17: Tjønser-taler

ab-fodbold

Thomas Kentorp: Kjeld Nielsen – 50 år, 2006

Kjeld Nielsen 50 år
Af Thomas Kentorp

Kære Kjeld,

Du fyldte 50 år i januar måned i år – og har valgt at holde en fødselsdagsfest her i Danmark for din familie, dine venner og så os fra AB. Tak for invitationen – Hulerød Kro ligger jo lige om hjørnet – altså hvis man som Bent J. har sommerhus i Gilleleje. Ingen problemer – alle er mødt frem.
Vi har analyseret os sådan lidt frem til, at det må være AB holdet fra den succesfulde USA tur i 1993, som du har inviteret. Du havde sammen med Laust og Henning arrangeret, at vi kom til Houston og New Orleans. En dejlig tur – vi spillede fodboldkampe, hyggede os, fik købt nogle håbløse country CD’ere med hjem og fandt ud af, at det med damerne alligevel er lidt nemmere i Danmark. For et års tid siden var det godt nok lidt underligt at se oversvømmelserne i New Orleans under Katarina katastrofen – og tænke på – at her havde vi AB’ere rendt rundt og drukket bajere i Bourbon Street om aftenen – og om dagen havde vi forsøgt at få Per Hervig til at købe et par nye sko – i stedet for de skæve udtrådte ruskindssko – som Hærværk havde på alle 10 dage.
Vi boede 4 mand på hvert dobbeltværelse i New Orleans for at spare penge – og Jan P. ringede hjem til mor Karen og spurgte om det var OK – at han købte et par cowboystøvler, en cowboyvest og cowboyskjorte – selvom det var dyre sager. Aftalen blev – at såfremt Jan P. også ønskede de dyre støvler – så ville Mor Karens gryder stå på øllebrød – de første 14 dage efter hjemkomsten. Behøver jeg fortælle, at Jan P. lod være at købe støvlerne. Men resten af turen lignede Jan P. en ren rodeohelt i sin karrygule cowboyvest.
Søren Hansen – som vi havde store forventninger til i forbindelse med aftenarrangementerne i USA – løb desværre ind i det længste jetlag – som endnu er registreret. Sørens krop sov den første uge i Houston. Det blev efter vores hjemkomst konstateret på DBU’s idrætsklinik – at det var en kombination af hjemve og forventningspres – der havde udløst denne zombie agtige tilstand hos Søren. Lidt ligesom den gang Jesper Grønkjær efter 10 sekunders spil forsøgte sig med en tilbagelægning mod Italien for et par år siden i Parken – og afleveringen blev lige kort nok til Thomas Sørensen og Chr. Vieri smuttede imellem. Søren har siden turen til USA sørget for udelukkende at lægge sine ferier hen over en enkelt eller to tidszoner.
Vores USA tur huskes også for en Bent Jacobsen i sin absolutte storhedstid. Det var Smeden fra Herlev – der styrede hele turen. Bent startede flyrejsen med at sidde på business – mens vi andre fattigrøve sad ned på monkey. Men vi havde alligevel Bent rendende nede hos os hele tiden – og blære sig med – hvor mange gratis gin tonic og bloody mary – han havde konsumeret. Det havde han såmænd ikke behøvet at fortælle – det kunne vi sagtens se selv. Bent blev simpelthen hamrende stegt. Og vi var flere – der frygtede – at der var en ny Ole Testrup sag på vej – I ved – med en mellemlanding i Reykjavik på Island – og en afsætning af en enkelt passager til en gang udpumpning. Heldigvis fald Bent i søvn med åben mund, hængemule og polypper på et tidspunkt – og vi slap med skrækken. Det skal også lige nævnes, at Bent var sponsor for den ene minibus – vi havde i Houston – og det fungerede på den måde – at alle turdeltagerne gjorde alt for at komme til at køre med den anden minibus. Vi har flere fotos – der viser en totalt proppet bus med Laust ved rattet – og så Bents bus med de 4 slukørede passagerer, som kom for sent ned om morgenen. Men det blev aldrig kedeligt for os i Bents bus – vi blev blandt andet stoppet af politiet for at køre for stærkt – Bent var totalt stolt – husk lige at tage en masse billeder – sagde Bent – da jeg gik ud for at tale med den lokale sherif. Passagererne i Bents bus blev også pålagt at skulle drikke vodka og øl kl. 11.00 om formiddagen – hvis man ikke gjorde det – blev der uddelt nakkedrag af Bent J.
Ja – det var muntre dage – turen huskes også for – at Stig Herlet – mellem venner bare Pylle – mødte op i Lufthavnen i en 3 nummer for stor turkis Van Gils vinterfrakke – indkøbt af Helen på udsalg hos Møgeksperten. For en sikkerheds skyld lod Stig prismærket sidde på manchetten – så vi kunne se – at det var kvalitet – der var blevet investeret i. Det skal siges – at der var 30 grader i skyggen på hele turen. Så Stig havde sit hyr med at fragte denne mega frakke rundt i USA i 10 dage. I dag fungerer frakken som indianertelt i baghaven på Hultbergs Allé – alt for børnene.
Nå – Torben Hald var også med på turen. Torben og jeg blev glemt efter en baseballkamp i Houston – der var i hvert fald ingen minibusser tilbage på parkeringspladsen – da Torben og jeg nåede frem. Nå – men det tog Torben med sit sædvanlige gode humør – sådan 25 års arbejdsliv som ingeniør i Københavns Energi – så har man bare konstant et smil på læben uanset – hvad der sker. Nu vi er ved Torben Hald – så vil jeg blot lige fortælle jer – at Torben er begyndt at spille med på vores mastershold – og Torben er helt uovertruffen – i de fire kampe som Torben har været med i – har holdet vundet alle fire kampe og vi har i alt scoret 13 mål og Torben har lavet de 11 – hvad siger I så? He’s a sensation.
Henning Kurland var også med til at kitte en god tur sammen til USA. På det tidspunkt var Henning vist nok midt imellem sit første og andet ægteskab – jeg kan ikke lige holde rede på det. Henning havde gået til ’two step’ dans hele vinteren på Buddinge Skole – for at være klar til at gå i kødet på de amerikanske damer via dansen. Der var også rigtig mange gode forsøg og tiltag fra AB’s svar på Dustin Hoffmann – men ’at the end of the day’ syntes – de velvoksne Houston ladies alligevel – at søde Henning havde lidt for korte ben.
Tilbage til Kelds og hans fine fødselsdagsfest. Keld – vi ser dig jo ikke så ofte på AB – desværre. Derfor har vi ikke så meget på dig. Du ved – det er sådan en AB specialitet – at blive hånet og drillet – og så alligevel kunne tåle mosten. Det er jo kærligt ment. Dem der ikke kan det – altså tåle mosten – de er ofte stoppet i vores gamle klub. Nogle har meldt sig ind hos snobber ude i HIK og andre er bare stoppet. Den er sådan lidt slidt vores valgsprog – men til ære for dem – der ikke kender AB – så er parolen ’hellere miste en god ven end at brænde inde med en god bemærkning’. Men Keld vi husker dit fodboldspil som altid velovervejet og fornuftigt. Ikke for mange unødvendige løbeture – men en snu og vaks spiller – der pludselig dukker op og scorer et vigtigt mål. Disse egenskaber har givet dig flere kampe på AB’s førstehold i 2. division – og der var vist også noget med et halvprofessionelt fodboldeventyr på New Zealand – hvor konkurrencen fra de lokale Rugby knuder ikke var så stor.
Men det viste sig, at du alligevel ikke kunne leve af fodbolden – så heldigvis havde du andre talenter. Du har opbygget en blomstrende shipping forretning i Houston med forretningsforbindelser i hele verden. Det er bare fantastisk – at den pæne, vakse lyshårede knægt – der voksede op i nøjsomme kår i Bagsværdhus overfor Søndergårdsparken – skulle blive en verdensborger, der jonglerer rundt med millionerne. Gaver vil du helst ikke have i dag – så Laust vores førende skolelærer har oprettet en konto i Nordea Bank – hvor vi gæster har indbetalt eller forventes at indbetale et beløb til. Det kan være – at Laust senere vil fortælle lidt nærmere om dette.
Det skal nævnes, at det altid er meget trygt at lægge sådanne pengesager i hænderne på Laust. Laust er nemlig også kassemester for Quatro drengene. For de nye lyttere består Quatro drengene af Henning Kurland, Vester, Søren Jetlag Hansen og så Laust. Quatro drengene er sådan en slags klub i klubben – måske er betegnelsen en loge mere sigende. Der er opstillet regler for, hvordan man skal coache hinanden i forbindelse med arbejdsløshed, skilsmisser og fodboldskader. Der er regler for, hvordan ferier både skal kunne holdes med ens familier men også bare cykelferier – kun med de fire modne drenge som deltagere. Helt igennem en meget spændende forening, hvor deres opsparede kapital i foreningen går til – at dække uforudsete udgifter – når logen fx mister sit fly på de forskellige destinationer.
Keld – det går jo ikke med alt det AB snak. Jeg kunne jo blive ved – det er alt sammen kendt stof – men vi elsker gentagelserne i vores klub. Du skal have mange tak fordi du ville se os i dag – vi skal gøre vores bedste for – at du må få en munter aften.
Skal vi ikke rejse os og sige tillykke med de 50 år med 3 korte og 3 lange hurraer.
Tilbage til toppen