15: Tjønser-fødselsdage

ab-fodbold

SH: Ole Gunner – 80, 28. marts 2017

Ole Gunner Nielsen fylder i dag 80 år – 28. marts 2017

STORT TILLYKKE

O. G. – du blev meldt ind i AB i 1949, du har således været medlem i 68 år, imponerende! Du har altid været en god mand for AB.

Du spillede som ungdomsspiller bl. a. med Palle Flemming, Trikkeren og Månsson. Allerede dengang fornemmede du, at du som Svoger, Hans Frost, Erik Jørgensen og Hagensen ville nå langt indenfor fodbold, hvis du blev skolelærer og træner. Fra sædvanligvis pålidelige kilde (Vagn Ludvig!?) fortælles det, at din spidskompetance allerede dengang var dårlige nedtagninger efterfulgt af  hårde glidende tacklinger.

På et tidspunkt blev du ansat som træner for de bedste juniorer. Det fortælles også, at din bedste præstation var den tur til Lyns hytte nord for Oslo, hvor du sørgede for mad, som I smuglede ind i Norge. Du holdt spillerne på smalkost, så I kunne sælge resten af maden til jeres værtspar. Med et besøg på Centralcafeen (3 retter med kaffe og cognac) sørgede du dog for balance i turens økonomi.

Du udviklede din fodboldstil og blev fast mand på James’ lukkede hold. Samtidig begyndte du at læse til psykolog, og man kan godt sige, at på det hold var der rigeligt med arbejde til en fuldtidsstilling som psykolog – det har der også siden været blandt Tjønserne!!!! Allerede dengang holdt du mange ferier i  Hvide Sande, hvilket din flotte krid-hvide maskuline krop stadigvæk bevidner.

Du har de seneste mange år været en meget flittig Tjønser, og du har præget Tjønser-miljøet særdeles positivt. Meget imponerende er du i top 3 på UEFA’s officielle liste over spillere med den højeste scoringsprocent – din er 92% efterfulgt af Messi med 87% og Ronaldo med 86%. Helt fantastisk, at vi i AB har en så prominent spiller.

Du er også rated mht. løbepensum på UEFA-niveau med max. 54 meter på en hel time. Her overgås du dog af Denis med 51 meter og Vagn (der kan stå totalt stille i op til 12. min. og 45 sek. – UEFA-rekord) med 38 meter………

Du ønskes en dejlig fødselsdag – vi ses til tjøns.

Søren