2007

ab-fodbold

Henning Kurland: Katten kom ikke i Folketinget …

Katten kom alligevel ikke i Folketinget

 

En skuffet Henrik “Katten” Vestergaard måtte sent tirsdag aften se i øjnene, at det ikke bliver til en plads i Folketinget i denne omgang. Den 58-årige Venstrekandidat fik sammenlagt 35 stemmer i Ganløse storkreds, hvilket end ikke rakte til en plads som suppleant.
“Jeg havde ellers lejet et godt værelse i gåafstand fra Christiansborg, men nu bliver jeg nødt til at ringe og sige, at det ikke bliver til noget,” sagde Katten.
Festen i familien Vestergaards carport fusede noget ud, da de personlige stemmer indløb fra rådhuset. Der var ellers pyntet op med blå balloner, og et stort banner med valgsloganet, Vi går i store bukser med plads til begejstring. Fru Pia serverede varme tarteletter med fyld, og der var købt rigeligt med Pokal øl i Brugsen til de i alt 3 forbipasserende hundeluftere.
Katten var meget overrasket over resultatet, da han havde hørt, at mange af hans plakater var pillet ned og at der var rift om dem på plejehjemmet Solgaarden i Ganløse. Det var især ældre kvinder, der var vilde med dem.
“Selvfølgelig er jeg skuffet. Der var ellers så mange nede ved pølsevognen og i Brugsen, der havde lovet at stemme på mig, men jeg kommer igen.”

Dr. Spin