2015

ab-fodbold

HK: FIFA og Tjønserne

Povl Kjøller støtter

eks-FIFA præsident Sepp Blatter 

Sagen om de mafialignende tilstande i FIFA-toppen og præsident Sepp Blatters afgang, udvikler sig dag for dag med nye afsløringer.

Den tidligere Tjønser-formand, Povl Kjøller er forarget og rystet over udviklingen i sagen.

Povl:- Jeg er forarget og rystet over de verserende rygter om mafialignende tilstande i FIFA. Som tidligere Tjønser-formand ved jeg om nogen, hvad det vil sige at være skydeskive for useriøse og ondsindede rygter. Der er mange ligheder mellem Blatter og mig, og jeg har altid beundret ham for sit lederskab. Da jeg var formand, sørgede jeg også altid for at være på god fod med de mest indflydelsesrige personer i en snæver kreds – personer, som jeg stolede 100% på, og som kunne holde kæft, når det krævedes. Og nej, jeg kan naturligvis ikke afsløre navnene i dette interview.  

Hvad siger du til, at Blatter frivilligt er gået af, selvom han var genvalgt med et stort flertal?

– Det er klogt af Blatter. Han har lyttet til mine gode råd, jeg sendte ham i et brev, hvori jeg opfordrede ham til at gå af, ligesom jeg i sin tid selv gjorde, hvad han skulle sige og gøre for ikke at havne i fængsel. Jeg mener,..…jeg har jo selv været i samme situation, da vi havde et ungdomsoprør i tjønser-gruppen. Det første råd, jeg gav ham, var: benægt, benægt benægt! Det næste råd var: få så meget økonomisk ud af det som muligt, før det er for sent. Mit sidste råd var: udpeg din efterfølger, så du stadig er sikret maksimal indflydelse. 

Vil det sige, at du udpegede Henrik Duun som din efterfølger?

– Det kan jeg ikke svare på. Jeg kan kun sige så meget, at jeg er lettet over at nogle af de unge ikke kom til magten. 

For at komme til bunds i sagen, spurgte jeg Henrik Duun direkte, om han var udpeget af Povl Kjøller som formand. ”Ingen kommentarer”, svarede han med et smørret grin og gik i bad.

Betyder det, at Laust havde ret, dengang han rettede et frontalangreb mod lukketheden i valget af Tjønser-formand? At vi er ledet af en lille kreds af mafiarelaterede personer med direkte forbindelser til FIFA´s absolutte top? Sagen er så betændt, at tjønsere.dk’s redaktion vil iværksætte en tilbundsgående undersøgelse i nærmeste fremtid. Vi må have ryddet op i snavset. Koste hvad det vil, bare det ikke bliver for dyrt….

Vi vil også undersøge, om de mange millioner til Lille og Store Kunst er havnet i de rigtige lommer og ikke mindst om reality-stjernen, Niels Lindgaard, har været indblandet i denne sag.

  DSC04766

Dr. Spin