www.ab-tjønsere.dk

22: Tjønser-ture

ab-fodbold

John A. fortæller om tur til Japan

Japan er også dejlig i oktober.

Første tur til Japan var jo i april i kirsebærblomstringstiden, hvor AB i 2017 rejste i flere smukke byer og nød de flotte, hvide blomster – og lidt fodbold.

Denne gang skulle vi til kejserindsættelse med Frederik og Mary, men det var nu ikke meget, vi mærkede til dem, bortset fra at det var fridag i Japan, da vi skulle se Kyoto paladset, så der var lukket mandag og tirsdag.

Til gengæld fik vi set de meget flotte gæstehuse, som vi ikke så sidst, vi var i Kyoto.

Derfra gik vi i småregn til den restaurant, hvor Roskildeholdet og Kims NC United havde bestilt mad sammen med de japanere, de havde spillet træningskamp med om mandagen – og efter et flot måltid kunne vi så køre med i deres bus til vores store og flotte hotel Agora Regency Osaka Sakai, hvor vi boede resten af ugen.

Tirsdag var fridag også for amerikanerne, så vi tog med dem til Nara – den første japanske hovedstad og en meget smuk by med mange templer og fritgående rådyr.

Kim havde sørget for guider, så vi fik fortalt historien om kejseren, der i 1170 red på et hvidt rådyr fra Tokyo til Nara (det var før Shinkansen og forurenende fly) og siden da har det været forbudt at skyde rådyr i byen, så de er ret tamme og nemme at fodre og klappe.

Vi var også oppe i præfekternes hus med flot udsigt til de fredede bakker.

Og så besøgte vi den meget smukke Nara park, hvor vi også havde hørt, at der blev givet rabat på entreen, hvis man kom i nationaldragter – men der var nu ingen af os, der tog kimono på den dag.

Onsdag den 23. oktober var så første turneringsdag og vi blev kørt i bus til det flotte J-Green – Sakai område, hvor vi spillede på bane 15 og 16 – og spiste frokost på det nærtliggende stadion.

AB var i gruppe med Osaka og Kansai og vi spillede 0-0 mod begge og i en anden gruppe slog Kizuna NC United med 1-0, men ellers var det mest 0-0 kampe, og vi startede også torsdag med en kamp i let regn mod Kizuna og klarede flot 0-0 – igen.

Som følge af NC United´s nederlag til Kizuna dagen før kunne vi komme videre med blot endnu en 0-0 kamp mod NC, men vores evige plageånd fik scoret et enkelt mål efter at Steen havde reddet første forsøg, men så var de hurtigt over bolden igen – og deres danskfødte Canadaspiller Arne Pedersen kunne nemt få den ind.

Det betød at NC United kom i semifinalen mod West Japan, mens Roskilde kom i den anden semifinale mod Kizuna – og vi måtte igen (som i Danmark) nøjes med kampe om plads 5-8.

Fredagen den 25. oktober var det igen regnvejr, men selv om sokkerne ikke var nået at blive tørre fra dagen før, spillede vi mod Shikoku kl 10 – og fik vores første (eneste) mål og en 1-0 sejr efter energisk forarbejde af en af vores japanere, der kæmpede sig til baglinjen i højre side og flot serverede bolden for Mads, der sikkert sparkede den ind fra den anden side.

Så efter kampen havde vi en målscore på 1-1 – i 5 kampe!

Den sidste kamp mod Georgia United blev en hård kamp med mange gode chancer til begge hold, men desværre udnyttede de deres bedst og fik en 2-0 sejr, så de endte som nr. 5, mens vi måtte nøjes med 7. pladsen, da Sikoku blev nr. 6 ved at vinde 5-1 over Osaka – så der kan altså scores mål trods kun 2*20 minutters kampe.

Semifinalerne fortsatte som 0-0 kampe alle 220 minutter – og mens NC United spillede omkamp mod West Japan 25 min og klarede igen at få Arne til at score det afgørende mål, så stoppede den anden semifinale, da dommeren troede, der så skulle afgørelse til efter aldersgennemsnit (brugt i onsdagsrunderne). Men de kom så i gang og ingen scorede i omkampen, så de måtte i en straffesparkskonkurrence, hvor Roskildes målmand tog alle 3 skud, mens han og 2 andre sikkert scorede til sejren på 3-0, der bragte dem i finalen.

Vi var nødt til at tage med bussen hjem til hotellet før finalen, som blev vundet af NC United – igen med Arne som scorede 2 gange mod Roskilde, der ellers havde clean sheet i de 5 foregående kampe – og Kizuna vandt over West Japan og blev nr. 3.

Der blev afholdt et kort møde før festen, hvor det blev bestemt, at næste års turnering finder sted i Seattle i starten af september 2020 – USA har Labor day mandag 7/9, så de mente, at den uge måske var et problem med hoteller etc, så det nok bliver nok den følgende uge, men det hører vi mere om fra Tom Mailhot (NC United, men bosat i staten Washington). Og det vil blive undersøgt, om der kan laves en 75+ turnering med 7-mands hold – og om der måske skal være længere spilletid for 70+ end 2*20 min for at undgå de mange 0-0 kampe. Desuden var der forslag om at afvikle brug af (for) unge spillere – fx ved at kun tillade 69-årige næste år – og kun 2 på banen – og så helt afskaffe ordningen i 2021.

Festen blev holdt på hotellet og det blev en livlig affære med mange taler, der blev oversat til engelsk – og præmieoverrækkelser til de 3 bedste hold – og sange (alle dansksyngende på scenen anført af Kim Bergenser) – og flotte gaver fra Roskilde, der havde Roskilde festival trøjer med til alle spillere – og masser af turistbrochurer fra Roskilde – en flot optakt til måske 2021 turneringen i Roskilde.

Maden var fremragende – og deres store kolde bord er jo nemt – man sidder blot ved runde borde, og så kommer tjenerne med retter, der kører rundt på en rulleskive midt på bordet. Men vi fik da rejst os lidt for at hente drikkevarer fra den fri bar. Og alt klaredes fra klokken 18 til 2015, hvor vi kunne takke af og gøre klar til hjemrejsen efter en flot tur, hvor alt klappede.

Stor tak til vores hjælpere – og til Roskildeholdet, der gjorde det flot og som vi hyggede os godt med – og ikke mindst til Kim, der endnu en gang var en stor hjælp også for alle danskerne i såvel planlægning som gennemførelse af turen.

Og så tilbød Tina næste år at vaske alt tøj – hver dag efter kampene, så vi kunne spille i rent tøj – nok efter at have oplevet våde strømper fra Mads på hotelværelset.

Så nu vil jeg lukke postkassen med foreløbigt 1814 mails – og glæde mig til, at nogen overtager planlægningen af turen til Seattle.

Stor tak til alle deltagere – til Ole Kaysen for at styre pengene – og til Niels Yde for at styre spillerne.

John Andersen