VM-historier 2014

ab-fodbold

SH

 

 VM i fodbold 1974

SH

VM i 1974 blev afviklet i Vesttyskland i perioden 13. juni- 7. juli, og var den 10. VM-slurtunde. Mesterskabet blev vundet af Vesttyskland (for anden gang) efter finalesejr på 2-1 over Holland.

Finalen blev spillet 7. juli i overværelse af 75.200 tilskuere på Olympiastadion i München. Målscorerne var Johan Neeskens (straffespark, 2. minut), Paul Breitner (straffespark, 25. minut) og Gerd Müller (43. minut) Dommer var John Taylor, England.

Turneringen var den første, hvor der blev spillet om den nuværende VM-pokal, FIFA World Cup, skabt af den italienske skulptør Silvio Gazanigga. Den tidligere pokal, Jules Rimet-pokalen, blev vundet af Brasilien for tredje gang i 1970, og dermed vandt de den til ejendom.

Turneringens format var blevet ændret siden sidste VM i 1970. De 16 deltagende hold var blevet inddelt i fire grupper á 4 hold. De 2 bedste hold i hver gruppe gik videre til mellemrunden, hvor de blev inddelt i 2 nye grupper á 4 hold. Vinderne af de to mellemrundegrupper spillede finale mod hinanden, mens 2-erne mødtes i bronzekampen.

I den indledende runde fik man en politisk ladet kamp at se. Vesttyskland og DDR mødte hinanden i Hamburg, i øvrigt de to holds eneste indbyrdes møde nogensinde. Østtyskerne vandt kampen 1-0 men blev senere slået ud i mellemrunden. Vesttyskland blev anført af Franz Beckenbauer og Gerd Müller, der scorede sejrsmålet i finalen. Selvom Holland kun blev nr. 2, henrykkede deres stjerne Joan Cruyff og deres totalfodbold-koncept hele verden.

Gerd Müllers mål i finalen var hans 14. mål ved VM-slutrunder (10 mål i 1970 og 4 mål i 1974). Dermed slog han Just Fontaines rekord på 13 mål (alle scoret i 1958).

Polens Grzegorz Lato blev turneringens topscorer med 7 mål.

Den 7. juli (finaledagen) flyttede min familie og jeg fra Lynge (embedsbolig som lærer) til hus i Farum. Niels Yde, med sønnerne Nicolai og Tomas, og Ole Wolff, med sønnerne Rasmus og Simon, var så venlige at hjælpe med som flyttemænd – og vi arbejdede stenhårdt. Vi ville naturligvis slutte om eftermiddagen, så vi kunne se VM-finalen på TV (sort-hvid med stueantenne forstås). Drengene og min datter Camilla legede i haven, og vi 3 satte os til rette……Der blev mere og mere tyst foran TV-skærmen, og da min hustru Anna ville servere en kølig forfriskning i 2. halvleg sad de 3 flyttemænd (og spillere på AB’s 1.-hold!!) og snorksov – alle 3!!!!!

Nå – vi tog os sammen og nød resten af kampen, men sandheden skal frem nu!

På 1.-holdet havde vi den tradition, at vi uddelte en ’Fido’ til kampens bedste spiller. Jeg havde modtaget den i efterårets første kamp i 1974, og i 2. kamp skulle jeg så give den videre. Niels havde igen spillet en meget solid match og fortjente Fido’en (avis-billede med Henning Kurland og Kim Rasmussen i baggrunden).

I efteråret 1997 (23 år senere) skulle Niels og jeg på cykeltur i Wales, og vi fik produceret en T-shirt med dette billede på brystet. Den (T-shirten altså) bruger vi stadigvæk som svedtrøje nu mange, mange år senere – her til tjøns foråret 2014. Som man kan se, har jeg svedt lidt mere end Niels, det kan jo fortolkes på mange måder……..

Nu glæder vi os til VM-finalen 2014 (40 år senere).