2018

ab-fodbold

HK: WC/70+ Tjønsernes forventninger

DR. Spin tager pulsen på Tjønsernes forventninger WC 70+

Op til den såkaldte World Cup – også kaldet WC 70+ (som jo klart antyder de gamle mænds yndlingsbeskæftigelse) – er der stor aktivitet på nettet. Mails fyger frem og tilbage, og selv John Andersen og Kim Bergensen har fået åndenød af den heftige korrespondance. Der er mange løse ender (nej, ikke dem), der skal svejses sammen, og der er afholdt en sand haglbyge af møder med Hr. Knæbind som tovholder. En massiv aktivitet, som de kloge har holdt sig ude af.

Til gengæld er der store forventninger hos alle (bortset fra en enkelt) om nogle spændende kampe og et storslået arrangement.

Dr. Spin har taget pulsen hos nogle af de forventningsfulde Tjønsere, og nogle af de de udenlandske gæster, inden det brager løs til juni:

Thomas Kentorp: – Jeg er fuldstændig ligeglad med turneringen, da jeg er alt for ung til at deltage, men jeg håber, der kommer nogle lækre damer med, som jeg kan bage på, mens deres mænd er optaget af at spille kampe.

Poul Silden Kjøller: – Jeg deltager ikke i ungdomsturneringer….

Egon “Smadremanden” Friis: – Hvis ikke jeg havde døjet med en skade siden en gang i 60’erne, havde jeg pløjet alle modstanderne ned, så de ikke kunne rejse sig igen. Der er alt for mange tøsedrenge i dag. Se bare på nogle af de store stjerner, som ligger og vrider sig, bare de har fået et lille skub. Det var ikke gået i min tid. Jeg husker tydeligt i en Danmarksserie-kamp mod B1901, hvor jeg nikkede Niels Erik “Gulddrengen” Rasmussen en skalle, mens bolden var oppe i den anden ende. Publikum hylede og skreg mens “Gulddrengen” lå og vred sig……(forkortet af red.)

Honda Yamaha, Japan: – 私はデンマークに来ることを楽しみにしています。 特に、Tjønserを自分の草で満たすこと。 我々はチャンピオンシップの後であり、もし我々が勝たなければ、我々はすべて、Rådhuspladsenで連続してHarakiriを行う。 

(Oversættelse) Jeg glæder mig til at komme til Danmark, som jeg har hørt så meget godt om. Og specielt at møde Tjønserne på deres eget græs. Vi går efter mesterskabet, og hvis vi ikke vinder, begår vi alle harakiri i samlet flok, når vi kommer hjem.

Lauge Nilsson: – Jeg har stadig ikke fået svar på, om der kommer nogle svenske hold med. Jeg har ellers…….(forkortet af red.)

Henrik Formand Duun: – Som formand kommer det nok til at knibe med at spille kampene, da jeg også skal tage mig af alt det repræsentative så som velkomstparties, cocktailparties, udflugter, prøvesmagninger i restauranter, ambassadebesøg og sådan noget. Det er jo et stort ansvar at være formand for Tjønserne. Jeg troede ikke, jeg var til pindemadder….men det er jeg.

Niels Yde, holdkaptajn: – Det er svært at sætte hold, når man også skal forholde sig til alle de kuverter med penge, jeg har fået stukket i lommen….

Søren Knæ: – Jeg har ikke tid. Jeg er ved at læse nogle mails fra John Andersen…

John Andersen: – Jeg kan ikke svare på spørgsmål nu. Det vælter ind ind med mails fra Søren Knæ..…

Tim Rishøj: – Det bliver et stort øjeblik, når jeg løfter pokalen og tømmer den i ét hug. Jeg har aldrig før vundet en skid…..altså lige bortset fra den gang, jeg som dreng, vandt en bamse i Erlings Tivoli på torvet i Herlev. Jeg havde købt alle lodderne for at være sikker på at vinde hovedpræmien. At det kostede mig alle mine sparepenge var jeg ligeglad med. Jeg har bamsen endnu.

Bent Strøh: – Mit store ansvar med at få alt det tekniske på hjemmesiden til at fungere, har allerede givet mig søvnløse nætter. Mine nærmeste medarbejdere på redaktionen, Redaktør Knæ og Dr. Spin, er meget besværlige og stiller konstant spørgsmål om dit og dat. Især er redaktøren fuldstændig blank og fatter intet, hvorimod Dr. Spin vist kun driller mig for at bringe sig selv i en fordelagtig position til næste lønforhandling.

Johnny Hopeless, USA: – I have played soccer for all clubs in America and I still have the Record for “Most Impossible Player” in lower Divisions. I don’t know what it means but it sounds great. I look forward to meet the Danes and knock them out. America First…..

Claus Nørfelt: – Hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg meget hellere tilbringe hele sommeren syd for Alperne eller længere væk. Jeg har rejst en del, og har fået smag for hvide strande, kolde øller og dejligt vejr. Og så er det sjovt at komme nye steder, der ikke er overrendt af turister. Et muligt rejsemål kunne være øgruppen, Hæmoriderne, i det Indiske Ocean. 

Jan P.: – Jeg har tilbudt min assistance og foreslået, at jeg kan passe grillen – hvis der ellers er sådan en til stævnet.

Jørgen Frost: – Jeg havde slet ikke regnet med at blive spurgt, om jeg ville spille. Helt ærligt kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har spillet på en stor bane. Det ser jeg ikke frem til, for jeg har besvær nok med at løbe frem og tilbage på Lille Kunst. Kan jeg ikke bare fået en tjans som opsynsmand – det har jeg stor erfaring med fra Roskilde Løgn & Latrin Skole?

Kevin Magnussen: – Jeg er blevet spurgt, om jeg har nogle gode råd til Tjønserne – og det har jeg. De skal bare tonse ind i så mange modspillere som muligt og prøve at skade dem så meget som muligt. Det har jeg selv stor succes med.

Dr. Spin