Udvalg / arrangementer

ab-fodbold

Henning Kurland: Kulturudvalg – 2

 

De higer og søger……

 Dr. Spin

Kulturudvalget, bestående af de fem Tjønser-arkæologer: Denis H., O.G. Nielsen, Kurt B., Bent Jac. og Dr. Spin er for tiden ved at grave sig igennem Akademisk Boldklubs historie i et mørkt kælderrum et hemmeligt sted på AB.

Formålet er at få bragt historien frem i lyset og gøre den tilgængelig for alle. Meget gerne i forbindelse med klubbens 125 års jubilæum i 2014.

Dokumenter, billeder, avisartikler, bøger, vimpler, plakater, pokaler og meget andet været gemt væk i én stor rodebunke, som d’herrer nu har taget fat på at ordne. Og det er ikke kun de fem gæve Tjønsere, der higer og søger. Et par mus har også vist historisk interesse og var ved at gnave sig igennem en stor bunke vimpler fra ind- og udland.

Arkæolog, O.G. Nielsen er overrasket over den mængde af materiale, der har ligget gemt i alt for mange år, og han vil tage den nyeste teknologi i brug i sagens tjeneste. ”Jeg er overrasket  over den mængde af materiale, der har ligget gemt i alt for mange år,” udtaler han og fortsætter, ”nu skal det frem i lyset, og vi har tænkt os at benytte alle moderne hjælpemidler for at gøre præsentationen af AB’s gloværdige historie så levende og interessant som mulig. F.eks. er jeg ved at tage billeder af alle de gamle bestyrelsesmødereferater med mit Kodak Junior Instamatic kamera, som jeg fik i konfirmationsgave af min morfar.” 

Det har også været på tale, at købe en rejseskrivemaskine og renskrive alle de gamle medlemslister, som desværre er blevet lidt utydelige pga. fugtighed, og en spritdublikator til at mangfoldiggøre dem til interesserede medlemmer. Så der er nok at tage fat på. 

Hvor, hvordan og hvornår man kan se resultatet af udvalgets arbejde vil de ikke røbe, men O.G.’s arkæolog-kollega, Denis H., dristede sig alligevel til at løfte lidt af sløret: ”Der vil ikke gå endnu 125 år!”

På spørgsmålet om, hvad der har overrasket mest ved den foreløbig gennemgang, er de fem musketerer helt enige om, at man i gamle dage, på trods af en nærmest ikke-eksisterende teknologi, var rigtig dygtige til at dokumentere næsten alt, hvad der foregik i klubben. Det kniber det til gengæld gevaldigt med omkring klubben nyere historie, hvor der kun findes meget lidt materiale. Fodbold fylder naturligvis det meste, men der er også lidt materiale om cricket, tennis, håndbold og sågar bordtennis.

Udvalget vil igen opfordre alle til at overdrage interessante ting og sager til Kulturudvalget, der kan kaste lys på AB’s historie. Og ja, selv Elios usympatiske svoger, Nils Lindgaards scrapbog, er interessant……….for musene!!!!