2007

ab-fodbold

Henning Kurland: Afskedsinterview med Kurt Berg

AB-tjønsere i chok
Kurt Berg (p.t. nr. 1 på Keeper-listen) har overraskende meddelt, at han stopper med øjeblikkelig virkning.
Deres udsendte spin-reporter fik denne forklaring:
– Jeg stopper på toppen, selvom jeg nok aldrig har været bedre, end jeg er i øjeblikket. Bare spørg Silden, som har fulgt min karriere på nærmeste hold.

Er det ikke meget drastisk – og så lige efter, du er vendt stærkt tilbage efter en skade?
– Det har hele tiden været mit ultimative mål at toppe Keeperlisten – og så stoppe. Det er der mange, der kunne lære noget af,” udtaler Kurt Berg med en grødet stemme, mens han tørrer en tåre af kinden.

Hvilken målmand  har været dit forbillede?
– Ingen! Det skulle da lige være mig selv.
Ser vi så ikke mere til Kurt Berg?
– Jo da, så let slipper I ikke, ha,ha! Men kun som tilskuer og medspiser om torsdagen, slutter Kurt, mens han sætter støvlerne på hylden.
Kurts beslutning er kommet som et chok for mange af AB-tjønserne.
”Silden”, måske Kurts eneste ven, har denne kommentar: – Ærlig talt troede jeg ikke på det, da jeg hørte det. Han er jo klart Danmarks bedste målmand gennem tiderne. Jeg kan huske, da vi spillede på landsholdet sammen. Han var fantastisk. Straffespark var hans speciale. Jeg husker tydeligt en kamp mod Sverige i Idrætsparken. Jeg havde lavet et klodset straffespark, men Kurt havde luret højrewingen Kurt Hamrin og kastede sig……..(forkortet af red.)
Henrik ”Katten” Vestergaard var mere nøgtern i sin vurdering af Kurts karrierestop: – Meget overraskende, men så bliver der endelig plads til nogle af os unge målmænd….
AB-tjønsere.dk vurderer, at Kurts beslutning kan få katastrofale følger for torsdags- og lørdagstjønsen, og at han vil blive savnet er hævet over enhver tvivl.
Deres utrættelige
Spindoktor