17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Jan Ivar: Tale til Erik Storm, 70 år, marts 2016

ERIK STORM THOMSEN 70 ÅR afholdt den 3. marts 2016 i Ballerup Bowlingcenter.

Kære Erik Storm Thomsen af guds nåde.

Vores tjønser præsident af 1. grad og min omklædningsnabo Henrik Duun kom for et par uger siden snigende med sin æggeskal på hovedet, 1 styk rygsæk og sine fedtmulesko hen til mig, og var meget smilende og meget ekstra flink og med meget bedende øjne som en rumænsk tigger på Strøget. Jeg blev straks meget mistænkelig og såh kom det fra Henrik: ”Æhh øhh åhh – Jan, kan det eventuelt være muligt og kunne man forestille sig, at du kunne sammensætte en lille tale for din gode ven Erik Storm Thomsen ved fødselsdags tjønser bowling arrangement den 3. marts” citat slut.

Jeg svarede: ”Selvfølgelig Henrik, et par hurtige svinere kunne jeg vel altid finde på”.

Der lød et lettelse suk fra præsidenten alias den rumænske tigger.

Vedrørende hurtige svinere, kom det mig i hu, at Chefredaktøren Hans Kongelige Højhed Søren Knæbind, i et tidligere indlæg på ”AB-tjønser siden” havde opfordret til en mere urban tone tjønserne imellem, – for god ordens skyld skal jeg oplyse, at en Urban tone på dansk betyder – ”høflig, kultiveret tone i forbindelse med sprogbrug” – d.v.s, en mere høflig og kultiveret tone, når vi spiller på lille kunst, og ved fremtidige indlæg på ”AB-tjønser siden” og ikke mindst ved taler. Såh tænkte jeg, og sagde til mig selv, at jeg jo altid, altid taler pænt til alle tjønsere, både til medspillere som modspillere, så for mig bliver det ikke svært i min tale, at undgå ord som f.eks.: Bonderøv, platugle, skavtpisser der ikke forstår en rygende skid, så gå dog ind OG, kvajpande, pissemyre, tøsedrenge, nosse løst, pikhoved, m.m.,

Såh er vi gang.

Erik, jeg ved ikke såh meget om din barndom og ungdom, dog ved jeg, at du som lille boede på Nørrebro, og senere flyttede til Haspegårdsvej i Bagsværd, måske kan du fortælle lidt om hvordan du fik interesse for fodbold, og ikke mindst hvordan du fik din hurtighed det er Vagn og Lauge er meget interesseret i.

 

Jeg ved også at du er udlært som typograf hos H.O. Hansen Bogtrykkeri i Bagsværd, og jeg ved også, at HO Hansen havde en datter som hed Dorthe. Efter din læretid blev du ansat hos H.O. Hansen, og du blev naturligvis gift med søde Dorthe, og I – ikke du – fik 2 søde piger, Ditte og Rikke, som sørgede for, at der kom børnebørn ad libitum.

Senere overtog du og Dorthe bogtrykkeriet, så svigerforældrene kunne nyde deres opium, og biksen hed nu HO + Storm og senere Stormtryk, du havde en god virksomhed, og ja, jeg var endda kunde hos dig i nogle år og fik en udsøgt service. For nogle år siden solgte du virksomheden og NOVO flyttede ind i dine lokaler.

Det er mit indtryk, at du har klaret dig godt i en svær branche, og du i forbindelse med salget af biksen, mm., fik et lille overskud. Dit slogan er: ”Den der lever stille, lever godt”!

Du og Dorthe havde guldbryllup den 12. september 2014. Tillykke med det. I den forbindelse arrangerede familie og venner et surprise party i ankomsthallen terminal 3 med store bannere med tillykke Erik og Dorthe til stor moro for tusindvis af rejsende, da du og Dorthe, børn/svigersønner og børnebørn kom hjem fra Sydafrika, hvorefter festen fortsatte på Åvej 36 i Hareskoven.

Nårh, tilbage til studiet, jeg kender jo Erik gennem fodbold og tennis i AB, og en privat mad – og sprutklub, hvor vi har været sammen på mange rejser i forbindelse med de årlige fodboldture til Bornholm, de var ikke kedelige, det daglige tema var: øl, f…. og hornmusik og lidt bold, men også mange hyggelige tennisture til Bornholm, Malaga, England og forskellige byer i Danmark, samt diverse ture med mad – og sprutklubben.

Erik, du er stadig en pæn mand med masser af grå hår på hovedet, pæn i tøjet, altid smilende og i højt humør, hjælpsom, og en god kammerat og ven. Men vi skal dybere ind, vi skal helt ind i sjælen.

Jeg har gransket lidt om hvornår jeg begyndte at spille fodbold sammen med dig, og mindes, at det begyndte 80èrne med det lukkede Serie 5 hold og Old Boys, og senere 50 plus, 55 plus, 60 plus, og nu som aktive tjønsere.

Vedrørende Serie 5 holdet`s kampe, som næsten altid blev spillet søndag kl. 10.00, hændte det, at ikke alle var 100 % klar, og hvor Flemming Nielsen havde sit eget talkshow, med en kommentar til enhver boldberøring, som også gik rigtig, rigtig meget ud over dig, Erik, når du ikke kunne nå eller tæmme hans umulige og lange afleveringer.

I disse kampe viste du, at du var en lynhurtig, god, gammeldags centerforward, en fantastisk kontraangrebs spiller (i dag hedder det en omstillings parat spiller – omstilling, et frygteligt ord der er kommet ind i dansk fodbold -), det var lige en ”bøvs” og et sidespring, som altid er dejligt!! men som sagt var du en fantastisk centerforward, som ikke gik af vejen for at sparke eller slagte en modstander inklusiv målmand, med rettidig omhu, fordi bolden skulle ind i kassen, såh du på den måde kunne lukke munden på Flemming Nielsen i 30 sekunder. Du var svaret på en dansk Gerd Müller, en frygtløs måltyv og  knoglebrækker.

Din seneste knoglebrækker aktion var til tjøns lørdag, den 6. februar 2016 kl. 14.45, da du var så uheldig, at brække næsen på Vagn Ludvigsen, kampen blev afbrudt, da der kun manglede 5 minutter tilbage. Om onsdagen fik Vagn sat sin store tud på plads, hvor det sagde ”klik”, hvilket betød, at næsen nu sad lige. Det siges, at Vagn den lørdag fik et gevaldigt wake up call, og har nu blandt andet har købt nyt tjønsertøj og en ny sportstaske, som vil blive præsenteret af Vagn himself via en catwalk på lille kunst, når det bliver lidt varmere. Onde – ikke mig – tunger siger, at catwalken kun må være 2,88 meter lang, så Vagn kan nå frem og tilbage indenfor 2 timer. En lykkelig udgang.

En lignende episode var, da jeg i 2015 til tjøns også var så uheldig, at brække Claus Nørfelt`s skæve høgenæse. Efterpå har Claus dog takket mig mange gange, grundet – at hans næse nu er snorlige, det kan damerne godt lide, samt at hans normale høje snorken nu var også ophørt, til stor glæde for fru Nørfelt. En lykkelig udgang.

Erik, du er i dag en inkarneret tjønser spiller, hvor du helst vil ligge helt fremme og vente på en målgivende aflevering, som er en sjældenhed, eller være en mellemstation i et angreb. Det lykkes da også en gang i mellem, at du laver et mål med en vidunderlig, selvkomponeret ”tå hyler”, og en sjælden gang laver du også mål med hovedet, uden du ved det.

Jeg er også speciel glad og beæret for, at du altid udtrykker din store glæde, når vi skal spiller overfor hinanden i tjøns, for såh ved du, at du ALDRIG, ALDRIG laver mål i den tjønser kamp.

Jeg vil ikke undlade, at nævne, at du også har spillet tennis i AB i mange, mange år, og er en glimrende tennisspiller. Du har spillet med mange konstellationer gennem årerne startende med Jan Larsen, Flemming Kjærsgård, Jan Ivar, m fl., og senere med Allan Bidsted, Erik Søren Nielsen, Jan Ivar, m.fl. og i dag er vi 14, som spiller tennis hver tirsdag formiddag året rundt for udsolgte huse hver gang, hvoraf der er en del tjønsere som bl.a. Hurtigrapperen Lauge Nilsson, Vagn Ludvigsen (ham med tøjet og sportstasken), Claus Nørfelt uden d (ham med næsen), Finn Willumsen, Bent Strøh, Jan Ivar, Niels Yde, John Njor, Erik Søren, Sven Fischer, m.fl.

Der er altid rigelig med øller bagefter, og vi holder nogle fantastiske sommer – og julefester, m.m. Bøvs!!

Lille pause, ….

I dag er du nok den mest rejsende tjønser i nyere tid, i stærk konkurrence med Claus Nørfelt uden d og Niels Yde.

Erik, du har rejst meget og har næsten set det meste af verdenen sammen med Dorthe og nogle gange også sammen med børn og børnebørn, som har en STOR plads i dit STORE hjerte. (Erik, du er jo lidt af en multi kunstner, du spiller fodbold og tennis, er gourmetkok og en rejse freak.)

Nårh, det var lidt løst og fast om min gode ven Erik Storm Thomsen 70 år i en næsten urban tone, hvor facit er at, du er en flittig tjønser MBL, m.b.l., som står for: ”med begrænset løbepensum” – bliv ved med det, du spiller tennis – bliv ved med det, du laver gourmet mad og drikker sprut – bliv ved med det, du rejser ad helvede til i ind – og udland – bliv ved med det.

Jeg vil naturligvis også lige og meget gerne, og endnu en gang ønske dig, Lauge tillykke med de 70 år, godt gået, forkortet udgave. Slut!

Erik, tak for dit og Lauges initiativ til denne dejlige 2 x 70 års fest, og nu skal vi andre rejse os op i fuld højde, og give Erik og Lauge 3 laaange og 3 kooorte hurraer, efter fulgt af råbet: 70 år slut (arm ned)!!

Fødselsdagsbørnene bliver naturligvis siddende.

Erik og Lauge længe leve.

Slut!!

Tak for nu/Jan Ivar.

Lauge og Erik 006