2012

ab-fodbold

Johnny Petersen: Tjønsemål

Hej til alle tjønserne

Jeg har læst Elio’s mail og iler med at svare. For mig drejer fodbold i sin grundinstans om at score mål. Som jeg ser det, kan det sammenfattes kort. Når vi er 22 – 27 på lille kunst, er det uendelig svært at score mål og uendelig let at forsvare. Kødranden foran mål er ikke let at passere. Derfor er forslaget om de større mål på disse dage, hvor der er så mange kommet på tale. Jeg er en af dem. Samtidig vil jeg understrege, at jeg sammen med Kurt Berg har arbejdet ihærdigt for at femskaffe de rigtige tjønsermål – og jeg vil fastslå, at jeg også helst vil spille til dem – bare ikke når vi er 24 og derover.

Jeg har stor forståelse for Elio’s synspunkter og trækker derfor mit forslag til afstemning om målene.
Min forbavselse er derimod ægte, når jeg læser Elio’s mening om torsdagsholdene. Jeg kan forsikre alle om. at jeg prøver at dele holdene så fair, som overhovedet muligt. Ellers er der jo ikke noget ved det.

Jeg trækker mig hermed som holdsætter – for det gider jeg ikke høre på. Samtidig holder jeg op med at skynde på folk, da jeg kun har gjort det, for at vi kan komme ud og få noget ud af den sparsomme tid, vi har på banen.

Med venlig og sportslig hilsen
Johnny P.