2012

ab-fodbold

Svend Olhoff: Tjønsertur til Malaga

Kære Tjønsere

Slut 2010 erhvervede vi et dejligt hus med god plads og pool i Taramay lige uden for Almunecar med udsigt over middelhavet , dele af Sierra Nevada og kyststækningen mod øst, belliggende ca 80 km øst for Malaga-

Forårsturen går denne gang til Costa Tropical fra den 15 til 20 April.

Almunecar er en gammel maurisk by med egne fæstningsanlæg, kilometerlange strande , 25- 30.000 indbyggere, masser af restauranter med tapas, flamenco, markeder og andre lækkerier.
Hotellet der er reserveret ligger på strandvejen ikke langt fra centrum. Området byder på ture til 2 hvide byer, tur til Cuevas de Nerja- et fantastisk netværk af underjordiske huler med koncertsal, bar og de mest fantastiske drypsten m.v.
en tur til Granada ca 50 km inde i landet ad motorvej over Spaniens alper – Sierra Nevada med udflugt til den mauriske by Alhambra er historisk en storslået oplevelse- hvor der skal bestilles billetter i god tid , da det daglige antal besøgende er limiteret.

En bytur til Malga er også en mulighed , og et eventuelt besøg hos Niels Yde ligger inden for mulighederne.

Der vil blive søgt planlagt lokal tjøns i byen på en fremragende kunststofbane , men nærmere herom senere. Der er Tennisbaner tæt på hotellet
Det vil være en udsøgt fornøjelse at få besøg af danmarks bedste tjønsere i april hvor der typisk er 25 grader
tilmelding sker til John ,der også har et bud på prisen for fly og hotel (meget rimelige priser)

mange hilsner og ønsket til alle om et godt nytår

Svend Olhoff

—–ooo0ooo—-

Emne: Forslag til tjønsetur til Malaga 15/4-20/4 2012
Kære tjønsere

Svend Olhoff har foreslået, at dette års tur går til Malaga, hvor der i foråret kan skaffes billige hoteller og flybilletter. Og nok også et fodboldhold!

Ved søgning på nettet er der fx mulighed for en tur 15/4-20/4 til en flypris på 1.718 (+ bagage etc se nedenfor eller på deres hjemmeside – det er med Norwegian), hvis vi kan bestille inden 16/1 – og der er plads endnu.

Der er ikke torsdagsfly direkte til Malaga, så selv om det kræver mange feriedage for de arbejdsramte, så vil det måske alligevel være relevant at benytte en søndags-fredags afrejse til de billige flypriser.

Men det kræver så desværre hurtige bindende svar, så vi kan nå at bestille fly – og dermed også indbetaling af depositum på 2.000 til den sædvanlige Nordea reg 2105 konto 6875545629 – husk Navn!

Lad mig få hurtige tilbagemeldinger om, hvor mange, der er interesseret? Og hvis jeg skal bestille fly, så skal jeg kende antal stk bagage – herunder om der er golfudstyr med flyet (ski er nok lidt for sent på året!)

Svend vil næste uge sende mere info om Malaga og om de muligheder, der byder sig.

Og jeg tager lørdag eftermiddag til Avoriaz, men vil måske kunne læse mails på min Iphone, og er tilbage den 14/1 i tide til at nå til tjøns kl 15, så der kan jeg måske få de sidste tilmeldinger etc.

Jeg er med på at det er gået lidt (for) stærkt, men det er kun for at få de billige billetter. Så dem kan vi bestille 15/1 til de, der allerede da er sikre på, at de vil med.

I er også velkomne til at svare, at I ikke ønsker at deltage – så stryger jeg jer blot på listen. Og hvis I ønsker mere tid, så send blot mail om det, så jeg ved, at I har set mailen.

Jeg vil tro at turen som i tidligere år kan gøres for maks 6.000, men det følger Svend op på når han til februar er dernede alligevel og kan begynde at tale priser med hoteller etc.

Med venlig hilsen og god weekend
John Andersen