26: MASTER-turneringer
YOUNG MASTER/50+ vinter 2006-2007
YOUNG MASTER/50+ vinter 2006-2007
ABs YOUNG MASTERS HYLDET I TINGBJERG3 lyspunkter skaffede 1 point i sæsonens sidste kamp, som burde være vundet. AB 2 KFUM 2 Med 1. pladsen i hus kunne et relativt veloplagt young masters hols løbe på banen mod KFUM på Tingbjergs lækre anlæg. Sol og blæst, hård bane og hård bold udgjorde en udfordring i 1. halveg, hvor indstillingen var bedre end spillet. 1. lyspunkt indtraf da Collaitz elegant gik til baglinien og lagde en perfekt aflevering til Storm hovede. 1-0. 2. lyspunkt indtaf kort efter: Vores målmand (hvis motto som bekendt er: vis mig din mis og jeg vil vise dig mit kattelem) sparkede en højder. En rigtig højder! Da den omsider ramte atmosfæren og Tingbjerg, var der kun èn, som kunne finde på at sætte hovedet på den. Kurland der Bomber. Og det gjorde han. Resultatet udeblev ikke. Han gik ud som et lys og faldt til jorden som ramt af en sæk kattegrus. Og her kommer lyspunktet: Ingen – absolut ingen – hjalp Henning på benene igen i de 10 minutter han var væk. Sådan skal det være. Det kan lære ham at stoppe et af kattens skud på modstanderens mål! I pausen blev alle flyttet til andre pladser af holdlederen, Birger blev fx. sat ind og Jan P taget ud, og der blev dikteret flade afleveringer og safety first. Føringen skulle holdes. Spillet blev bedre af, at ingen vidste, hvor de nu skulle spille – og Thomas K (som lugtede langt væk af morgensex og også virkede påfaldende afbalanceret) spillede Storm fri med en fantastisk aflevering. 2-0. KFUM var i sækken. Men , men – både i Tingbjerg og i Madrid var der mystiske dommere på spil igår. Søren H måtte en tur udenfor uden grund og Birger det samme næsten uden grund. Pludselig så vi lidt skidt ud og i løbet af kampens sidste minutter måtte vi se en sikker sejr forvandlet til 2-2. Unødvendigt. Man of the match: Storm for 2 gode kasser (men husk også de to gode oplæg ved Collaitz og Kentorp) Stemningen var dog god. KFUM var glade og vi var ligeglade – og under den efterfølgende frokost blev vi hyldet som en værdig nr 1 med 32 point, flest scorede mål og færrest mål imod os – 4 point foran nr. 2, GVI. Klasse fornægter sig ikke, så selvom de andre hold elsker at hade os, blev der klappet i respekt for en god AB indsats sæsonen igennem. TAK for en rigtig god sæson til alle på og uden for banen. Ingen enkelt spiller kåres i år til man of the season på trods af mange fine enkeltpræstationer undervejs. Vores kollektiv har været den afgørende faktor for 1. pladsen. Laust MOTIVATIONEN GJORDE FORSKELLENGVI 2 AB 1 ABs young masters kunne løbe på banen mod GVI i den sene aftenkamp mandag aften med bevidstheden om, at vi allerede 2 kampe før turneringsslut har vundet turneringen – endu en gang. Vi var enige om, at vi ville sætte os på kampen fra start som så ofte før – og vise, hvem der “regerer” i young masters om vinteren i Københavns omegn! Men, det skulle vise sig at gå anderledes. Faktisk blev vi mødt af et velmotiveret, godt kæmpende og fysisk fit GVI-hold, som lod os smage vores egen medicin fra første fløjt, med tætte markeringer, vilje i nærkampe og pres over hele banen. Pludselig lignede vi alt andet end en vinder af rækken – snarere et ordinært, usikkert og usammenhængende hold, som lod sig gå på af modstanden. Det blev 1-0 på en misser af Collaitz, som for en gangs skyld ikke fik sparket væk med det samme – og 2-0 på et mere kollektivt forsvarsmis, hvor ingen – og slet ikke Kentorp – havde tænkt sig at sparke bolden væk. Romer var chanceløs i begge situationer. Ja, Romer (!), for katten havde via en mellemmand meldt afbud i allersidste øjeblik, hvorfor en rokade var nødvendig. Faktisk skal ROmer roses for at springe til, gøre det godt, bl.a. med en klasseredning midt i 1. halveg. I pausen blev vi enige om at prøve at vise i , at vi overhovedet var til stede i mosen – og det blev da også lidt bedre i 2. halveg. Presset blev vendt mod GVI – og vi (dvs. Lønhart) kunne faktisk have scoret et par kasser i løbet af halvegen, ikke mindst på en friløber fra Pylle. Men tiden gik og først til allersidst pyntede Torben på resultatet på en god frispilning fra Kentorp. GVI vandt fortjent. Et godt hold. Men, det var motivationen, der gjorde udslaget. Man of the match: Romer. Næste kamp spilles på lørdag kl. 11.05 mod KFUM på Tingbjerg. Møde 10.30 med efterfølgende frokost (125 kr.) Følgende bruttotrup på 16 er udtaget til at spille: Katten, Romer (S), Larsen (S), Collaitz (S), Duun (S), Pylle (S), SH (S), Kentorp (S), Henning (S), Storm, John P, Knud Møller, Ulrich Strømmen, Tomas Jakobsen, Jan P, Sten L (S) betyder, at man allerede har meldt sig til spisning. Alle uden (S) bedes melde tilbage – både om kamp og spisning – asap !! Afbud: Torp, Lønhart, Torben Hald Skadet: Niels Yde (S) , Laust (S) Inviteret til at overvære kamp og/eller spisning: Birger, Flemming N, Jan Ivar, Ole W, Torben M. Meld tilbage, hvis det har interesse. VELFORTJENT SEJRLyngby – AB: 0-3Det var et meget veloplagt og determineret AB-hold, der mødtes i en (næsten) sen nattetime til kick off kl. 21.10 på Lyngbys fantastisk dejlige 3. generations kunststofbane. Alle mødte (undtagen T. Krølben, der ikke rigtigt kunne finde vej fra Virum!!) i god tid til omklædning og taktik-møde.Oplægget var presspil over hele banen, omhyggelighed i afleveringer og stor tålmodighed – vi er et bedre hold end Lyngbys, derfor skal vi ha’ fat i bolden. Det viste sig at være helt korrekt. Kombineret med en meget fin fighter- og holdindstilling spillede vi nærmest Lyngby ud over mållinien i første halvleg. Første AB-scoring ved Collaitz (jeg-ta’r-alle-frispark) – og minsandten, én i røven, der brækker ud ad lige før målmanden. Flot scoring. Midt i halvlegen en rigtig H. Müller hovedstødsscoring i to forsøg, og så var den kamp herefter lidt uinteressant.Skarpheden forsvandt desværre – og stik imod pause-aftalerne – noget i 2. halvleg, vi var ikke helt så omhyggelige. Alligevel ingen tvivl om resultatet, og slet ikke, da Torben hel-hal(d) afdriblede 2-3 Lyngby-forsvarere for til sidst også at ’tørre’ målmanden – sikker scoring.Således en god sejr på 3-0, der giver selvtillid før de to sidste og afgørende kampe i turneringen. Vi ’ligger stille’ i næste runde, hvorfor næste kamp først er den 19. marts ude mod GVI.Katten fik ikke sved i knurrehårene denne aften, dog én gang måtte han vise klasse i 2. halvleg – og gjorde det! Forsvaret ’stod’ perfekt hele kampen med suverænt presspil. Der var én, der havde tisset i Maler-Larsens malerbøtte i løbet af dagen, så han brugte det meste af første halvleg på at forsøge at blive smidt ud af dommeren ved at svine ham til – det må være stærke væsker, de malere bruger som opløsningsmiddel …… Romer spillede en stor kamp som højre back, sikker i indgreb og afleveringer. Midtbanen var god i perioder og mindre god i andre – flød for meget også grundet div. udskiftninger. Knud havde på fornem vis overtaget Pylles ’destroyer-rolle’, og Ulrich svinede helt naturligt Müller til, når han selv smed den ud over sidelinien (så’n skal det være)!!!!! Jan P. påstod efter kampen, at han havde løbet 30 m. – i omklædningsrummet herskede der tvivl om, han mente i et enkelt løb eller sammenlagt i hele kampen! I angrebet spillede Torben for reduceret kraft, grundet et ømt knæ, men spillede alligevel godt og scorede naturligvis et rigtigt Torben-mål. H. Müller er nu i første forårsmåned vågnet op af sin laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaange vinterdvale. Minus en simpel afleveringskikser i 2. halvleg – som Niels Torp heldigvis bemærkede, så ingen var i tvivl helt nede i Brede Spisehus!!! – spillede Müller en rigtig god kamp og er derfor udnævnt til AB-man-of-the-match.SHP.S: På vej ud af omklædningsrummet brokkede H. Müller sig over det var så sent (kl. 23.05). T. Krølben svarede, at når man bare havde fået et par øller efter kampen og gik hjem og lavede en ’håndspiller’, så sov man godt bagefter! Katten kommenterede hurtigt: ”Jeg har kun drukket én øl!!!” Så kørte vi alle hjem efter en god aften i Lyngby.TÅGE OVER AB – men 3 vigtige point.AB 4 Fremad Valby 2 Dyngvåd bane og kun 3 delvist fungerende lysmaster samt tæt tåge udgjorde rammerne, da vi som rækkens nr. 1 løb på banen mod Fremad Valby. 3 point skulle hentes hjem for at holde forfølgerne på afstand i en tæt topstrid mellem flere hold, bl.a. Fremad Valby. Da kampen en god times tid efter blev fløjtet af, viste det sig, at vi havde vundet 4-2. Det blev vi glade over, for ingen kunne i den tætte tåge vide sig sikker på antallet af scoringer. Men dommeren var sikker: 2-0 ved halvleg og 4-2 ved slutfløjt. Kampen kan derfor kun refereres i få tågede glimt: Fremad Valby sad på de første 10 minutter, hvor vi havde svært ved at få presset lagt højt nok på banen, men Storm scorer til 1-0 på rebound i deres felt, og vi får langsomt fordelt rollerne bedre på midten. 2-0 ved Torben – og Katten har et par helt fantastiske redninger i Gordon Banks klasse, så vi fører 2-0 ved pausen. Sagde dommeren! Anden halvleg og 3-0 ved Torben, hvorefter Niels Torp åbenbart savnede spænding i kampen – underløb en modspiller i feltet – 3- 1 på straffe. 4-1 ved Michael Lønhart og kampen nærmede sig slutningen. Så skete der noget helt uforståeligt. En Fremad angriber trækker lidt ud i vores venstre side og skyder (i desperation) mod vores mål, som er 20 meter væk. I tågen kan man ane boldens bane på vej mod Værebrovej 44 st. tv, hvorfor Katten løfter den ene pote i vejret for at markere bolden ude – heeeelt ude – så vi andre kunne gå i bad, medens han hentede den. Men jordens rotation, som tidligere har snydt de bedste keepere i verden, spillede endnu en gang Katten (og flere andre) et pus. Bolden sneg sig ind ved stolpen (sagde dommeren) – og katten måtte give ham ret. 4-2. En besynderlig hændelse, men der skulle en særlig rotation af jorden til for at passere katten for 2. gang. Han stod iøvrigt fremragende. 3 gode point mod en kvalificeret modstander. 3 kampe igen, som alle skal vindes! Flere gode præstationer, men man of the match bliver Torben Hald, som laver 2 gode og afgørende mål! Næste kamp er på tirsdag den 6/3 ude mod Lyngby kl. 21.10 (møde 20.40) Følgende 13 er udtaget og bedes give besked til SØREN HANSEN, som er holdleder m.m. mod Lyngby: Henrik, Romer, Collaitz, Bjørn, Niels T., Knud, SH, Stig, Michael L., Torben, Thomas K. Ulrich, Henning Afbud fra: Duun, John P, Storm, Laust Oversiddere indtil videre: Sten L, Jan P, Birger ….. Skadet: Yde UNDERHOLDENDE KAMP FIK DEN RETTE VINDERAB 3 JÆGERSBORG 1 For første gang denne vinter kunne AB byde på en helt perfekt grusbane, så der var lagt op til en god og formentlig jævnbyrdig kamp mod Jægersborg. Kampen bølgede fra starten frem og tilbage, dog med en lille overvægt i spil til os, som igen fra starten prøvede at lægge pres på modstanderen. Torben fik vist sin hurtighed i et par situationer – og vel små 10 minutter inde i kampen gik han til baglinien og leverede et perfekt indlæg til Michael Lønhart, som flugtede bolden behersket i mål. 1-0 og rigtig god start. Tempoet blev holdt og Jægersborg var som altid løbevillige og ikke ufarlige. Mand mand have vi indimellem svært ved at holde deres angribere, men generelt stod forsvaret rigtigt placeret, godt styret af Søren Hansen, som i dagens anledning var placeret centralt i 4-back kæden. Skete det, at Jægersborg kom til afslutning, var katten en særdeles sikker sidste skanse. 2-0 ved Torben, og så burde den ged vel egentlig være barberet, men lidt for hyppige udskiftninger medførte, at vi generelt mistede tempo og rytme. I en periode kunne vi være glade for Pylles enorme løbearbejde, Michaels spillelyst -og evner samt Kattens sikre poter. I 2. halveg kæmpede Jægersborg videre, og vi tilspillede os flere 100% chancer, som fx. Laust og Ulrich burde have scoret på. Torben sørgede for 3-0, og dermed var kampen reelt afgjort. I allersidste minut måtte forsvaret endelig kapitulere, da Jægersborg fik pyntet på resultatet. Fortjent sejr på 3-1. God indstilling, gode præstationer af Pylle og Søren H m.fl. Helt i særklasse var dog Katten og Michael L., som må dele æren som men of the match. Næste kamp er på mandag den 26/2 kl. 20.30 hjemme mod Fremad V. Møde kl. 20.00. (vi får se, hvor meget sne der er på banen). Holdudtagelse er meget vanskelig. Få skader – mange villige – alle kvalificerede: Følgende 13 spillere er udtaget i første omgang og bedes melde tilbage ASAP: Katten, Duun, Søren H, Bjørn, Torp, Laust, Knud, Pylle, Michael L, Storm, Torben, Henning, John P Skader: Collaitz, Yde, Thomas K? Oversiddere indtil videre: Romer, Sten L, Jan P, Ulrich, Birger……………………………………… LaustNERVØST SPIL – MEN 3 POINTHusum 0 AB 2 Vi havde sat næsen op efter at skulle spille på kunstgræs, som (naturligvis!) er under etablering på Tingbjeg, men måtte tage til takke med en kvadratisk grusbane, da kunstgræsbanen endnu mangler den sidste finish. Men, vi var enige om at gå aggressivt til sagen fra første fløjt, og i løbet af få minutter resulterede vores pres i, at en Husumspiller udnyttede sin helt frie position i eget felt til at sparke bolden fladt og hårdt ind i eget mål. En flot detalje, som særligt Storm og Torben Hald beundrede. Vi var foran 1 – 0. Drømmestart. Men, vi fik aldrig rigtig gang i spillet. Endnu en gang drillede en for hård bane og en for let bold – eller måske især frygten for at modtage bolden, frygten for at begå fejl. Er der tale om præstationsangst? I anden halveg blev spillet bedre uden dog at blive godt. Men Husum blev igennem hele kampen holdt fuldstændig væk fra chancer, så det var absolut fortjent, da Michael L fik bragt os foran med 2-0 10 minutter før tid. Kampen var afgjort. Katten stod igen en fejlfri kamp. Forsvaret stod fornuftigt. Midten sejlede lidt rundt i perioder, men arbejdede for sagen og Torben og Storm løb og løb oppe foran. Indsatsen som sådan kan ikke klandres – snarere manglen på overblik og ro mod et middelmådigt hold. Flere af os måtte konstatere, at to kampe på to på hinanden følgende dage ikke er befordrende. Første dag sidder det i hovedet (og vi blev rundbarberet af B 1903), anden dag i benene (hvor vi så gerne ville, men ikke rigtigt kunne)! Man of the match: Michael Lønhart – for en anstændig indsats og et forløsende mål, så vi ikke skulle vinde på deres selvmål. Næste kamp: Topkamp hjemme mod Jægersborg mandag 19/2 kl. 20.30. Møde kl. 20.00 Følgende er udtaget og bedes melde tilbage ASAP: Katten, Duun, Collaitz, Bjørn, Niels T, Laust, Søren, Pylle, Lønhart, Torben, Storm, Thomas K, Sten L, Henning K Laust FB 2 AB 1PINLIG VINTERAFTEN PÅ FREDERIKSBERG ! 2 store forsvarsfejl og usammenhængende spil i første halveg kombineret med en pinlig mangel på skarphed i afslutningerne foran FBs mål gennem hele kampen resulterede i sæsonens første nederlag og et (midlertidigt!) farvel til førstepladsen. Om det var den meget hurtige, men lækre kunstgræsbane – den glatte bold – den frostklare aften – den nyerhvervede førsteplads – det sene kamptidspunkt kl. 21 – eller FBs kvaliteter, der gjorde, at vi tabte kampen, er svært at sige. Formentlig en kombination af mange faktorer, men sikkert er det, at vi indledte kampen meget famlende og uden at få styr på vores spil, især på midten. Bolden var lynhurtig og løb fra os gang på gang. FB var fra starten farlige på contra med et par lynhurtige spillere oppe foran, og den nye midterkonstellation i vores 4-back-kæde, Collaitz og Romer, løb to gange så meget i vejen for hinanden, at FB uhindret kunne score på friløb på en chanceløs rødmosset KAT. Samtidig brændte vi et antal oplagte chancer i den anden ende – og vi gik frustrede til halveg, bagude 2-0. Søren krævede midterforsvarets hoveder på et fad og forlangte henrettelsen foretaget af holdudtager Laust her og nu, men Søren måtte også selv modtage lidt undren over, at han som flere andre iøvrigt i første halveg ikke havde udnyttet en oplagt scoringschance. Ingen havde spillet rigtig godt. 2. halveg blev spil til et mål: FBs. Spillet var langt bedre, men effektiviteten foran mål stadig under al kritik. Torben og Storm især, men også Michael, John, Sten L, Laust, Pylle, Søren m.fl. havde chancer, som burde være omsat til mål. Et sandt bombardement – men med løst krudt. 12 minutter før tid fik Michael L omsider sparket bolden i mål, og det motiverede til en sidste indsats for at få det udlignende mål. Men ak. Ind kom bolden ikke, trods 4 gange på træværket. Nederlag! Var FBs mål forhekset ? Nej slet ikke. Fodboldkampe afgøres i de to felter. Vi var ikke gode nok i eget felt i første halveg – og vi var slet ikke gode nok i deres felt i 2. halveg. Og så taber man, også selvom man let kunne have vundet 6-2 over et jævnt FB hold, som nu har 1 point mere end os. Man of the match: Henrik “die Katze” Vestergaard. (Killingen fra Ganløse)Men nye opgaver og nye oplevelser venter forude – først og fremmest næste kamp hjemme mod FIX, mandag 29/1 kl. 20.30 (møde 20.00) Følgende er udtaget. Meld tilbage ASAP: Henrik “le chat” Vestergaard, Romer, Collaitz, Søren H, Niels T, Laust, John P, Pylle, M Lønhart, Torben Hald, Erik Storm, Sten L, Thomas Kentorp Afbud: Ulrich S, Bjørn L, Duun Skader: Henning Kurland, Yde Oversiddere indtil videre: Knud M, Birger, Flemming N, Jan Ivar, Jan P, T Mærsk, Ole W, Tomas J, Med venlig hilsen Laust Joen Jakobsen KFUM 0 AB 5Resultatet taler for sig selv. En koncentreret indsats (især i starten af kampen) kombineret med al den skarphed, vi manglede mod GVI, medørte en overbevisende sejr, som tillige bragte os tilbage i kampen om førstepladsen. En diset aften i KFUM parken, sløvt banelys, som gav mindelser om vejbelysning i DDR, og en underlig smal og lang bane med 3 cm. perlegrus øverst, lagde ikke just op til en toppræstation. Spillet var heller ikke prangende, men KFUM er en kompetent modstander og altid farlige, så hvad spillet manglede i kunstnerisk indtryk, havde det til gengæld i fight, indstilling og skarphed. Kort fortalt indledte Søren Hansen scoringen med et glimrende behersket skud fra kantet af feltet, dernæst scorede Torben – og så fik Storm puttet en enkelt i kassen ved at udnytte medvind og sin hurighed til at spurte fra alt og alle. Torben Halds 2. scoring og holdets 3. var aftenens smukkeste. Med flot bandespil i feltet udspillede Storm og Torben KFUMs forsvar, og Torben afsluttede sikkert, medens forsvaret så måbende til. Klasse! Altså 0-4 ved halveg, så vi tog det roligt og fornuftigt med kun èn scoring i 2. halveg, som Torben også tog sig af. Man of the match: Torben H (skarpt forfulgt af Storm) Der skal ikke spilles mod Lyngby på fredag, da de ikke kan stille hold. Alternativ dato undersøges, men det mest sandsynlige i skrivende stund er, at vi vinder kampen uden kamp. Kære bruttotrupI en gyserkamp mod rækkens nr. 1, spillede vi iaftes 1-1 mod GVI på ABs lækre grusbane. Indstillingen var upåklagelig i årets første kamp, som gerne skulle vindes og absolut ikke måtte tabes, hvis vi skulle undgå at komme håbløst bagefter i tabellen. Og allerede efter 10 sekunders spil kunne Torben Hald have bragt os foran 1-0. Stilen var lagt for et sandt bombardement af GVIs mål med flot spil i højt tempo og med et væld af afslutninger. GVIs målmand viste sig hurtigt at være meget dygtig og heldig og ind ville bolden ikke, trods masser af muligheder til ikke mindst Torben, Lønhart, Storm m.fl Selv et skud på indersiden af GVIs stolpe røg på forunderlig vis i spil igen og ikke i mål. Men vi spillede en flot halveg. I 2. halveg mistede vi tempo i de første 10 -15 minutter. 3 indskiftede skulle lige ind i rytmen – og som man kunne frygte kom GVI foran på en contra. 2 angreb, 1 mål! Og total nedtur. Heldigvis kom vi ind i kampen igen, tempoet blev skruet på niveau med 1. halvegs og kort efter GVIs scoring lykkedes det at få udlignet. Gode kombinationer endte via Storm hos undertegnede, som behersket sparkede en flad bold forbi GVIs målmand, som ellers kampen igennem havde en evne til altid at stå der, hvor vi afsluttede. 1-1 og en hæsblæsende afslutning, hvor vi jagtede alle 3 point. GVI var tæt på at snyde os, da de tæt mod slutfløjt kom helt ind under vores mål. Kun “kattens” mange års erfaring som målmand på topplan gjorde, at han ikke lod sig påvirke af en finte fra GVI angriberen. Siddende fik katten fastholdt bolden med højre forpote. En mesterredning. Velkommen tilbage, kat. I de allersidste sekunder gik Torben Hald endnu en gang igennem GVIs forsvar helt inde i det lille felt, men endnu en gang stod GVIs målmand, hvor han skulle. Slutfløjt: 1-1. Vi burde have vundet, var klart bedst – men kendte ikke vores besøgelsestid.Man of the match: Pylle ___________________________________________________________ Kære alle young mastersVi endte med at blive 13 til kampen mod Fremad Valby i lørdags. Vi lagde bedst ud med masser af pres, som kunne have medført en føring – ikke mindst via en stor chance til Storm. Fremad V kom dog mere og mere ind i kampen og sluttede halvegen bedst. Startede også 2. halveg bedst uden dog at komme til oplagte scoringschancer, bl.a. fordi Bjørn og Collaitz stod bedre og bedre i forhold til hinanden. Kjeld Romer udgjorde iøvrigt en meget sikker sidste skanse i målet, hvilket nu har bragt Katten ned som 7. målmand. Katten har skyndsomt meldt sig klar til kampene i januar. Vi får se. Til slut kunne vi have snuppet alle 3 point, da Claus (læge – og ganske ung – og på dispensation) slap igennem tæt inde under mål. Kunne have spillet Henning mente Henning – som den eneste, for hvad skulle det dog have medført? Claus skød tæt forbi den ene stolpe. Summa summarum: 0-0. Ikke helt godt nok, når man går efter 3 point, men absolut retfærdigt som kampen udviklede sig. Alle spillede en stabil kamp. Kun 2 skilte sig ud: Søren Hansen med en god indsats på midten og Kjeld Romer i målet. Kjeld bliver marginalt imellem de to – man of the match. Og så er der tidlig juleferie. Kampen 5/12 mod Lyngby er flyttet til fredag 19/1 (skriv den i kalenderen) – og vi var i forvejen oversiddere i sidste spillerunde i december. Næste kamp mandag 8/1 hjemme mod GVI. Holdudtagelse omkring Nytår. Keep fit. Glædelig jul og godt nytår Laust |
---|