2015

ab-fodbold

Benny Nørgaard: At være Tjønser

Hvordan det er at blive Tjønser

Benny Nørgaard

Søren har spurgt mig om jeg vil fortælle lidt om, hvordan det er at blive Tjønser, og det gør jeg  gerne.

Jeg blev inviteret til at være med første gang lørdag den 14. november 2014 af Tjønser-formand Henrik Duun.

At blive medlem af AB-Tjønserne har været en meget lang proces, som startede for ca. 4 år siden, da jeg blev ringet op og spurgt om jeg kunne spille for GOM, som ikke kunne stille hold.

Det kunne jeg ikke bære og sagde ja tak.

Siden er det blevet til et par reserve jobs per sæson, og fra min position fra sidelinien har jeg kunnet nyde det flotte flydende pasningsspil på et højt teknisk niveau.

Jeg tænkte tit, at her kunne jeg lære at blive en bedre fodboldspiller, og spurgte hvordan jeg kunne blive medlem.

Send en mail til Henrik Duun, han bestemmer suverænt alting, fik jeg at vide.

Det gjorde jeg så for godt et år siden og fik at vide, at der ikke var plads til flere spillere på holdet i øjeblikket.Siden fandt jeg ud af, at man slet ikke kan søge om at blive medlem, man bliver udvalgt, hvis man har tilstrækkelige fodboldmæssige egenskaber og en passende adfærd.

Så nu var gode råd dyre. Jeg måtte finde en der kunne anbefale mig. Gerne en fra min hjemegn, som derfor ikke kunne sige nej, men heller ikke en, der kendte mig for godt.

Valget faldt på Niels Torp, og derefter gik der kun et par måneder før mailen med invitation til et prøve medlemskab om lørdagen tikkede ind. Så efter ca. tre måneders lørdagstjøns, kan jeg konstatere:

  • At jeg stadig kan lære en masse om fodbold
  • At det er en stor fornøjelse at være med til at spille med så mange dygtige og kreative spillere
  • At fejlafleveringer straks påtales højlydt og med vrede i stemmen også selv om man har scoret hattrick og burde have lidt kredit
  • At hurtig boldomgang værdsættes
  • At I passer godt på hinanden
  • At man kan få Knud Lundberg status, når man ikke længere er så hurtig

Men der foregår også en del uden for banen.

Det sociale stortrives både i omklædningsrummet og ved sociale arrangementer i restauranten. I omklædningsrummet går der meget tid med at håne det tabende hold, og endnu mere tid går der, hos det tabende hold, med at underkende det vindende holds mål, som de aldrig burde have haft, hvorfor det tabende hold i virkeligheden har vundet kampen. Det er så overbevisende, at selv om man har vundet kampen på græsset, kan man godt gå hjem som taber.

I restauranten har jeg deltaget i Tjønserfesten og dobbeltfødselsdagen for Niels Yde og Søren Hansen.

Og jeg har aldrig hørt så mange flotte taler på så kort tid, klubsang accompagneret af egen pianist, vittigheder og sylespidse kommentarer fra den berømte AB flab, som der er flere af – samt egen fotograf.

Selvtilliden fra banen er også flyttet med inden døre, og om det er pral, ved jeg ikke, da jeg kun har været med i tre måneder, men der er mange, der har scoret flere damer end mål.

Også det administrative set up er bemærkelsesværdigt med formand, hjemmeside, webmaster, spindoktor, ceremonimester, taleskriver og meget mere.

Jeg er selvfølgelig imponeret over at være sammen med så mange koryfæer af tidligere landsholdsspillere, førsteholdsspillere og danske mestre, men så tænker jeg på, at jeg selv spillede på førsteholdet i Terndrup I.F., og at jeg ikke behøver at sige, at der kun var det samme.

Jeg takker for en fantastisk modtagelse og venter spændt på, hvad der sker, når prøvetiden ophører. Indtil da gør jeg, hvad jeg kan på banen og i omklædningsrummet.