Kultur / forskning

ab-fodbold

Denis H., Vagn L., Henning K.: Tjønser-kodeks

                     

 

Tjønser-kodeks

Vagn Ludvigsen – Henning Kurland – Denis Holmark

Færdselsregler i Tjønser-sammenhæng er opstået efterhånden, som behov er opstået. Oprindeligt spillede man med jernmålene, men altid lagt ned af hensyn til, at målmanden ikke skulle tage skuddene med hovedet (det var dengang vi sparkede rigtigt hårdt). Lundberg fik ideen med at bruge skamler som mål på de dage, han ikke kunne lokke mere end fire spiller ud at tjønse om formiddagen midt på ugen. Torsdags-tjønsen startede i meget faste rammer under ledelse af Poul Petersen. Afbud skulle indtelefoneres, og var de et ulige antal, fik jeg (Vagn) besked af min daværende træner om at klæde om og spille med. Kom nogen for sent på banen, kostede det en omgang.

I en periode spillede man med forskellige regler om torsdagen og om lørdagen. Den ene af dagene spillede man med hjørnespark, og der var således ikke spil rundt om målet. Den anden dag var reglerne, som de er nu.  Om lørdagen var der ligesom i dag flere lukkede hold, og det var dem vi kaldte studenterne, der benyttede de rigtige fodboldregler; sikkert for at få så mange pauser som muligt, og det var måske også fordi, det gav mulighed for akademiske diskussioner  på lavt niveau.

Nu er der fine håndboldmål til rådighed på en flot kunststofbane

Denne beskrivelse af Tjønser-kodeks tager udgangspunkt i dagens praksis. Praksis har gennem tiden altid været diskuteret, og siden Tjønsernes hjemmeside blev etableret foreligger der i et vist omfang skriftlig dokumentation for Tjønsernes opfattelse af gældende praksis. Det er en væsentlig udfordring – måske en umulig udfordring – at beskrive kodeks med et indhold om hvilket, der kan være consensus.

Da det kan være vanskeligt at vægte de forskellige områder ud fra anerkendte væsentlighedskriterier, må beskrivelserne præsenteres i tilfældig rækkefølge.

Holdsætning

Denne disciplin er beskrevet indgående og kompetent af Vagn Ludvigsen. Der kan henvises til hans afhandling: Hvordan sætter man fair hold til tjøns torsdage og lørdage? Bemærk dog spørgsmålstegnet.

Vagn bygger videre på en praksis, der med stor dygtighed, gennem mange års virke, er udviklet af Palle F. Thorsén. Efterfølgende har Povl ’Silden’ forsøgt sig og herudover har man også oplevet Remmer og Duun. Alle med begrænset succes.

Nærværende beskrivelse baserer sig på Vagns redegørelse, og der vil i et vist omfang blive citeret fra Vagn, uden at det vil blive deklareret.

Opgaven er for den erfarne ret let. Man tæller op hvor mange spillere der er gode og bevægelige, hvor mange der er middelmådige, og endelig hvor mange der er svært bevægelseshæmmede, taktisk og teknisk underudviklede og ofte dårligt seende. På dette grundlag foretager holdsætteren clearing.

Har begge hold lige mange spillere fra de nævnte kategorier, skulle muligheden for lige hold være til stede.

Andre hensyn:

Remmer og store Claus skal på hvert sit hold a.h.t. vægtfordelingen. Også andre forhold, så som frekvens af frispark og tendens til lettere voldelig adfærd, skal med i bedømmelsen.

Også visse spilleres psykiske robusthed har vist sig at spille en rolle. Ligesom dagsformen spiller ind.

Holdsætteren har også ofte det særdeles usaglige men forståelige hensyn, at han ikke kan se bort fra sandsynligheden for egen sejr. Dette er ofte forekommende når holdsætteren sætter hold, fordi han har fødselsdag.

Uanset hvor kompetent holdsætteren er, og hvor omhyggelig han har været under processen, kan han ikke undgå, at spillere, der ikke performer helt, som de selv forventer, f.eks. kan finde på at råbe: ”Korrupte hold!”  For holdsætteren er dette en erhvervsrisiko.

Det skal også nævnes, at der på det seneste har været talt om forekomsten af match-fixing. Der skal i den forbindelse henvises til en vis dokumentation i form af en redegørelse fra Dr. Spin.

Han omtaler specielt holdsætterne Palle Flemming og Povl ’Silden’. Der nævnes specielt de tilfælde, hvor holdene ændres ved pausen, idet det påstås, at de er skæve – altså holdene. Fænomenet er, ligesom i den virkelige verden, svært at dokumentere.

Elio har også været nævnt, men hovedsagelig for hans kontakt til den sicilianske mafias spillesyndikater. Det er dog svært at se, at der kan være noget om snakken. Dels sætter Elio ikke hold, og dels passer han altid højre fløj, altså langt væk fra målene.

Fodboldregler

Den eneste af de almindeligt kendte fodboldregler, der gælder i tjøns er, at der ikke må tages med hænder. Dette gælder også for målmanden. Der spilles til håndboldmål.

Hvornår er der så taget med hænder? Dette spørgsmål diskuteres selvsagt næsten i hver eneste kamp. Hovedreglen er, at der skal foreligge et vist forsæt. Hånden/armen skal bevidst være bevæget hen imod bolden.  Mange Tjønsere har udtalt sig som selvbestaltede eksperter. Ofte når der foreligger en vis egeninteresse. Inden for juraen taler man og jus og faktum. Hvordan er reglerne og hvad skete der rent faktisk. Reglen er som ovenfor beskrevet. Det er altså faktum, der giver anledning til diskussion. Det er åbenbart, at der ikke kan gives regler om faktum. Faktum er forskellig hver gang.

Johnny P. har beskrevet dette forhold således:

Nogle ser bedre end andre

– Nogle hører bedre end andre

– Nogle reagerer hurtigere end andre

– Nogle bøjer det sete bedre end andre

– Nogle har et mere udtalt vindergen end andre

– Nogle er konstant i bedre humør end andre

– Nogle har et mere hidsigt temperament end andre

– Nogle er evigt ligeglade

+ meget, meget mere

Blander man det hele sammen i en gryde og rører rundt med et godt piskeris, får man nok et ganske godt billede på Tjønser-flokken. Det er kropumuligt at lave regler på området – heldigvis. At skændes lidt ude på banen hører med. Vi får kolorit på det hele og det højner kvaliteten.

Opførsel på banen

Det er egentlig underligt, at der skal være en omtale af dette forhold. Overordnet skal der være en fordragelig tone og spilles på en sådan måde, at der ikke opstår væsentlig risiko for skader. Dette sker også for det meste. De værste voldsmænd som f.eks. Bent Ib og Kaj Jø har ikke været til tjøns længe. Kaj Jø er lovligt undskyldt. Lund måtte engang skælde Bent Ib ud for voldelig adfærd – han havde været ved at presse en spiller ud mellem hullerne i hegnet. Han blev sendt ud af banen og fik at vide, at han skulle holde sig væk fra tjøns i nogen tid, indtil han var blevet god igen.

Nu foregår volden for det meste verbalt, og man må gå ud fra, at motivet er at søge at højne kvaliteten af spillet. Der er specielt to specialister på dette område.

Villum råber op for at gøre medspillere opmærksom på, at de ikke spiller ham rigtigt. Ikke i hullet, for langt væk fra ham eller spilder boldene ved manglende omtanke. Altså, specielt spillere han forventer at skulle spille sammen med.

Torps indsats er mere generel. Han råber til folk over hele banen. Dette vidner selvsagt om hans store overblik. Og så er han vedvarende. Opmuntringer foregår løbende gennem hele kampen og ofte også i de følgende kampe.

Skulle der opstå et enkelt tilfælde af vold, er det ikke bevidst med blot et udslag af, at vedkommende har svært ved at kontrollere sin krops bevægelser.

Holdopstilling

Som anført i afsnittet om holdsætning vil der på begge hold være forsvarere, midtbanespillere og angribere. Nogle er dybt specialiserede andre mere all round orienterede.

Elio har f.eks. eneret til højrefløjen. O.G. er bedst foran mål, både med hovedstød og velplacerede indersidespark.

Store Claus, Duun, Laust, Bjørn, fører bolden frem ad banen.

Povl ’Silden’, Allan, Lauge, Jan Ivar, Bent J., Niels Torp spiller fortrinsvis i forsvaret og nogle gange på mål.

De øvrige er all roundere og skal ikke nævnes særskilt her. For mange er formen meget svingende.

Nogle spillere har et noget ukontrolleret og voldsomt spark, hvilket ofte fører til spark ud over hegnet.

Dette er selvfølgelig en uskik. Det sinker spillet, og én spiller må løbe langt fanden i vold for at hente bolden. Det bør drøftes om der ikke burde indføres en bøde (øl) for disse ukontrollerede spark.

Omklædningsrummet

Aktiviteterne og tildragelserne i omklædningsrummet er for Tjønserne lige så vigtige som aktiviteterne på banen. Her udfoldes interesse, hensynsfuldhed, opmærksomhed og mange andre kendetegn på gode menneskelige relationer, i sin form måske lidt mere udpræget end i andre sammenhænge.

F.eks. bliver påklædning o.l. ofte kommenteret. Verner med sine terylene bukser fra 1960’erne og hans smørhår. Det hævdes, at han har købt restlageret af Bryllcreem.

Søren Knæbinds ofte elegante antræk bliver gerne kommenteret med en bemærkning om, at han er en tøjjon.

I Sanyo Swens tid kunne man ikke møde op i en skovmandsskjorte uden at det blev kommenteret.

Spilledragterne er alle uautoriserede AB dragter. Ofte krøllede og uvaskede efter et ophold i skabet fra sidste gang tjøns. En gang blev Saksens bil stjålet med en fodboldtaske med indhold, der skulle hjem til vask. Saksen, som jo er advokat i eksil, var meget nervøs for sagsanlæg og eventuelt strafansvar p.g.a. de syreskader, som tyven var i risiko for at få fra gasserne fra fodboldtøjet.

Efter kampen drøftes alverdens tildragelser på bænken. Det hævdes, at nogen har kunnet vende et nederlag på banen til en sejr ved vægtige argumenter under en efterfølgende diskussion på bænken.

Tjønsernes familieliv – herunder også andre former for samliv o.l. – drøftes også indimellem. Her møder man gerne de rigtige specialister blandt tjønserne. Her skal atter fremhæves Sanyo Swens væsentlige bidrag til Tjønsernes opmærksom på visse specialiteter. Begreber som ”perronversionen”, ”sadeltasker”, ”askeskuffen”,  ” von hinten werfer mit Riemenantrieb und alles” og ”store garderhuer” blev grundigt forklaret.

Der er selvfølgelig også traditioner, der knytter sig til indtagelse af øl på bænken til genopretning af væskebalancen.

Er der et fødselsdagsbarn til stede forventes det, at han giver øl. Det er ikke nødvendigt, at det er på selve dagen. Dette ville indskrænke antallet af ølserveringer i anledning af fødselsdage.

Er der ingen fødselsdagsbørn og ingen andre, der vil indrømme, at der er en anledning til at give øl (f.eks. et nyt barnebarn), dannes der et ad hoc konsortium. Typisk melder nogle Tjønsere sig – ofte tre – til i fællesskab at give øl. Er der ingen frivillige søger Tjønser-formanden at lægges pres på forsamlingen eller konkrete Tjønsere, som formanden mener er bagud.

Øllet skal også hentes og giveren udpeger iflg. gammel praksis en Tjønser fra modstanderholdet, der så er forpligtet til at hente. Skulle denne Tjønser nægte at hente, bliver han pålagt selv at overtage betalingen af omgangen.

Forlæg

Redegørelsen er blevet til efter opfordring fra redakteur Søren Knæbind, der også har leveret stikord.

Der er i en vis udstrækning anvendt materiale fra tidligere indlæg på hjemmesiden, uden at det i hvert tilfælde er anført.

Det drejer sig om indlæg fra Vagn, Dr. Spin, Johnny P., Sanyo Swen og mig selv (Denis).

 

Forfattere er Denis Holmark, Vagn Ludvigsen og Dr. Spin

 

P.S.

På et tidspunkt blev Dr. Spin spurgt til råds om projektet. Her er hans tilbagemelding:

Hej Denis.

Du må aldrig lytte til Søren Knæ. Han er utroværdig, lumsk og bagstræberisk!

Hvad med at vi benytter det kommende kommunevalg til at præsentere Tjønserne som et politisk parti?

Du er naturligvis spidskandidat, og jeg er din spindoktor. Vagn kan muligvis kandidere som udenrigsminister, da han alligevel er i Kina. Andre kan med tiden blive inddraget i den absolutte top i partiet. Bare ikke Henrik Duun, der altid tackler bagfra.

Vi må slå fast, at vi er et uansvarligt parti – især økonomisk, osv, osv.

Vi skal altså have formuleret en Tjønser-politik med et klart sigte. Vi skal have standset al udvikling og fremskridt. Have renset ud i gruppen. Vælge ny formand (dig). Et sandt ældreopgør. Der er alt for mange unge, uduelige spillere, der kun fylder op på banen såvel som i omklædningsrummet. Vi skal have ført tjønsen tilbage til den oprindelige, rene form ………… jf. de sjove, gamle dokumenter.

Er du med?

Hilsen

Dr. Spin