Tjønsernes gode ven

ab-fodbold

Henrik Duun: Min gode ven Torben Mærsk

Henrik Duun: Min gode tjønserven Torben Mærsk.

Din udstråling som fodboldspiller

Torben var i sine unge dage en hurtig og elegant fremskudt midtbanespiller med et godt overblik og stor målfarlighed.
Selv Knud Lundberg og Flemming Fyrværker havde blik for den unge Torbens talent og han spillede flere gange på deres lukkede hold. At han senere skulle blive tjønser, vidste han næppe dengang. Du er AB’er med et kæmpehjerte for klubben og selvom du på det seneste bor lidt langt væk, kan vi altid regne med dig både fodboldmæssigt      og  selskabeligt.

Dine Tjønser-kompetencer

Torben er den fødte kanonkonge med det hårdeste skud blandt alle tjønsere, men måske lidt upræcist engang imellem. Det er ikke sjovt at blive ramt af hans kanonkugle og det er vist kun Verner, der tør sætte hovedet på i målet. Vi andre flytter os. Måske kunne det være en ide, at genopføre skydebrættet for enden af hallen. Det vil mange have gavn af.

Et par Tjønser-venlige gode råd…..

Som rigtig Tjønser benytter du enhver lejlighed til at komme til tjøns, når du er hjemme og møder altid i god tid og er klædt om klar til udfordringerne på banen før de fleste. Bliv ved med det!  Ligeledes er du også en flittig giver af fidoøl efter tjønsen. Bliv ved med det! For til stadighed at være en kompetent tjønser kæmper du med den optimale kampvægt. Derfor må du få installeret et løbebånd i din kælder med et skærmbillede af vor internetside AB-tjønsere.dk foran dig. Så kan du hver torsdag og lørdag, når du er hjemme i alpehytten, løbe en halv time, hvorefter du bevilger dig selv 2 øl fra køleskabet og mindes vort dejlige omklædningsrum og de mange intellektuelle bemærkninger i 3’halvleg.
Fremtiden for dig som Tjønser
Vi håber, du vil fastholde dit engagement som tjønser, selvom du bor udenlands. Da du også er et selskabsmenneske, er det rart at se dig på vore turer til Italien og som stilfuld skiløber med udvalgte tjønsere på skisportsstederne i dine hjemlige Alper.

Hvad Tjønser-kammeraterne forventer af dig

Torben er, som vi kender ham en optimistisk, venlig og beskeden tjønser (sjælden tjønserattitude). Nærmest en omvendt Niels Remmer og bliv ved med det! For vi kan kun rumme een NR. På 2 punkter overgår du imidlertid luftfartsministeren NR og det er på tilbagelagte flykilometre og konstante kontakt med omverdenen via din iPhone.

Mange tjønserhilsner

Henrik