2018

ab-fodbold

SH: Niels Torp interviewer Allan Møller

En herlig fighter er nu tilbage på fodboldbanen 

Af Niels Torp 

(Bagsværd) Det hedder sig, at sygdom er hver mands herre. Et ældre nordisk ordsprog, som også gælder for 65-årig, Allan Møller, der efter alvorlig sygdom til alles overraskelse er tilbage på fodboldbanen på ABs smukke anlæg i Bagsværd.

I januar 2014 fik Allan Møller konstateret lungekræft, som udviklede sig med flere metastaser på hjernen, hvor det også gik ud over synet. I 2016 var Allan igennem en del strålebehandlinger på Herlev Hospital, ligesom han også begyndte at tage nogle kræftpiller, som senere blev skiftet ud med nogle mere tidssvarende medikamenter. Det begyndte lige så stille at gå fremad med stor hjælp og positiv opbakning af hustruen, Birgitte – og de tre børn og børnebørn.

Trods alvorlig sygdom er Allan tilbage som Tjønser, og det var der ingen, som troede for et par år siden. (Foto: Niels Torp)

For tre måneder siden begyndte Allan Møller atter at tjønse. Flere af kammeraterne troede næppe deres egne øjne, da Allan mødte op i omklædningsrummet i godt humør, og begyndte at klæde om. De fleste forventede, at han blot skulle ned og styrketræne, men han skulle ud og lege med fodbolden. Siden er det gået fremad på boldbanen, og Allan møder troligt op hver torsdag og lørdag. I det hele taget er han begyndt at bevæge sig mere og mere – og det skal siges, at han stadigvæk er meget boldsikker, hvis han bliver spillet lige i benene. Det er tydeligt, at det hårde arbejde med fire gange om ugen i fitnesscenter og flittige besøg i svømmehallen er begyndt at give pote. Sygdommen er stabiliseret, og den daglige velbefindende er langt bedre, ligesom humøret i dagligdagen har fået en ekstra pil opad.  

Ville tilbage

Det at komme tilbage, og begynde at tjønse igen blandt de herlige kammerater, var et af de delmål, som jeg satte mig, pointerer Allan Møller. Flere troede, at det var lidt urealistisk, men jeg er en fighter, når jeg sætter mig noget for, smiler Allan Møller med glød i øjnene. Jeg kan blot bekræfte, at man kan nå langt i kampen mod diverse sygdomme med rigelig mængder af motion. Derfor er jeg aktiv næste hver dag hele ugen – og kun i weekenden, slapper jeg lidt af! 

Gulddreng

Allan Møller har spillet fodbold siden 1958, hvor han startede i ØB (Østerbro Boldklub) i Fælledparken, men det blev en kort visit. Et par uger senere skiftede han til B93, hvor han siden har slået sine folder i en årrække med en del sportslige triumfer. Han spillede på 1.ynglinge i klubben sammen med den tidligere landsholdsspiller, Jens Kolding samt dygtige divisionsspillere, Finn Juhl og Jan Højlund (rykket op før tid). Et fremragende ynglingehold, der var med helt fremme i kampen om Københavnsmesterskabet, hvor det dog blev til nederlag i den afgørende kamp mod B1903.

Et af højdepunkter var, at jeg blev Københavns første ”gulddreng”, da DBU indførte bronze-, sølv- og guldteknikmærker. På landsplan var det Niels Erik Rasmussen fra B1901, som den første bestod den vanskelige teknikprøve med en del forskellige øvelser. Men jeg var den første i hovedstadsområdet i begyndelsen af halvfjerdserne, erindrer Allan Møller. Der var flere strålende teknikere i B93, ikke mindst Jens Kolding, men de formåede ikke at erhverve dette emblem, så hurtigt som jeg!

Det blev til at par træningskampe på B93s næstbedste hold i 1972-73, men på grund af travlhed med jobbet i bankverdenen, så blev Allan Møller anfører for klubbens tredjehold. De vandt næsten alt hvad de stillede op til og hyggede sig gevaldigt!

 Faldt til i AB

Det blev også til en kort afstikker til Lejerbo Boldklub, hvor den gode ven, Tom Søndergaard (tidligere landsholdsspiller) blev træner, og de fik skrabet et godt seriehold sammen, hvor også den dygtige håndboldspiller fra HG, Jørgen Petersen (måske verdens bedste), huserede. Senere vendte Allan Møller tilbage til B93 og spillede på ”lukkede” hold, Oldboys – og Veteranhold.

Et bekendtskab med Christian Andersen (træner i B93 et par år) betød en kontakt til AB, hvor Amagerbanken blev sponsor. I slutning af halvfemserne blev støvler atter fundet frem, og Allan Møller blev en del af Tønser-miljøet og spillede i en årrække mange kampe på ABs Superveteranhold (over 60 år).

Jeg er faldet rigtigt godt til i AB, hvor der er nogle herlige typer, og jeg nyder både spillet på banen – og ikke mindst omgangstonen i omklædningsrummet bagefter. Der er et socialt fællesskab, som er vigtigt, og jeg er glad for den massive støtte, som jeg har fået gennem min sygdom fra de fleste spillere, fastslår Allan Møller med overbevisning i stemmen.  

Med hensyn til sygdommen går det fremad, og nu ”nøjes” han med at gå til kontrol hver tredje måned på Herlev Hospital. Tilværelse er atter begyndte at smile venligt til Allan, som gennem de seneste fire år har fået en fantastisk opbakning fra Birgitte (hustru), ligesom børnene John Møller (tidl. sportschef i AB og nu scout i Brøndby IF), og Nina og Anne – Sofie samt de fem børnebørn, også har været medvirkende til, at Allan Møller nu er tilbage til en hyggelig tilværelse, som byder på langt flere solskinsdage end tidligere i tilværelsen!

 

Copyright © ab-tjønsere.dk/sh.