Et stærkt skelet kan potentielt mindske risikoen for at udvikle knogleskørhed og brække knogler.
Fodbolds markante effekter på knoglerne kommer bag på én af forfatterne af studiet, som fokuserer på blandt andet knoglernes mineralindhold, fordi et lavt indhold er lig med knogleskørhed.
Kilde: Netdoktor – mere hos Osteoporoseforeningen
»På næsten alle knogleparametre kan fodboldtrænede 70-årige måle sig med 25-årige utrænede, og på udvalgte parametre ligger de endda endnu højere, for eksempel med et 7,3 procent højere knoglemineralindhold i benene.«
»De trænede 70-årige havde alle stærke knogler, og det er meget imponerende og interessant i forhold til at forebygge knogleskørhed i befolkningen,« siger Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU).
Peter Krustrup har lavet studiet sammen med blandt andre førsteforfatter Marie Hagman, som er ph.d.-studerende under Peter Krustrups vejledning.
I undersøgelsen har forskerne rekrutteret og inddelt 140 danske mænd i 4 grupper, så de har kunnet sammenligne:
Det er altid farligt at konkludere skarpt på årsager, når man kun laver et enkelt nedslag i folks liv – her ved prøver og målinger af deltagernes kroppe i en given alder i stedet for at følge dem løbende eller over flere omgange.
Læs også: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?
Når Peter Krustrup alligevel kalder resultatet for både meget interessant og brugbart, er det, fordi det lægger sig oven på et væld af andre solide fodboldundersøgelser i form af kontrollerede træningsstudier, som har vist, at regelmæssig har fodbold positive effekter på knoglemineralindholdet i 8-75-årige.
Ni grundige studier har vist fodbolds positive effekt på:
Studierne er sprunget ud af et årelangt forskningssamarbejde mellem SDU og Københavns Universitet (KU). Samlet set peger de på, at fodbold er årsagen til, at ældre fodboldspillere ikke bare har stærkere knogler end jævnaldrende, der ikke træner – men også bedre balance, hjertefunktion, kondition og hurtigere muskelkraft.
»På den måde giver fodbold sandsynligvis hele pakken i forhold til at forebygge knoglebrud,« konstaterer Peter Krustrup.
Ved Aarhus Universitet forsker professor Bente Langdahl i netop knoglebrud og -skørhed.
Bente Langdahl mener, at undersøgelsen leverer solide og vigtige data om, at man skal dyrke motion hele livet for at holde kroppen på toppen:
»Det understreger, at dyrker du en form for fysisk aktivitet, som indebærer løb, hop og bevægelser på den måde, så bliv for alt i verden ved med det!«
Læs også: Videnskaben har talt: Derfor skal du spille fodbold
Hun har dog også enkelte forbehold: Forskerne fra SDU, Københavns Universitet og Rigshospitalet har blandt andet målt på knoglernes mineralindhold. Det er »et rigtigt godt udgangspunkt«, for folk med højt knoglemineralindhold vil typisk have mindre risiko for knogleskørhed.
Vil man kende risikoen for et brud, skal man dog også se på selve knoglestrukturen, som altid bliver svagere med alderen, forklarer Bente Langdahl. Det kræver en CT-skanning eller lignende.
Så selvom de fodboldspillende mænd har stærkere knogler på flere parametre, er det altså ikke hugget i ben, at de også har lige så lav risiko for knoglebrud som unge, utrænede mænd.
Bente Langdahl nævner som et andet forbehold, at det måske er mænd med stærke knogler, som vælger at holde fast i fodbolden gennem et helt liv. Den faktor har undersøgelsen fra SDU ikke haft mulighed for at favne.
Forbehold som dem, Bente Langdahl kommer med, nævner forskerne fra SDU også selv i deres artikel.
I alt, anslår forskere, koster knoglebrud EU-landene i omegnen af 37 milliarder euro – 275 milliarder danske kroner – om året. Udgifterne forventes kun at stige, i takt med at vi bliver ældre og ældre.
Ét af de næste skridt bliver derfor at undersøge risikoen for brud ved at dykke ned i registre og finde sammenhænge mellem et langt fodboldliv og indlæggelser for brud.
Det kunne også være spændende at finde ud af, præcis hvor meget fodbold man skal have spillet, før man sænker risikoen.
Men det kræver en del fodarbejde at sætte sådan en undersøgelse sammen, for hvordan registrerer man lige fodboldaktiviteten gennem et helt liv for et stort antal mennesker?
Til gengæld er Peter Krustrups forskerteam ved SDU i fuld fart ved at kortlægge effekterne af fem års fodboldtræning i ældre mænd.
Læs også: Fodbold redder knoglerne hos mænd med prostatakræft
Sideløbende undersøger de, om alle de gode effekter fra fodbold generelt gør noget ved vores aldring: Måske udskyder fodbold den værste del af en hård alderdom med sygdomme, demens og hospitalsophold?
En del af svaret gemmer sig måske i længden af ældre fodboldspilleres telomerer og telomerernes evne til at gendanne sig. Telomerer er enderne på vores kromosomer, som slides ned, i takt med at vi bliver ældre.
»Vi synes selv, at vi er ved at have et billede af, hvad livslang idræt kan gøre ved den aldrende krop,« siger Marie Hagman, ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
»Men vi har også sendt prøver til Tyskland, hvor telomererne bliver undersøgt for at få indblik i aldringsprocessen hos fodboldspillerne. Det glæder jeg mig meget til at få afdækket,« siger hun.
Marie Hagman og Peter Krustrup fortæller ældre fodboldspillere i B93, Frem, Skovshoved og AB om forskningen. (Foto: Søren Hansen)
Det nye studie er lavet på fodboldspillere, men anden forskning fra SDU og KU indikerer, at man kan få lignende effekter ud af at dyrke andre holdsportsgrene som håndbold, floorball og basketball.
Læs også: Disse to sportsgrene er de eneste, der med garanti gør dig sundere
Forskere verden over er i gang med at kortlægge sundhedseffekter af forskellige sportsgrene, så i de næste år bliver vi meget klogere.