15: Tjønser-fødselsdage

ab-fodbold

SH: Erik Storm – 70, 14. jan. 2016

Erik Storm

70 år i dag  – 14. jan. 2016

 

Stort tillykke Erik med fødselsdagen – du er stadigvæk en nydelig ’ung’ mand.

Du har igennem mange, mange år været en ærke-AB’er og i næsten lige så mange år en ærke-Tjønser. Sandheden er jo, at du meget tidligt begyndte at spille på lukkede hold, og dermed opgav en forward-karriere, der var ganske lovende.

Ambitionerne om at score mange mål fortsatte som old boys, master og Tjønser. Jeg tror, du er den spiller, der på europæisk niveau opfandt begrebet ’box-spiller’ – centre forwards, der kun meget sjældent kommer ud af modstandernes straffesparksfelt.

Du har scoret mange mål – i mange kampe i næsten intimt samarbejde med din gode ven Flemming ‘Fyrværker’, der fodrede dig med gode afleveringer. Han svinede dig også højlydt til, hvis du ikke behandlede hans genialiteter med rette omhu (dvs. scorede!!!) – et sandt ’hørespil’ på banen.

Kontant var din spillestil også. Mange målmænd og forsvarsspillere var lidt ømme dagen efter, vi havde spillet mod dem. Dommerne var du også flink til at hjælpe med kontante ‘vejledninger’.

Nu er du flittig Tjønser – bliv ved med det – fortsætter som ‘box spiller’ og har også indledt en side’løbende’ karriere som målmand – ikke den store forskel, dit løbepensum er det samme.

God fødselsdag, Storm – vi ses.

Søren