2007

ab-fodbold

Vagn Nielsen: 3. halvleg vinder vi også

3. HALVLEG VINDER VI OGSÅ Willum smider trøjen og viser stolt sine solbrune maver frem.

Af Vagn Nielsen

– Har du været på ferie?                                                                                                                                                                                                 
– Ja, i Hvide Sande.
Humøret er højt. Vi har netop lammetævet nogle fodbold-oldinge fra lufthavnen med 1-0 og skyller efter i Flemming Nielsens billigbajere, købt syd for grænsen.
– Betal, for helvede, der er termin på fredag, tryglerfyrværkeren, mens han med øjne, store som thekopper, holder øje med at ingen – heller ikke Tommy Andersen – snupper et par tomme flasker ned i tasken  for at kunne score et par kroner i flaskepenge.  Svinerierne fyger hen over knagerækkerne.  Søren Hansen, som i Gorm den Gamles tid var en habil møver, sidder på bænken og ryster opgivende på sit store, tomme hoved.
– Undskyld mit spil. Jeg skulle være blevet hjemme!
Et brøl af begejstring rejser sig mod denne bovlamme og totalt færdige knoldesparker, som ikke kan ramme en  jumbojet på to meters afstand.  – Hvad skal jeg sige. Kan I bære over med mig.  14 mand går udenfor døren og vender tilbage med et enigt svar.
– Stil støvlerne på hylden.
Flemming Nielsen får bondeanger og beder alle om at skrue ned for svinerierne mod Hansen. Onde tunger påstår, at Nielsen har en bagtanke med sin venlighed. Det skulle måske være, at Søren Hansen har lovet at købe et par støvler af midtbane-generalen, som kulminerede tæt på verdenskrigen – den anden, vist nok. Der er stinkere på tværs af omklædningsrummet. En meget gangbesværet mand ved navn Henrik Duun spørger sin sidemand om han vil stemme på ham som kampens spiller.
– Umuligt, jeg er en ærlig mand, så min stemme går til Vagn. Han lavede ikke en fejl i kampen ud over at klæde om.  Willum og Frost konkurrerer om at være mest perfide. De vinder hver sin halvleg. Verdens største bonderøv og manden med de mange dobbelthager og hængeparti under bæltestedet mener at have en forklaring på, hvorfor han KUN scorede en enkelt pind.
– I forstår ikke mit spil, hvæsede Willum.
– Midt i 2. halvleg bad jeg om at blive spillet til hjørneflaget, men kom bolden? Aldrig i livet.
– Det er da klart. Hvordan skulle du kunne nå den, når der kun var otte minutter tilbage?
Afsenderen kunne være Niels Torp, men ret skal være ret. Det var det ikke, for han var travlt beskæftiget med at pakke AB-strømper ned i tasken. Det er tid for fødselsdagsgaver, og så er det jo snart jul.
Vi vandt og hold da kæft, hvor det kunne høres i omklædningsrummet. Flemming optrådte som omklædt udskiftningsspiller og afslørede, at den rolle skal han holde fast i resten af sæsonen. Et par sure opstød kom fra et par frysende udskiftnings-drenge, som ventede på, at kammeraterne ville være solidariske og lade sig udskifte. Aprilsnar. Tror man virkelig, at konger som Søren Hansen, Willum, Storm og benbrækker Collaitz vil nedlade sig til at stå udenfor? De er uundværlige i egen opfattelse. Vi andre mener, at uden deres såkaldte bidrag på banen, havde vi vundet endnu større.
Undertegnede fik at vide, at jeg i denne kamp fik mulighed for at GÅ mine støvler til. En anden meget morsom mand – vi kan jo kalde ham Frost – mente at vide, at jeg dækkede 30×30 centimeter på banen.
Med tanke for, hvor skidt mandens syn er, er det utroligt, at han så præcist kan sætte tal på mit løbeområde. Men lad dog barnet hygge sig. Det varer jo længe, før vi ser ham igen. Fremover stiller vi nemlig i stærkeste opstilling, så kun hvis der opstår et akut tilfælde af influenca-epidemi, bliver han indkaldt som 17. mand.
Alle har betalt, Flemming ligner en glad gris, for efter kampen kunne han tage hjem til Birthe og glædesstrålende fortælle, at han uden at spille igen havde gjort en fremragende indsats. Godt at slagteren bag døren var i det gode lune, da han satte af til fødder og gav fyrværkeren fødder.
En indforstået joke, men den hører altså med, når de gamle fester efter endnu en sejr.
Tak for kampen – og 3. halvleg.

Hilsen Vagn Nielsen, back af guds nåde, men med alt for lidt spilletid.