15: Tjønser-fødselsdage

ab-fodbold

SH: Jørgen Frost – 70, 30. maj 2016

Jørgen Frost fylder 70 år i dag, 30. maj 2016

Stort tillykke Frost – håber du får en rigtig dejlig dag.

Du kom til AB fra GVI for mange år siden, og selv om du har udviklet dig ’pænt’, kan man stadigvæk mærke reminiscenser fra din GVI-tid – dine pasninger, dine taktiske kommentarer, dine ’positive’ bemærkninger til dine medspillere, som især Bent ’Smeen’ er en stor tilhænger af ….

Nej – spøg til side – du har udviklet dig til en ærke-Tjønser med den rette Tjønser-DNA. Kommer næsten altid torsdage og lørdage, men er holdt op med at spille 11-mands-fodbold på stor bane – der skulle holdes for mange pauser undervejs.

Du er også stoppet som over-skole-lærer på ’Roskilde Løgn og Latrinskole’, hvor du primært underviste i geografi og idræt. Du har vist nok også modtaget Dronningens Fortjenstmedalje, som den lærer, der gennem årtier har passet de fleste gårdvagter – imponerende.

Tak for din og Benny Nørgaards meget muntre fødselsdagsfest i torsdags – bedste hilsner.

Søren