIK havde en del spil, men Duun, Collaitz og Torp stoppede det meste, sammen med indskiftede Kaysen og Strøh – og skulle der komme et forkølet skud eller en tilbagelægning, så klarede Steen alt. Forsvaret stod stadigt solidt efter pausen, men Søren syntes, at nu måtte der mål til, så han gik kontant frem og blokerede en spille – holdt energisk fat i bolden, da de prøvede at tilbageerobre den – og spillede så Laust direkte mod mål, hvor han flot scorede uden chance for deres målmand. Så glemt var de mange chancer – også dem, vi efterfølgende fik! Vi vandt 1-0 – og kom godt i gang med sommerturneringen. Som forøvrigt lige i starten havde et festligt indslag af snevejr, mens solen skinnede nede under skyen Med venlig hilsen John Næste kamp er på mandag kl 1930 i Hvidovre – tilmeldte fremgår af listen og holdet sættes som altid af Johnny |