17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Thomas Kentorp: Povl Kjøller – 75 år, 2007

Povl Kjøller – 75 år
Af Thomas Kentorp
Povl Kjøller er fyldt 75 år for et par uger siden. Det er jo lidt af en milepæl, og det er da også lige før Povl bliver deprimeret af de mange år. ’Jeg er i gang med min sidste sæson siger Povl ofte’ – og så er det så meningen, at vi andre skal sige: ’nej Povl – vi kan ikke undvære dig – det er dit hold – og det er dig – der sørger for – at vi altid har nogle sure gule vest at tage på etc.’ – så det gør vi så – altså overtaler Povl til at tage en sæson til.
Povl er holdet grå eminence – en pæn og slank og velholdt mand – som man siger. Altid ren og ulastelig i tøjet. Hver gang der har været udsalg hos Møgeksperten i Birkerød, så får Povl et par nye grå eller blå skjorter. Man skal ikke skeje for meget ud. Det er kun, når det kommer til fodboldstøjet – at Povl prøver lidt grænser af. Fx har Povl introduceret nogle giftiggrønne rør af nogle korte bukser, som han spiller i for tiden. Jeg håber, at de har været billige – for pæne er de ikke Povl.
Povl – du adlyder mange kælenavne – jeg nævner i flæng – Silden, Bornholmeren – og blandt pigerne i 40’erne på Bornholm bare ’kølle’ – du er forholdsvis veludrustet af en ellers slank mand – og så det seneste tilnavn Povl Reumert, fordi du har vist dig som sproget sande vogter. Du fik navnet på en af vores ture til Italien for et par år siden – hvor du rettede folk – der sagde ’snakke sammen’ i stedet for at ’tale sammen’. Men du måtte give op overfor Bent Jacobsen – du kunne ikke få Bent til at sige forhud i stedet for forhu’.
Povl – du spiller fodbold på en velovervejet og fornuftigt måde. Ikke for mange svære afleveringer. Altid en sikker og stabil præstation kan man forvente fra dig. Du er ikke nogen gazelle – men har en glimrende placerings evne. En gang imellem kan du lave et grimt frispark – men så smiler du bare dit charmerende bornholmske smil og så er alt godt igen. Det gør ondt at løbe ind i sådan et kalve knæ fra den bornholmske klippeø – sidste vinter lå jeg stille en måned efter et sammenstød med Kjøller fra Allinge.
Povl du har jo også et liv udenfor fodboldbanen. Du er vicevært i din ejerboligforening i Birkerød og styrer finanserne og vedligeholdelsen med hård hånd. Du er ungkarl og har masser af tilbud fra damerne i din ejendom – blandt andet Hanne. Men du giver dig ikke – du har nok i dig selv – og Kanal København efter kl. 24. Du har sagt – at hvis du nogensinde skal flytte – vil du altid bruge ’Holger Danske flyttetransport’ – fordi de har støttet fremvisningen af naturfilm på Kanal København.
Povl – når du nu er single – så er det jo et faktum – at du har  slået dig sammen med en anden kendt AB single. Surt Berg. Kurt er blevet lidt mere nærtagende med årene – så jeg vil ikke tilføje så meget om Kurt her. Jeg er lidt bange for at få et momset brev – skrevet på en Olivetti med et slidt farvebånd og et hoppende a – der ikke kommer helt ned på linien. Men Povl – jeg siger vel ikke for meget – når jeg siger, at Surt og dig har haft mange dejlige oplevelser på diverse feriesteder. I har gået rundt med 2 km i timen med jeres vindjakker under armen og ses på livet på badestrande og strandpromenader. I har aldrig scoret en skid på damefronten – men det er da vigtigt – at I stadig kan huske – hvad det hele går ud på.
Povl – du skal vide – at vi er meget glade for din indsats for tjønseholdet. Du er krumtappen – og hvilket det hele drejer. Du er den – der lægger de kolde bajere ind i skabet så de kan blive lunke til næste gang vi skal spille. Du er den der sørger for, at der kommer for lidt luft i bolden – så den ikke slår så forbandet hårdt – når man header til den. Povl – du er den der synger for – når vi synger vores berømte første vers af fødselsdagssangen til vores fødselarer i omklædningsrummet. Det betød – at vi faktisk forleden var ved at glemme at synge fødselsdagssang for dig – da du blev 75. Du sad også og så lidt trykket ud – indtil Klaus Nørfeldt pludselig kom i tanke om – at vi havde glemt noget – fødselsdagssangen til Reumert. Holdets sidste nikotinvrag har ikke røget hjerne helt ud – heldigvis. Så skide være med – at man ligner en gammel skoletaske i hovedet – der skal bare ryges igennem.
Til sidst: Hurra for Povl – vores tjønser-mester