2012

ab-fodbold

Niels Lindgaard: Tjønsemål

Tjønsemål  til salg.

Niels  Lindgaard

Det  er ikke længe siden at bestyrelsen,efter mange velformulerede breve bevilligede  verdens bedste tjønsere nogle fantastiske mål, som faktisk blev lavet på mål efter tjønsernes egne ønsker. Dette er  nogle helt specielle mål, faktisk tror jeg ikke der findes andre af samme  slags, noget helt unikt. Disse mål bliver behandlet  som små børn: Dvs de bliver flyttet med følsomme hænder, kærtegnet og i det  hele taget taler man til dem som et elsket eje.De bliver også forkælet, man  sparker knap så hårdt som man plejer, retter på dem  når de måske lige  træder lidt til højre eller venstre, man skubber dem ihvertfald ikke omkuld.

Vi  husker ganske tydeligt hvordan det var inden de ankom til Skovdiget. En total  forvirring herskede hver uge når der skulle tjønses, der var ingen mål at  spille til som egentlig behagede os, de  gamle var faldefærdige og overliggeren kunne knække når som helst. Så derfor  ytrede vi ønske om nogle nye mål til OS. Vi  fik dem sørme og Torsdag var der fugle der fløj over lille  grus og bemærkede at der ca 16,45 var blevet indkaldt til studiekreds midt  på banen. Hvad nu??

Man  betvivlede lige pludselig eksistensen af vores elskede tjønsermål? Hvorvidt de egentlig var nødvendige mere? Skulle vi bede diverse tjønsere om at blive hjemme? 20 tjønsere måtte være max. hvad vi kunne byde vores elskede mål, de bliver  åbenbart forvirrede hvis vi er flere end 20, måske føler de sig oversete? Hvem ved? Når der er flere end 20 til tjøns  er det nemlig sådan at vores elskede mål bliver lidt mere beskyttet end de  plejer. Det skyldes at der bliver skudt lidt mindre  på mål, lidt mere lækker småbold og kampene bliver mere intense. De små  fugle husker nemlig mortensaften hvor vores elskede tjønsermål brutalt  blev nedlagt og nogle kæmpe kolosser blev  sat frem også var der dømt Wild West. Der blev skudt fra alle sider og minimum  25 træffere indtræf.

Iøvrigt  døde de gamle mål af alderdom, de var sgu slidt, det var ikke sådan at de blev  kylet rundt bare fordi vi , som meget ofte var over 20 tjønsere til stede.  De elskede,som de nye elskede tjønser mål, at blive spillet på og i det hele  taget at være sammen med os.

Vi  er i den lykkelige situation at være rigtig mange tjønsere (se iøvrigt  tjønserlisten) og rigtig mange elsker vores torsdag.  Hvorfor skal det gå ud over vores elskede tjønsermål? De vil altid være der og  være en del af os.

Long  live vores elskede tjønsemål.                                   Niels Lindgaard