2018

ab-fodbold

HK: WC/70+ bag facaden

WC 70+ World Cup bag facaden

Den højt profilerede turnering for fodboldspillere over 70 år blev en bragende succes på alle parametre: Vejret var med arrangørerne, banerne perfekte, stemningen helt i top og øllerne var kolde. Turneringens 3 F’er : Football, Fun og Friendship blev udlevet i tre pragtfulde dage. Stor tilfredshed over hele linien, og mange spændende kampe senere blev det japanske hold, West Japan, fortjent hyldet og fejret som vinder af turneringen. 

Men, og der er selvfølgelig et men. 

Dr. Spin, som jo er en mester i at opsnuse rygter, bagstræberi, sladder, fnidder og alt sådan noget blandt spillerne, havde rigeligt at gøre. Faktisk så meget, at han næsten ikke kunne koncentrere sig om at spille kampene, og det gik naturligvis ud over holdets præstationer. På forhånd havde vi regnet med mindst en finaleplads, men den selvudnævnte holdleder, Niels Yde, havde skudt helt ved siden af allerede ved holdudtagelsen.

Det var en stor fejl af Yde kun at udtage spillere med den rette alder. Ingen aner jo reelt hvor gammel man er, og her burde han i stedet have udtaget nogle meget yngre spillere”, mente Egon “Smadremanden” Friis. “Hvis man vil vinde, gælder alle kneb!”

Benny Nielsen, som stod for taktikken, var også meget skuffet efter turneringen: – “Vi spiller et par godkendte kampe om torsdagen mod Farum og Frem, men det nytter jo ikke noget, at folk går på druk til langt ud på natten for så at møde op i en ordentlig koger om fredagen. Jeg forsøgte at peppe holdet op, men det var håbløst. Ingen tog det videre seriøst, og flere af spillerne faldt i søvn under kampene. Med den indstilling er man chanceløse mod hold som japanerne og B93/Brønshøj – sjovt nok de to hold, som mødtes i finalen. Det var skandaløst! 

En faktor som også spillede ind var skadede spillere. Finn Villum havde fået en fiber i det ene lår af bare glæde over at have solgt en sommerhusgrund og Søren Knæbind havde forstuvet en ankel i en af de fem kampe, han spillede i ugen op til turneringen. Nu har han investeret i et ankelbind og overgås således kun af Lauge med hensyn til at benytte præstationsfremmende midler.

Lauge var iøvrigt lånt ud til Star Team – en meget mærkelig beslutning, som han da heller ikke var helt tilfreds med:- “ Først fik jeg at vide, at jeg……..” (forkortet af red.).

En mand, vi savnede, var Povl Kjøller. Han har aldrig været bedre end nu, og kunne nemt have forstærket vores hold. Om ikke andet kunne havde givet et par numre på klaveret sammen med det ellers udmærkede orkester, der spillede dæmpet jazz under middagen. F.eks. kunne han have spillet den japanske nationalmelodi: Sukiyaki, Sukiyaki, hvor er du, hvor er du….. i forskudt tempo.

Vores største fan, Lisbeth, gav kyndig massage til de mange ømme ben og rygge mellem kampene. Der var lange ventelister. Selv Thomas Kentorp, der heltemodigt trådte til som myndig dommer, da det kneb, forsøgte at komme til behandling under påskud af at han havde lommesmerter. Han havde efter sigende formøblet sit dommerhonorar i baren lige inden, han skulle dømme finalen.

Op til stævnet havde Niels Torp Andersen været med amerikanerne og og japanerne til Aalborg som guide. Heldigvis – men sikkert tilfældigt – havde Torp fået en haveparasol med i stedet for en paraply, som traditionelt er enhver guide´s basisudstyr, og det viste sig at være heldigt, da det pissede ned under opholdet. Alle mand blev således fragtet rundt i byen uden at blive våde.

På hjemvejen blev der gjort ophold i Odense, hvor især japanerne var vilde med besøget i H.C. Andersens hus. Niels bandt dem en historie på ærmet om, at han langt ude er i familie med den berømte digter. 

Under den afsluttende middag, som køkkenet skal have stor ros for, var jeg ude for noget af et kultursammenstød. Bag mig ved buffet’en stod en japaner, som var i færd med at øse mad op på sin tallerken, hvorpå hans serviet stadig lå. Jeg gjorde ham opmærksom på det, men han smilede bare og lod som ingenting. Jeg kom til at tænke på, om han var svagtseende eller det var noget madkulturelt-halløj, der spillede ind. Eller også troede han måske, det var en form for forårsrulle-dej. Hvem ved?

Således endte en ellers meget vellykket turnering, og selvom jeg ikke er meget for at uddele ros…….(forkortet af red.)

Dr. Spin